Biopower, bæredygtigt grundlag for
fremtidens arkitektur
Ny natur kræver en ny arkitektur. Arkitekturens iboende utopisme er intet værd hvis ikke den bygger på et bæredygtigt grundlag.
Med udstillingen BIOPOWER udvikler arkitekturholdet et sådant bæredygtigt grundlag for fremtidens arkitektur, udtrykt gennem konkretet projekter. Termen Biopower er opfundet af den franske teoretiker Michel Focault, og handler om hvordan stater regulerer mennesker gennem en række teknikker, der regulerer sundhed, krop, seksualitet og meget mere.
Pressemeddelelse af arkitekturlærer Nis Rømer
Vi har dog brugt termen bredere som fremtidens energiform, personlig styrke eller kraft, urban farming, personlig helse eller på den store skala; klimaets kraft til radikalt at ændre vores livsbetingelser og menneskets mulighed for at forhindre det. Altså både en kritisk kraft og en kraft til positiv forandring.
Anna Gerstofts DNA-formede bygning er en biobank, der tager afsæt i naturens rigdom i stedet for økonomisk vækst, byggeboom og forbrug. Bygningen er dynamisk som en pastaskrue og realiserer cirkulær økonomi, nærvær og oplevelse. Projektet hedder Once Upon A Time A New Time -BANK.
Selma Finnbogadóttir har lavet en økologisk restaurant med input fra en spiselig park, der er bygget sammen med og flyder ind i huset. Flowet af mad og gæster er tydeligt. Outputtet er kompost, oplevelse, nærhed til naturen, men ikke mindst en oplevelse af at vi er intimt forbundne med naturen.
Hanna Rakel Bjarnadóttir har bygget en biosfære hvor boliger og drivhus smelter sammen. Husene skaber deres egen energi. På taghaver dyrkes grøntsager til selvforsyning, regnvand samles og der er mindre skovområder indenfor. Corbusiers tagterrasser er blevet til taghave. Boligen er ikke en maskine til at betragte naturen gennem, men en enhed til at tage del i verden med.
Rakel Jonsdottir har bygget en beboelig klippeside hvor en række forskellige mikroklimaer kan opstå på altaner, i sprækker og skygger, lavt og højt. Vandfald og klimazoner giver mennesker og dyr nye livsmuligheder, med tiden kan nye biologier opstå. Dele af bygningen er vildtreservater utilgængelige for mennesker. Et af arkitekturhistoriens mest ikoniske huse Frank Lloyd Wrights Falling Water house er ført frem til i dag hvor klimaforandringer forandrer arkitekturens formål for altid.
Silke Amalie Jacksons drivhus er klimakritisk arkitektur hvor du kan bevæge dig gennem de 4 klimazoner; polar, tempereret, subtropisk og tropisk og derefter foldet tilbage igen, men hvor du kan se samme natur med 2 grades temperaturforøgelse. Den menneskeskabte tid, det såkaldte antroposcene bliver tydeligt og nærværende og ikke et abstrakt fremtidigt scenarie.
Formen er arkitekturens sprog, men hvorfor er det ofte matematisk defineret og abstrakt? Constance Lee Krarup Belling arbejder med organiske former, der i langt højere grad relaterer til menneskets biologi og naturen, hvor mennesker kan klatre og skal arbejde motorisk for at bebo boligen, men belønnes med muligheden for nye livsformer. Som mennesker der bevæger sig rundt i det kardiologiske system.
