“I keramik fokuserer vi på lysten til at eksperimentere og afprøve materialet med udgangspunkt i dig og dine ideer.
Det keramiske felt er stort og bærer på en lang historie. Vi fokuserer på den nutidige kunstneriske keramiske praksis, hvor alt er muligt og kun ens egen forestillingsevne sætter begrænsningerne.
Du vil få indblik i, og en øget forståelse af, ler som materiale og den arbejdsproces, der leder frem til et færdigt værk. Der undervises i formudvikling og kunstnerisk udtryk, vævet sammen med demonstrationer af byggeteknikker og glaserings- og dekorationsteknikker. Vi fokuserer på lysten til at eksperimentere og afprøve materialet – med udgangspunkt i dig og dine ideer.
Gennem foredrag, studieture til værksteder og udstillinger, vil du øge din viden og forståelse af danske og internationale professionelle keramikeres arbejde.
Skolen råder over et smukt keramikværksted med plads til 16 elever. Vi arbejder primært med stentøj og porcelæn, samt glasurer der kan indfarves, ved hjælp af oxyder og stains. Vi brænder i elektrisk ovn.