Tilmelding til sommerkurserne
nærmer sig!

Online-tilmeldingen til Sommerkurserne 2017 på Kunsthøjskolen i Holbæk starter onsdag den 30. november klokken 18, og alting tyder på, at folk som sædvanlig vil sidde klar ved computerne og tilmelde sig på timeslaget, så kurserne bliver fyldt op med lynets hast, og alle eneværelser er ”udsolgte” allerede få dage efter.

Læs mere


Smykke skole

Fernisering i
Winterpaladset

På Kunsthøjskolens smykkeværksted, Winterpaladset, har der været fokus på det lille format. Guldsmedeteknikker er blevet introduceret og tillært. Eleverne er blevet udfordret på både deres tålmodighed og ikke mindst deres stædighed – og glæden er stor når ting er lykkedes.

Vi har arbejdet med stillede opgaver, hvor den enkelte arbejder selvstændigt igennem en proces, med henblik på at finde sit eget udtryk. Derudover har der også været tid til at arbejde mere frit, her vælger eleven selv form og funktion. Materialerne kan være alle slags – på smykkeværkstedet i 2. periode på det lange efterårskursus, har eleverne overordnet set, arbejdet mest med metaller.

Marie-Luise Kristensen, underviser i Smykker, Efterår 2016


Maleri på højskole

Fernisering, Maleri,
Efterår 2016

I maleri har vi snakket om maleriet i samtidskunsten, og set eksempler på forskellige nutidige kunstners arbejde med maleriet og på hvordan maleriet som materiale får forskellige udtryk og kontekst. Vi har været på studietur til København, hvor vi var på studievisit hos en malerstuderende på kunstakademiet og besøgte kunsthaller og gallerier, hvor kunstnere og gallerister fortalte om deres værker og deres proces.

Med baggrund i oplæggene om samtidskunst, har vi arbejdet med opgaver i praksis på atelierene. Vi har arbejdet med farvelære ud fra et dogme om personlig farveskala, lavet maleri uden pensel og lærred, arbejdet med kontekstbaseret og kommenterende maleri gennem emnet politik og brugt forskellige arbejdsmetoder og tekniker.

Vi har lavet to større fællesprojekter, der omhandlede tid og kontinuitet – begge er endt ud i to store installationer på udstillingen. Et, hvor vi kontinuerligt har malet/tegnet en blomsterbuket i forfald, som et studie i det stationære og iagttagelse. Et andet, personligt projekt, hvor alle har skulle lave et maleri eller en tegning eller skitse, som et dagbog-forløb hver dag.

Desuden har vi afholdt Kritikklasse/Master Class, hvor eleverne fik mulighed for at at få en individuel vejledning og kritik af deres projekter med kunststuderende Lasse Bruun Poulsen og undertegnede. Hver enkelt kritik blev givet med udgangspunkt i elevernes egne værker.

Derudover har eleverne arbejdet selvstædigt, med deres individuelle projektet – hvor flere har udvidet maleriet ud i det tredimensionelle rum.

Melou Vanggaard, underviser i Maleri, Efterår 2016


Grafisk desgin på højskole

Fernisering, Grafisk Design,
Efterår 2016

I Grafisk Design har eleverne arbejdet med grafisk design og visuel kommunikation i mange forskellige afskygninger, samt arbejdet på nogle af de visuelle elementer, der er med til at definere og kommunikere i vores hverdag. Kurset har lagt vægt på den praktiske del af grafisk design. Igennem en række stillede opgaver er det blevet eksperimenteret, produceret og udforsket inde for det brede visuelle felt, som grafisk design repræsenterer.

I den afsluttende opgave, og i de værker som kunne ses på udstillingen, har eleverne på Grafisk arbejdet med begrebet Forandring. Ordet forandring bliver brugt i mange forskellige sammenhænge og kan både beskrive noget fysisk og visuelt, som en celleforandring eller skift i årstider, men kan også beskrive en bevægelse eller et samfundsmæssigt, politisk, mentalt eller kulturelt skifte.

Termen forandring beskriver en proces. En proces, hvor noget skifter fra at være noget, til at være noget andet – at noget eller nogen får en anden form, karakter, egenskab el.lign. og evt. noget der står i modsætning til hvad der normalt eller sædvanligvis er tilfældet.

Med udgangspunkt i begrebet forandring har eleverne udviklet et stykke grafisk designarbejde. Temaet er blevet frit fortolket og det har været op det den enkelte elev, hvilken grafisk retning og form opgaven er blevet løst i. De færdige resultater byder både på plakater, visuelle identiteter, skrifttyper, bøger, zines og meget andet.

