På efterårssemesteret 2022 har det i anden periode været muligt at vælge et nyt eftermiddagsfag, nemlig VÆRK med fastlærer Nis Rømer.
Faget VÆRK handler om at bygge og undersøge verden forfra. Med nysgerrighed og natur som udgangspunkt bliver der gået på opdagelse i at skabe materialer til at bygge og leve et moderne og bæredygtigt liv. Der bliver arbejdet med gamle håndværk i nye klæder – hvordan skabes en mursten, tagsten, farve, fødevare, et redskab eller et værk på ny med omsorg for både fortid og fremtid?
Med udgangspunkt i Kunsthøjskolens matrikel, Holbæk Slots Ladegård, en stor gård med et lille jordbrug, med naturen tæt på årstiderne altomsluttende, undersøges læring om planter og vindyrkning i samarbejde med højskolens gartner og udvikling og produktion af egne fødevarer. Microeventyr til lands og til vands er en indbygget del af faget, hvor der sankes, samles og fiskes undervejs i mødes med de mennesker som i deres dagligdag lever tæt med naturen.
Det hele udmunder i et gårdudsalg og udstilling med alt hvad det indebærer af håndbygget interiør og møbler, serigrafitrykte plakater og manualer, resultater fra undersøgelserne og studierne af planter og afgrøder.