Semestret for Efteråret 2025 på Kunsthøjskolen
begynder den 17. august og afsluttes den 20. december
Kunsthøjskolen er et sted der skaber og kræver plads til tankens fri bevægelse. Her udvikles det enkelte menneskes evner, samt sans for rummelighed og flertydighed. Her dannes netværker af kunstinteresserede og engagerede mennesker, som spiller en aktiv rolle i den danske samtids kunst- og kulturliv.
Sammensæt dit eget forløb
På Kunsthøjskolen sammensætter du selv dit forløb. Undervisningen er ikke delt op i linjer, men derimod i undervisnings perioder, med et udbud af forskellige fag i hver periode. På den måde får du mulighed for at arbejde med kunst i form af væsensforskellige discipliner og fremgangsmåder.
Ved hver periodes start vælger du nye fag. I de første 2 perioder har man både et formiddags- og et eftermiddagsfag. I den 3. og sidste periode har man det samme fag hele dagen. På den måde har du i alt haft 5 forskellige fag i løbet af et semester. Det er en særlig tilrettelægning, som vi tror på kan danne grobund for en udvidelse af den enkeltes kunstneriske tilgang og tænkemåder. Forestillinger om forskellige fags indhold, idéer og muligheder kan eksperimenteres med, og prøves af, i et engageret og dedikeret kunstfagligt miljø.
FormiddagsfagEftermiddagsfag
Kropsrelaterede Objekter
Josephine WintherAnalog Grafisk Design
Annemarie RongstedKunsthistorie
Nanna Gro HenningsenAnalogt Fotografi
Hanne Lange HoulbergKunstnerisk praksis
Rasmus StyrmerInstallation & Rum
Mette Kit JensenVandringer
Nis RømerKeramik
Christin JohanssonLitteratur
Adam DrewesMaleri
Martin Aagaard Hansen
FormiddagsfagEftermiddagsfag
Arkitektur
Simon MadsenKeramik
Alikka Garder PetersenKreative processer
Kia Utzon-FrankMaleri
Rasmus StyrmerLydkunst
Michael NielenSkulptur
Inger Sif HeeschenTegnede Noter
Benjamin SaviSmykker
Marie-Louise KristensenTegneserie
Karoline StjernfeltVideo
Erdal Bilici
Værkstedsfag
Eksperimentel Stop-Motion
Claudia Munksgaard-PalmqvistGrafik
Benjamin SaviKeramik
Christin JohanssonMaleri
Anna Kristine Hvid PetersenPerformance
Kat Staub, Peter Scherrebeck HansenTekstile Processer
Hanne Lange Houlberg
Kunsthøjskolens netværk af undervisere består af professionelt udøvende billedkunstnere, forfattere, musikere, arkitekter, designer m.fl. Skolen har 5 fastlærere som bor, lever og underviser på skolen.
Skiftende gæstelærere og foredragsholdere bidrager til konstant udvikling af et levende og aktivt miljø, i kontakt med det aktuelle kunstliv omkring os. I tæt samspil mellem faste lærere og inviterede gæstelærere fra ind- og udland, skabes et dynamisk miljø for læring og udveksling.
Vi inviterer også tidens aktuelle kunstnere til at fortælle om deres praksis og projekter, så vi kan få et indblik i deres arbejde indenfor mange forskellige kunstneriske discipliner. Se aktuelle arrangementer her.
Under hvert af semestrene (forår/efterår), tager vi på studietur til Berlin. Det er en 4 dages intens studietur. Store museer og udvalgte gallerier, med de gamle mestre og den nyeste samtidskunst, koncert i Philharmonien med verdens bedste symfoniorkester, arkitektur-tur i fuld skala, samt frihed til på egen hånd at undersøge, og gå på opdagelse i Berlins helt eminente og inspirerende kulturmiljø. Vi laver et program, hvor nogle ting er fælles for alle, samt en masse anbefalinger, så du selv kan sammensætte turen med de ting, der interesserer dig mest. Programmet vil blive præsenteret i ugerne op til turen.
Nye støttemuligheder gør det muligt for endnu flere at få et højskoleophold
– også dem, der ellers ikke har mulighed for at betale den fulde egenbetaling:
Mangfoldighedsstipendiet: har til formål at gøre elev- sammensætningen på højskolerne mere befolknings- repræsentativ, og er målrettet ansøgere, som ikke har mulighed for selv, eller ved hjælp fra familie eller andre at finansiere et højskoleophold.
Ungeløftet: giver tilskud til unge mellem 18–29, uden uddannelse, til at komme på højskole.
Se oversigten med alle støttemuligheder
34.200 DKK. (1900 DKK. pr. uge)
Kursusprisen dækker 5 timers daglig undervisning mandag til fredag, samt foredrag, arrangementer, kost og logi. Der tillægges endvidere 2.800 kr. for studietur.
Værelsestillæg pr. uge:
Der kan betales i 3 rater; første rate betales inden kursusopstart, og udgør halvdelen af den samlede kursuspris, de 2 næste rater betales løbende derefter.
Når du har modtaget en bekræftelse på optagelse, opkræves der samtidig et tilmeldingsgebyr på kr. 1.000. Tilmeldingsgebyret tilbagebetales ikke, hvis du alligevel ikke ønsker at gøre brug af din plads. Du er først sikret en plads, når du har modtaget bekræftelse og tilmeldingsgebyret er betalt.
Afbrydelse af ophold
Hvis du afbryder dit højskoleophold, betales skolepenge for 4 uger fra dagen, hvor du forlader skolen, eller frem til kursets afslutning.
Hvis skolen på tidspunktet for din afrejse har betalt for din deltagelse på studietur, skal du dække de udgifter, som skolen har haft i forbindelse hermed.
Ved afbud senere end 4 uger før kursusstart betales skolepenge for de første 4 uger, medmindre skolen finder en elev, der kan overtage din plads.
Afbud skal altid ske skriftligt til mail: info@kunsthojskolen.dk
Materialeomkostninger
Udgifter til materialer betales af den enkelte elev og er afhængige af hvilke fag der vælges og hvor meget der produceres.
Materialeudgifter er meget individuelle og er således ikke indeholdt i kursusprisen. Der indbetales imidlertid et seperat aconto beløb på 2.000 kr. til elevens materialekonto, som er tilknyttet skolens butik. Materialekontoen bliver opgjort ved hvert periodeskift.