Jeppe Pendrup Jørgensen, underviser i Grafisk Design, Efterår 2016


Fernisering, Fotografi,
Efterår 2016

I samtidskunsten bruges fotografiet meget bredt og på kurset i Digitalt Fotografi, har vi eksperimenteret med forskellige fotografiske tilgange og arbejdsmetoder.

Eleverne er løbende igennem undervisningen, blevet introduceret til fotohistorie, forskellige fotografer, metoder og teknik. Undervisningen og det enkelte fotografi har taget udgangspunkt i en konstant vekselvirkning mellem alt dette, så viden inspirerer til selve processen og til at udfordre materialet og ideernes muligheder.

I forløbet har eleverne løst opgaver og fotograferet individuelle projekter, for på den måde at få muligheden for at eksperimentere med – og ikke mindst styrke, egne ideer og visuelle udtryk. Eleverne er blevet introduceret til Photoshop, ud fra tanken om det digitale mørkekammer. Ligeledes er eleverne blevet introduceret til lyssætning i forbindelse med fotografering, både om natten og i studiekontekst. Vi har arbejdet med at tage billeder uden at kigge i søgeren – at fotografere med maven og sanse omgivelserne, fremfor blot at “skyde løs”. Vi har arbejdet med selvportrættet, portrættet, iscenesat fotografi, landskabet som billede og meget andet.

Igennem hele kurset har der været stort fokus på dialogen, de kreative processer og idéudviklingen. At kigge på værker – også hinandens – og bruge dem som udgangspunkt for at skabe noget helt nyt. Vi har lavet ikke visuelle øvelser; Brugt musikken som udgangspunkt for at skabe utopiske billeder, hvor hverken virkeligheden eller tekniske begrænsninger har spillet ind, for på den måde at nå tættere på, hvad man gerne vil arbejde med.

På kurset har det også været muligt at bruge fotografiet i et mere udvidet felt og mange af eleverne på Digitalt fotografi har skabt deciderede installationer til udstillingen, hvor alle har forholdt sig aktivt til det rum de udstiller i.

Men vigtigst hele vejen igennem, har været at komme tættere på hvad der får én til at fotografere. Det at nå ind til kernen af hvad der driver én, hvad der interesserer én og der er drivkraften bag det, at skabe værker som ikke ligner alt det, der er skabt i forvejen.

Astrid Kruse Jensen, underviser i Digitalt Fotografi, Efterår 2016


Fernisering, Design,
Efterår 2016

I faget Design er forskellige arbejdsmetoder, inden for designproces, blevet introduceret igennem en række praktiske opgaver. Holdet har arbejdet med alt fra hurtige skitser til store prototyper i skalaforhold 1:1.

Eleverne har arbejdet med en undersøgende og eksperimenterende tilgang til både form og materialer inden for designfaget. Opgavernes formål har været at skabe en bredere forståelse for, hvordan man kan komme fra idé til endeligt produkt, og at få sat ord på de tanker man har gør sig undervejs i processen. Netop denne designproces kunne ses i form af et “proces-rum” på den afsluttende udstilling, hvor alt fra de første skitser, over materialeundersøgelser til de færdige produkter kunne ses.

I den afsluttende opgave, har eleverne arbejdet med hvordan man kan transformere begrebet forandring til et stykke design, og igennem processen har det stået frit for hvilke arbejdsmetoder de har taget i brug for at opnå det bedst mulige resultat.

Eleverne har selv valgt hvilken designlinie projektet skulle være rettet imod, og hvor eksperimenterende projektet skulle fremstå inden for både form og materialer.

Astrid Tolnov, underviser i Design, Efterår 2016


Grafisk desgin på højskole

Fernisering efter 2. periode -
Efterår 2016

I første weekend i november var der endnu engang udstilling på Kunsthøjskolen. Her præsenterede eleverne fra Design, Digitalt Fotografi, Grafisk Design, Maleri og Smykker, hvad de har arbejdet med i 2. periode på det lange efterårskursus. Det skete ved en intern fernisering med efterfølgende åben udstilling. På udstillingen kunne man få et indblik i den kreative proces som leder op til det færdige værk, se et udpluk af løsninger på stillede opgaver i løbet af perioden samt elevernes egene projekter.

