“Tegneserier! Det er ikke alt der kan rummes i en kort stribe. På tegneserieværkstedet arbejder vi med det personlige præg og udfordrer konstant det traditionelle format
På tegneserieværkstedet skal vi, udover at sparke krykker som genre, stil og fortælling bort og gøre op med den klassiske opfattelse af hvordan en tegneserie “skal være”, betragte tegnearbejdet som en personlig håndskrift, der skal fange øjeblikket og skitsebogen som et mobilt værksted, hvor der skal registreres, eksperimenteres og findes en egen plads i tegneserieformen. Udover det praktiske arbejde vil der desuden være foredrag og præsentationer af tegneserier med fokus på andre måder at fortælle på end den almene: lyriske serier, øjeblikssekvenser, abstrakte forløb, montage, kortlægning, mm.