Udstilling: At ville noget med verden og
en bjergbestigerske
Første periode på forårsholdet F23, udmundede, som altid her på Kunsthøjskolen, i en fælles afsluttende udstilling med værker skabt på eftermiddagsfagene Keramik, Maleri, Digital Fotografi, Grafisk Værksted og Arkitektur i løbet af første periodes 6 uger. Med et glas i hånden og nysgerrige blikke, startede udstillingen i skolens store Laderum hvor Keramik, Digitalt fotografi, Grafisk Værksted og Arkitektur viste frem, hvorefter turen gik til ateliererne hvor Maleri havde kunne vise deres primære udstilling. Som en lille bonus til denne udstilling, var det mulig at kigge forbi Hannedammen, hvor formiddagsfaget Tekstile Processor havde samlet et udpluk af alle deres taktile undersøger på papir og tekstil.
Udstillingen afsluttede med oplæsning i Salonen hvor eleverne fra Litteratur, læste et udsnit af tekster op.
Fotografiske og arkitektoniske
portrætter
En torsdag i vintermørket samledes F23 i Studie A, da eleverne fra Arkitektur og Digitalt Fotografi havde inviteret ti fælles visning af deres seneste projekter – begge fag havde netop arbejdet med udgangpunkt i portrætter.
Digitalt Fotografi havde arbejdet med poetiske portrætter. Her havde de gået på opdagelse i det at fotografere det enkelte menneske igennem det poetiske blik, med kameraet som værktøj.
Arkitektur havde arbejdet med portrætter af rum. Her var billeder blevet omsat til en fysisk model udformet i et udvalgt materiale.
Tak for en hyggelig aften.
Foto: Jeanette Land Skou og Sophia Elise Kazar
En stade af VÆRKer
Midt i Ladens kæmpe rum havde eleverne fra Værk skabt et mangfoldigt rum af stader, hvor de udstillede hvad de har produceret, undersøgt og arbejdet med i løbet af efterårssemesteret 2. periode, som en del af den afsluttende udstilling. Kvædemarmelade, serigrafiprint på T-shirts, muleposer og posters, æblecider, æblechips, fiskestudier, og meget meget mere.
Underviser: Nis Rømer
Et kunstnerhjem
En kunstner er et menneske, der aldrig ”holder fri” fra sin praksis. Arbejde og fritid er viklet sammen, hvilket både er et privilegie og til tider en forbandelse. Derfor stiller det store krav til arkitekturen, når et hjem skal fungere til både produktion og pause.
Men hvordan ser et kunstnerhjem ud? Netop det havde eleverne på Arkitektur arbejdet med i deres afsluttende projekt. Resultaterne blev vist frem til 2. periodes afsluttende udstilling.
Her blev vist modeller, plantegninger og miljøbeskrivelser- og visualiseringer på hvordan fx en maler, keramiker og arkitekt kunne bo, hvor der var taget højde for hvilken livsform og type af kunstart der skulle dyrkes i hjemmet, hvilke behov og krav stiller det til hjemmets rum og sammenhæng.
Udstilling & Off Grid
Performance
Udstilling er altid en fantastisk måde at afslutte en periode på! Også ved efterårets anden udstilling, hvor der blev vist værker, eksperimenter og arbejde fra fagene: Værk, Arkitektur, Performance, Maleri, Digitalt Fotografi og Grafisk Design. Udstillingen blev afsluttet med en Off Grid Vandreperformance af eleverne på Performance på tværs af højskolen.
Nyt fag: VÆRK
På efterårssemesteret 2022 har det i anden periode været muligt at vælge et nyt eftermiddagsfag, nemlig VÆRK med fastlærer Nis Rømer.
Faget VÆRK handler om at bygge og undersøge verden forfra. Med nysgerrighed og natur som udgangspunkt bliver der gået på opdagelse i at skabe materialer til at bygge og leve et moderne og bæredygtigt liv. Der bliver arbejdet med gamle håndværk i nye klæder – hvordan skabes en mursten, tagsten, farve, fødevare, et redskab eller et værk på ny med omsorg for både fortid og fremtid?
Med udgangspunkt i Kunsthøjskolens matrikel, Holbæk Slots Ladegård, en stor gård med et lille jordbrug, med naturen tæt på årstiderne altomsluttende, undersøges læring om planter og vindyrkning i samarbejde med højskolens gartner og udvikling og produktion af egne fødevarer. Microeventyr til lands og til vands er en indbygget del af faget, hvor der sankes, samles og fiskes undervejs i mødes med de mennesker som i deres dagligdag lever tæt med naturen.