Læs mere


Arkitektur, Efterår
2016

Hvordan påvirker det arkitekturen, når sensorer er bygget ind i vores huse og kan reagere på vores ønsker og behov? Er arkitektur egentlig skabt til komfort og skal den absolut være enkel at bruge uden udfordringer eller forhindringer, med total klimastyring og ingen sved? Og hvad er det for arkitektoniske behov vi har som individer, fælleskaber og samfund? Dette er alt sammen spørgsmål som arkitektholdet har undersøgt, behandlet og kommet med konkrete bud på, ud fra overskrifterne Interaktiv Arkitektur, Arena og Living.

Nis Rømer, Underviser i Arkitektur, Efterår 2016

Arena
Ofte er arkitektur skabt til komfort. Den skal være enkel at bruge uden udfordringer eller forhindringer, med total klimastyring og ingen sved. Men en af de største trusler mod vores sundhed i dag er fysisk inaktivitet. Det er tid til et opgør med arkitektur uden modstand!
Arkitekturholdet har arbejdet med arkitektur, der udfordrer os og vores kroppe til at performe. Vi har arbejdet med uformel og formel sport med kroppen i rum med aktivitet og interaktivitet, med arkitekturen som arena.
Maria Elisabeth Andersen (Elis) har lavet et klatrebjerg i en virtuos limpistoløvelse som får os til at ønske at modellen blev bygget Nu. Her. Og i fuld størrelse. Cecilie Fjord Jacobsen har bygget noget der opløser alle forestillinger om hvad rum er; ingen indgang eller udgang, ingen afgrænsning og ingen instruktion – det er smukt og placerer mennesket åbent, reflekterende og interagerende midt i eksistensen.
Katinka Bjørk Burke Kristensen har redefineret og gentænkt omklædningsrummet. Det kollektive af- og påklædningsrum er definerende for hvem vi er som kultur, men har, ikke før nu, fået den kant og opmærksomhed rummet fortjener. Sara Kvilt Lindberg og Victor-Gabriel Nylev har opfundet en ny sport, en slags parkour omkring arkitektoniske elementer. Har du set banen vil du ikke kunne sidde stille, men ville straks blive udfordret til at kantløbe væggen, afslutte med et rul og tre skridt over den næste forhindring, for til sidst flyvende at dunke bolden forbi din modstander og ind i væggen.
Kati Seema Palmgren har taget udgangspunkt i boldenes baner og opspring i en tenniskamp. Hun har analyseret spillet i 3D og slowmotion som en sports analytiker og har skabt et tilskuer- og aktivitetsrum ud fra spillets egne præmisser. Lina Sophia Raetz og Thomas Vestergaard har lavet en offentlig plads, hvor man flydende skifter rolle mellem deltager, publikum og passerby. ”Intimate strangers” kan lave hurtige udvekslinger og måske gå skridtet videre. En basketbane og en multibane krydser sporet.
Jenny Hallre Tromborg har lavet et projekt der vender din verden på hovedet, vejen fortsætter sit spor og bliver til et buet overhæng, fra A->B->homo ludens. Gustav Bjørhus Askhaven har taget afsæt i genopbygningen af regeringskvarteret i Oslo. I stedet for at terrorsikre søges ekstrem åbenhed. Kontorer i stueetagen kan transformeres til fitness faciliteter hvor politikere og offentlighed kan udveksle uformelt. Stephen Kimingi Nganga og Thordur Frimann Thorhallsson har lavet en arena til robotkampe, en moderne gladiator ring for teknologiens fascinerende selvdestruktion mens masserne jubler. Sigurd Nis Schelde folder det irrationelle og poetiske ud i rekonfigurerbare mellemrum mellem bygningerne, hvor man kan dyrke sport og banerne kan skiftes, byens rum bliver en aktiv arena, og ikke bare et sted for shopping.

Living
Lina Sophia Raetz og Thomas Vestergaard har bygget en containerby og overvejet implikationerne ved at have midlertidige byer. Sigurd Nis Schelde har nænsomt kultiveret naturens materialer til en pavillon hvor menneskets relation til omverdenen kan kontempleres. Sara Kvilt Lindberg og Victor-Gabriel Nylev har lavet et sofabord 2.0. Kati Seema Palmgren har lavet et livsrum og et drivhus, hvor rummet går i et med naturen. Cecilie Fjord Jacobsen har designet et kollektiv inspireret af gårdmiljøer i Latinamerika og af træers årringe. Jenny Hallre Tromborg har lavet et origami hus, der kan foldes ud og er mobilt så livet kan leves hvor som helst. Emma Larsdotter Redin og Stephen Kimingi Nganga har bygget det ideelle arbejdssted. Maria Elisabeth Andersen eksperimenterer med fortovet som grundelementet for byens offentlige.Thordur Frimann Thorhallsson har arbejdet med sketchup modeler for en ny verden. Gustav Bjørhus Askhaven har lavet en undersøgelse af vores materielle grundbetingelser: ler og træ, og de forme der er livets og arkitekturens byggesten. Katinka Bjørk Burke Kristensen bryder den inhumane boligblok op med et virvar af trapper og træbeklædning.

