“Sommerkurser på Kunsthøjskolen er et levende mødested for engagerede borgere, som beskæftiger sig med kunst på et eller andet plan og typisk kommer på højskolen for at få faglig fordybelse og samtidig nyde et lille afbræk i godt selskab.”
Kunsthøjskolen tilbyder sommerkurser af både 8 og 14 dages varighed. Hvert sommerkursus består af 5 forskellige værksteder – som kursist vælger du på forhånd, hvilket værksted du ønsker at udforske i løbet af kurset.
På kurserne får du mulighed for at fordybe dig i en enkelt kunstnerisk disciplin, som f.eks. maleri, keramik, fotografi eller grafik, med flere.
Kunsthøjskolen er en del af de danske folkehøjskoler. Skolen blev grundlagt 1962 og var den første højskole med kunst som fokus.
Et højskoleophold på Kunsthøjskolen er præget af høj faglighed og et intenst, sprudlende socialt liv med diskussioner, foredrag, koncerter og andre fælles arrangementer om kunst og kultur. Ugekurserne bliver brugt af mange kunstinteresserede som en aktiv og kreativ sommerferie med fordybelse i moderne kunst.
Professionelle kunstnere, fra den danske og internationale kunstscene, underviser på skolens værksteder, der er åbne alle døgnets 24 timer. Det giver rig mulighed for at udforske og realisere pludseligt opståede idéer uanset tidspunktet på døgnet. Kurserne er intense, meget komprimerede og giver god mulighed for at fordybe sig i en enkelt kunstnerisk diciplin og er for mange kursister en katalysator for opdage, eller genopdage, et kunstnerisk virke. Sommerkurserne på Kunsthøjskolen er højskolekurser, præget af høj faglighed og et intenst og sprudlende social liv, med diskussioner, foredrag og koncerter i inspirerende og kreative rammer.
Beskrivelserne af de enkelte værksteder bliver løbende opdateret og ligger endeligt fast 1. november.
Kursus A, af 8 dages varighed, tager udgangspunkt i arbejdet med den kunstneriske proces og det individuelle udtryk på de 5 udbudte værksteder. Ved siden af undervisningen på værkstederne er der fælles arrangementer som er med til at perspektivere opholdet på højskolen med et bredere kunstnerisk og kulturelt indhold. Hver dag er der fælles morgensamling med et tankevækkende oplæg, der kan danne ramme om den uformelle samtale i løbet af dagen, på tværs af de enkelte værksteder. Kursusleder: Sølve Møller Madsen
Form & Støb
Sine BendiksenMaleri
Rasmus StyrmerMaleri
Peter CarlsenSkriveværksted
Nina MalinovskiSmykker
Gitte Nygaard
Vi præsenterer både de nyeste tendenser inden for billedkunsten og traditionelle former. Hver morgen er der oplæg ved kursets lærere ligesom vi inviterer aktuelle kunstnere til at holde foredrag eller performe undervejs. 14 dage med kunstneriske udfordringer, oplevelser og stof til eftertanke. Kursusledere: Christin Johansson og Jesper Palm
Keramik
Christin JohanssonMaleri
Karen Gabel MadsenMaleri
Jesper PalmSerigrafi
Anne Marie PlougTegning og Akvarel
Pia Fonnesbech
Med udgangspunkt i kursisternes egne arbejder og erfaringer rådgiver lærerne individuelt i de forskellige fag. Der stilles spørgsmål til hvorfor ? og undervises og vejledes i hvordan. Hver dag starter med et fælles oplæg af kursets lærere, og oplægget indgår i dagens samtaler om kunst såvel i, imellem og udenfor værkstederne. Kursusleder: Rasmus Styrmer
Analogt Fotografi
Hanne Lange HoulbergDet Grafiske Værksted
Tine KjølsenMaleri
Benjamin SaviMaleri
Lasse BruunSmykker
Marie-Louise Kristensen
Kursus D er et sommerkursus af 14 dages varighed. Ud over værkstedsundervisningen orienteres der, gennem foredrag og andre arrangementer fælles for alle, om aktuelle og historiske, kunstneriske og kulturelle emner. Hver dag starter med “musikalske morgentanker” ved forstanderen Michael Nielen.
Digitalt Fotografi
Jeanette Land SchouGrafik
Hussein TaiLer
Alikka Garder PetersenLydkunst
Michael NielenMaleri
Søren MartinsenMaleri
Peter Land
Et 1 uges sommerkursus á 8 dage, Kursus A koster: 4.700 kr. inkl. tilmeldingsgebyr
Et 2 ugers sommerkursus á 14 dage, Kursus B, C & D koster: 7.200 kr. inkl. tilmeldingsgebyr
Prisen inkluderer 5 timers daglig undervisning, fællesarrangementer, kost & logi. Materialer til de enkelte værksteder er ikke inkluderet. Der er mulighed for at købe materialer på skolen.
Når skolen har bekræftet tilmelding til sommerkurset, opkræves tilmeldingsgebyret på 600 kr.
Du skal selv medbringe dyne, pude, sengelinned og håndklæder.
Alternativt kan det tilkøbes ved at sætte flueben i tilmeldingen.
Tilkøb af; “dyne, pude, sengelinned og håndklæder” koster 250 kr. uanset kursus.
Betaling ved afbud
Kun tilmeldingsgebyret skal betales ved afbud der gives – senest 4 uger før kursusstart.
Hele kursusprisen skal betales ved afbud der gives – senere end 4 uger før kursusstart.
Indkvartering sker på enkelt- og dobbeltværelser. For enkeltværelser og dobbeltværelser med bad betales ekstra.
Dobbeltværelse m. bad 50 kr. pr.dag
Enkeltværelse u. bad 75 kr. pr.dag
Enkeltværelse m. bad 100 kr. pr. dag