Det hele udmunder i et gårdudsalg og udstilling med alt hvad det indebærer af håndbygget interiør og møbler, serigrafitrykte plakater og manualer, resultater fra undersøgelserne og studierne af planter og afgrøder.
POP-UP-SALON-PAVILLON
Eftermiddagsfagene Arkitektur og Grafisk Design slog pjalterne sammen og arbejdede over en uge ud fra samme opgave-udgangspunkt. Arkitektur skulle skabe en pavillon og Grafisk Design en øletiket. I slutningen af ugen blev resultaterne vist frem i salonen.
Der var tre ting af tage stilling til:
Med udgangspunkt om Kunsthøjskolens matrikel skulle eleverne tage stilling til 3 parametre; hvilken årstid forholder I her til, hvilket specifikke sted på matriklen og hvilken situation skal værket invitere til.
Forår og første
fernisering
Tak til eleverne på F22 og underviserne Hanne Lange Houlberg, Rasmus Styrmer, Halfdan Pisket, Christin johansson, Jeanette Land Schou og Nis Rømer for en spændende udstilling og klimaks på 5 intense uger!
(mere…)
afsøgningen af en sammenhæng
mellem form og idé
Arkitektur er en rummelig praksis, det betyder at man skal forsøge at et eller andet rummelig produkt ud af den idé eller det billede man har inde i sit hoved. Det er ikke så let som man måske kunne forestille sig, og det har eleverne også haft den fulde oplevelse af.
Vi har arbejdet rigtig meget med hvordan man ligesom kan få sin idé og udvikle sin idé, give den idé en form og så eksperimentere med hvordan den form ligesom udvikler sig og hvordan sammenhængen er mellem form og idé. Så det i kommer til at se i udstillingen er på mange måder sådan en slags stilbillede af hvor eleverne er i deres proces lige nu – fordi at arkitektur er noget der jo tager rigtig rigtig lang tid, mange gange flere år – så det vi ligesom arbejder med det er den her formgivning af idéer – og i vil både se at der er processkitser og proces modeller, og nogle modeller er så mere færdig udviklet end andre, men fokus er faktisk i virkeligheden slet ikke været det færdige produkt eller resultat, men at prøve kræfter med processen i sig selv og prøve at komme ind i en god proces. Et meget vel producerende arkitekturhold – Sølve Madsen, fast lærer og underviser i arkitektur og arkitekturens idéhistorie
Biopower, bæredygtigt grundlag for
fremtidens arkitektur
Ny natur kræver en ny arkitektur. Arkitekturens iboende utopisme er intet værd hvis ikke den bygger på et bæredygtigt grundlag.
(mere…)
Arkitektur udstilling for
efteråret 2018
Arkitektur udstillingen i laden for efteråret 2018, præsenterede elevernes ihærdige arbejdsprocesser udi modelbyggeri.
Her var yderst differentierende tilgange og eksempler på arkitekturmodeller i vidt forskellige skala og materialer.
Desuden var der til mange af projekterne et beskrivende billedmateriale bestående af diverse tegninger og fotografier – til at akkompagnere de arktektoniske idéer.
En lille del af eleverne havde i deres udstillede modeller en undersøgelse af lys og skygger, og enkelt andre havde konstrueret rum og former i stor 1:1 skala.
Arkitektur - Forår
2018
Arkitektur har arbejdet som et producerende værksted, hvor vi har arbejdet rumligt og i stor skala. Vi har bygget modeller, visualiseret idéer med foto collager, samt lært at lave digitale 3D modeller og animationer.
Der har være bundne opgaver, men elverne har også i høj grad arbejdet selvstændigt med at definere et projekt og udføre det.
Vi vi har set på eksempler hvor arkitekturen stiller sig på tværs og fungerer som kritik, social platform eller modbillede til det etablerede samfund. Der hvor en bygning eller struktur ikke bare er en beholder, men et statement og en intellektuel handlen i offentlige rum.Der har været temaer om arkitektur, der bygger fællesskaber, om arkitekter der arbejder i felten, urbane interventioner og om utopiske modeller og arkitektur på papiret. Vi har været på studietur, og oplevet arkitekturen på egen hånd.
Vi har haft gennemgået eksempler på hjemmeopgaven, for de elever der har ønsket at søge ind på en arkitektskole – Og faget har i sig selv, generelt fungeret godt som forberedelse til optagelse.