Interaktiv Arkitektur
Hvordan påvirker det arkitekturen, når sensorer er bygget ind i vores huse og kan reagere på vores ønsker og behov? Kan vi få arkitektur, der er klogere end en dør, intelligent ligefrem? Vi har kigget på en række sensorer, der kan læse vores miljø eller aflæse data fra menneskers kroppe. Vi har arbejdet med flex-, tryk- og lydsensorer. Vi har programmeret Arduino computere – små billige computere, der potentielt kan bygges ind i hvad som helst – til at læse data og styre en række servomotorer og andet output. Og vi har været på RUCs Fablab og laserskære modeller og dele til projekterne. Projekterne sparker til grænserne for hvad arkitektur kan være og åbner et land af muligheder for Smart Arkitektur.

Maria Elisabeth Andersen (Elis), Cecilie Fjord Jacobsen og Katinka Bjørk Burke Kristensen har syret et ellers ordinært byrum til med kunstig natur, der rykker ved vores forståelse af rationalitet og orden i byen. En række svampegadelamper drejer langsomt hverdagen og det kendte af led. Sara Kvilt Lindberg og Victor-Gabriel Nylev ryster den grund vi tror er fast under fødderne på os i et livshjul, der forbinder planeternes rotation med de mest dagligdags handlinger.
Kati Seema Palmgren og Sigurd Nis Schelde har arbejdet med pladser og gader hvor lyssensorer styrer en skulpturel og strukturel stofudfoldning, som sikrer at byrummet vedbliver at være foranderligt og levende samtidigt med at der kastes skygge og klimaet styres. Lina Sophia Raetz og Thomas Vestergaard har lavet en selvkørende vejrradar, der kan give feedback fra selv de mest ugunstige klima- og vejrlig, robotten tænkes som et nyt interaktivt designfelt for arkitekturen.
Emma Larsdotter Redin har arbejdet med de interaktionsmuligheder, der findes mellem kroppe og arkitektur med et projekt om intimitet i offentlige rum. Skal vi nu til at have pladser til seksuelle eksperimenter og aktiviteter i offentlige rum? Det kan du regne med vi skal! Jenny Hallre Tromborg og Gustav Bjørhus Askhaven har lavet en klimastyret pavillon der åbner som en blomst og er styret af temperaturen, en altid foranderlig arkitektur. Stephen Kimingi Nganga og Thordur Frimann Thorhallsson har bygget et fuld funktionelt bord som reagerer på hvad der stilles på det med uendelige spejlinger så hverdagshandlinger multipliceres og afsløres som kilder til uendelig poesi.


Grafik, Efterår 2016

På udstillingen af grafikholdet, vises et udvalg af værker fordelt over de grafiske teknikker der er blevet undervist i i forløbet; Linoliumssnit, træsnit, koldnålsradering, stregætsning og monotypi.

Eleverne har selv udvalgt værker fra den samlede mængde værker de har lavet på holdet i løbet af de sidste 6 uger. Vi har i fællesskab hængt udstillingen op, således at der bliver præsenteret et dynamisk forløb af grafiske værker og at massen af grafiske værker for lov til at leve som et fælles værk af en art. Desuden lanceres den nye bog “Bornholmerfærgens Bistro”, der er et tværfagligt projekt med litteraturholdet.

Udstillingen folder sig ud henover 3 store vægge i laden og i arkitekturhistorierummet der viser en mere intim og rumlig udstilling af elevers grafiske værker.

Peter Larsen, Underviser i Grafik, Efterår 2016


Analogt Fotografi,
Efterår 2016

Analogt Foto har gennem tre uger arbejdet med teknikker som; Kameraløst Fotografi herunder fotogrammer, lumen print og cyanotopi samt PinHole og analogt spejlrefleks fotografi.

De sidste tre uger af forløbet har eleverne individuelt valgt at fokusere på emner som:
Iscenesat Portrætfotografier
Botanik
Geometri
Fotocollage
Refleksioner
Gennemsigtighed
Konceptuel Fotografi
Dialoger mellem foto og tegning
Dialoger mellem maleri og foto.