Underviser: Nis Rømer
Se billeder fra resten af udstillingen her: Udstilling for Forårsholdets 1.Periode, 2018
Arkitektur - Forår
2017
Arkitekturholdet har igennem forløbet arbejdet med flere større projekter, hvis resultat fremvises på den afsluttende udstilling. “Hedo”, er et projekt med udgangspunkt i Arkitektur, der er drevet af menneskers drift mod hinanden eller mod ting – Hedonistisk, lystbaseret, sansedrevet og kommerciel arkitektur. Projektet “Huse til mange”, hvor eleverne tog fat i ét af de vigtigste spørgsmål; forholdet mellem masseproduktion af boliger og produktion af massen. Et projekt med udgangspunkt i Modeller og laserskæring, hvor eleverne undersøgte spørgsmålet “hvordan former arkitekturens former os?”. Sidst, men ikke mindst, fremvises projektet “Midlertidlige Byrum”, hvor eleverne udviklede og opsatte en midlertidig kunstinstallation i gangtunnellen ved Holbæk station.
Nis Rømer, underviser i Arkitektur, Forår 2017
Midlertidige Byrum -
Forår 2017
Arkitekturholdet har arbejdet med midlertidige byrum – og har i den forbindelse, lavet en midlertidig installation i fodgængertunnellen ved Holbæk station.
Arkitektur, Efterår
2016
Hvordan påvirker det arkitekturen, når sensorer er bygget ind i vores huse og kan reagere på vores ønsker og behov? Er arkitektur egentlig skabt til komfort og skal den absolut være enkel at bruge uden udfordringer eller forhindringer, med total klimastyring og ingen sved? Og hvad er det for arkitektoniske behov vi har som individer, fælleskaber og samfund? Dette er alt sammen spørgsmål som arkitektholdet har undersøgt, behandlet og kommet med konkrete bud på, ud fra overskrifterne Interaktiv Arkitektur, Arena og Living.
Nis Rømer, Underviser i Arkitektur, Efterår 2016
Arena
Ofte er arkitektur skabt til komfort. Den skal være enkel at bruge uden udfordringer eller forhindringer, med total klimastyring og ingen sved. Men en af de største trusler mod vores sundhed i dag er fysisk inaktivitet. Det er tid til et opgør med arkitektur uden modstand!
Arkitekturholdet har arbejdet med arkitektur, der udfordrer os og vores kroppe til at performe. Vi har arbejdet med uformel og formel sport med kroppen i rum med aktivitet og interaktivitet, med arkitekturen som arena.
Maria Elisabeth Andersen (Elis) har lavet et klatrebjerg i en virtuos limpistoløvelse som får os til at ønske at modellen blev bygget Nu. Her. Og i fuld størrelse. Cecilie Fjord Jacobsen har bygget noget der opløser alle forestillinger om hvad rum er; ingen indgang eller udgang, ingen afgrænsning og ingen instruktion – det er smukt og placerer mennesket åbent, reflekterende og interagerende midt i eksistensen.
Katinka Bjørk Burke Kristensen har redefineret og gentænkt omklædningsrummet. Det kollektive af- og påklædningsrum er definerende for hvem vi er som kultur, men har, ikke før nu, fået den kant og opmærksomhed rummet fortjener. Sara Kvilt Lindberg og Victor-Gabriel Nylev har opfundet en ny sport, en slags parkour omkring arkitektoniske elementer. Har du set banen vil du ikke kunne sidde stille, men ville straks blive udfordret til at kantløbe væggen, afslutte med et rul og tre skridt over den næste forhindring, for til sidst flyvende at dunke bolden forbi din modstander og ind i væggen.
Kati Seema Palmgren har taget udgangspunkt i boldenes baner og opspring i en tenniskamp. Hun har analyseret spillet i 3D og slowmotion som en sports analytiker og har skabt et tilskuer- og aktivitetsrum ud fra spillets egne præmisser. Lina Sophia Raetz og Thomas Vestergaard har lavet en offentlig plads, hvor man flydende skifter rolle mellem deltager, publikum og passerby. ”Intimate strangers” kan lave hurtige udvekslinger og måske gå skridtet videre. En basketbane og en multibane krydser sporet.
Jenny Hallre Tromborg har lavet et projekt der vender din verden på hovedet, vejen fortsætter sit spor og bliver til et buet overhæng, fra A->B->homo ludens. Gustav Bjørhus Askhaven har taget afsæt i genopbygningen af regeringskvarteret i Oslo. I stedet for at terrorsikre søges ekstrem åbenhed. Kontorer i stueetagen kan transformeres til fitness faciliteter hvor politikere og offentlighed kan udveksle uformelt. Stephen Kimingi Nganga og Thordur Frimann Thorhallsson har lavet en arena til robotkampe, en moderne gladiator ring for teknologiens fascinerende selvdestruktion mens masserne jubler. Sigurd Nis Schelde folder det irrationelle og poetiske ud i rekonfigurerbare mellemrum mellem bygningerne, hvor man kan dyrke sport og banerne kan skiftes, byens rum bliver en aktiv arena, og ikke bare et sted for shopping.
Living
Lina Sophia Raetz og Thomas Vestergaard har bygget en containerby og overvejet implikationerne ved at have midlertidige byer. Sigurd Nis Schelde har nænsomt kultiveret naturens materialer til en pavillon hvor menneskets relation til omverdenen kan kontempleres. Sara Kvilt Lindberg og Victor-Gabriel Nylev har lavet et sofabord 2.0. Kati Seema Palmgren har lavet et livsrum og et drivhus, hvor rummet går i et med naturen. Cecilie Fjord Jacobsen har designet et kollektiv inspireret af gårdmiljøer i Latinamerika og af træers årringe. Jenny Hallre Tromborg har lavet et origami hus, der kan foldes ud og er mobilt så livet kan leves hvor som helst. Emma Larsdotter Redin og Stephen Kimingi Nganga har bygget det ideelle arbejdssted. Maria Elisabeth Andersen eksperimenterer med fortovet som grundelementet for byens offentlige.Thordur Frimann Thorhallsson har arbejdet med sketchup modeler for en ny verden. Gustav Bjørhus Askhaven har lavet en undersøgelse af vores materielle grundbetingelser: ler og træ, og de forme der er livets og arkitekturens byggesten. Katinka Bjørk Burke Kristensen bryder den inhumane boligblok op med et virvar af trapper og træbeklædning.
Interaktiv Arkitektur
Hvordan påvirker det arkitekturen, når sensorer er bygget ind i vores huse og kan reagere på vores ønsker og behov? Kan vi få arkitektur, der er klogere end en dør, intelligent ligefrem? Vi har kigget på en række sensorer, der kan læse vores miljø eller aflæse data fra menneskers kroppe. Vi har arbejdet med flex-, tryk- og lydsensorer. Vi har programmeret Arduino computere – små billige computere, der potentielt kan bygges ind i hvad som helst – til at læse data og styre en række servomotorer og andet output. Og vi har været på RUCs Fablab og laserskære modeller og dele til projekterne. Projekterne sparker til grænserne for hvad arkitektur kan være og åbner et land af muligheder for Smart Arkitektur.
Maria Elisabeth Andersen (Elis), Cecilie Fjord Jacobsen og Katinka Bjørk Burke Kristensen har syret et ellers ordinært byrum til med kunstig natur, der rykker ved vores forståelse af rationalitet og orden i byen. En række svampegadelamper drejer langsomt hverdagen og det kendte af led. Sara Kvilt Lindberg og Victor-Gabriel Nylev ryster den grund vi tror er fast under fødderne på os i et livshjul, der forbinder planeternes rotation med de mest dagligdags handlinger.
Kati Seema Palmgren og Sigurd Nis Schelde har arbejdet med pladser og gader hvor lyssensorer styrer en skulpturel og strukturel stofudfoldning, som sikrer at byrummet vedbliver at være foranderligt og levende samtidigt med at der kastes skygge og klimaet styres. Lina Sophia Raetz og Thomas Vestergaard har lavet en selvkørende vejrradar, der kan give feedback fra selv de mest ugunstige klima- og vejrlig, robotten tænkes som et nyt interaktivt designfelt for arkitekturen.
Emma Larsdotter Redin har arbejdet med de interaktionsmuligheder, der findes mellem kroppe og arkitektur med et projekt om intimitet i offentlige rum. Skal vi nu til at have pladser til seksuelle eksperimenter og aktiviteter i offentlige rum? Det kan du regne med vi skal! Jenny Hallre Tromborg og Gustav Bjørhus Askhaven har lavet en klimastyret pavillon der åbner som en blomst og er styret af temperaturen, en altid foranderlig arkitektur. Stephen Kimingi Nganga og Thordur Frimann Thorhallsson har bygget et fuld funktionelt bord som reagerer på hvad der stilles på det med uendelige spejlinger så hverdagshandlinger multipliceres og afsløres som kilder til uendelig poesi.