Hanne Houlberg, underviser i Analogt Fotografi, Efterår 2016


Maleri første periode,
Efterår 2016

Vi har ladet det være op til den enkelte elev hvor mange værker de ønskede at deltage med, og de fleste har taget flere værker med, der stammer fra hele periodens undervisning og opgaver. Nogle er helt nye, lavet i den sidste uge af forløbet, og andre stammer helt tilbage fra kursets første dage.

Derfor kan man se at vi har lavet opgaver i f.eks. Selvportræt, ”Ismerne”, benspænds opgaver som monokromt maleri i primærfarver o.s.v. Samtidig har eleverne også arbejdet med frie arbejder, som spænder over installationer og store malerier til tegnede papirværker. Da det har været en pointe i undervisningen at eleverne skulle søge at udvikle sig i en personlig retning, er alle elevernes arbejder utroligt forskellige, da hver elev har haft gang i et individuelt forløb, guidet og diskuteret med læreren.
Ophængning og kuratering af værkerne har været en kollektiv proces. På grund af den store volumen af værker har vi endvidere lavet en gruppe-”væg”, der lidt i tysk ny ekspressionistisk stil, præsenterer et udvalg af små værker samlet i en salonophængning på en brun baggrund.

Søren Martinsen, underviser i Maleri, Efterår 2016


Arkitektur - hojskole

Efterårsholdets første
fernisering

I første weekend i oktober, afsluttede Kunsthøjskolens eftersåshold deres første periode. Det skete ved en intern fernisering og med efterfølgende udstilling for inviterede gæster. Her præsenterede eleverne fra Analogt Fotografi, Grafik, Maleri, Animation og Arkitektur et udpluk af de værker og projekter, de har arbejdet med i deres første tid på skolen.

Læs mere


ANIMATION - Efterår
2016

På animationholdet i efteråret, har omdrejningspunktet været dét at fortælle en historie, frembringe en følelse eller en stemning igennem animationsmediet. Med udgangspunkt i forskellige metoder og teknikker, har eleverne produceret personlige som politiske animerede fortællinger, som kredser om emner lige fra højskoleliv til spiseforstyrrelser og politiske kommentarer til både miljø, forbrug og international politik. Forløbet kulminerede i en screening af elevernes animationsfilm på det store lærred på Kunsthøjskolens Achillesscene til efterårsholdets første udstilling.

På animationsforløbet i efteråret 2016 har vi arbejdet med følgende opgaver:

• Leg med Dragon Frame
• Politisk animation, gruppearbejde (udarbejdet i Dragon Frame)
• Musikvideo, ud fra eget valgte stykke musik(udarbejdet i Flash eller Dragon Frame)
• Storyboard ud fra udleveret synopsis.
• Personlig fortælling, ud fra egen filmidé (frit program og metode valg)
• Still-billeder og karakterdesign ud fra udleveret manuskript.
• Titelsekvens, ud fra egen valgt film (udarbejdet i After Effects)

De forskellige opgaver har introduceret forskellige elementer fra et animationfilms-workflow, sådan at vi gennem varierede opgaveformuleringer, har arbejdet os igennem; idé, synopsis, storyboard, animatic samt visuel stil, herunder karakterdesign, baggrundsdesign og valg af animationsmetode.

Sideløbende med opgaverne, har eleverne skiftevis introduceret film og kunstværker for holdet, som en del af det at udforske deres eget personlige udgangspunkt. Derudover er der, som introduktion til hver enkelt opgave, blevet vist eksempler fra film eller filmstills, visuelt design eller lignende, for at underbygge og inspirere eleverne til den enkelte opgave.

På animationsforløbet har der været et stort fokus på det at fortælle en historie, eller at frembringe en stemning eller følelse – og mindre fokus på det programtekniske. Erfaringen viser at eleverne er hurtige til at finde deres egen vej i programmerne, hvilket også skete på animationsholdet i efteråret 2016. Tiden mellem lærer og elev blev derfor brugt på at vejlede den enkelte elev ud fra hver deres specifikke behov. Alle opgaver er afrundet med en fælles gennemgang, for at eleverne på den måde kunne dele erfaringer og give feedback til hinanden.

Som en del af animationsforløbet, var holdet på “studietur” i Købehavn, hvor vi besøgte både Filmskolen og produktionsselskabet Copenhagen Bombay. På Filmskolen fik holdet indblik i de studerenes proces, igennem en film de var i gang med hver især. På Copenhagen Bombay fik holdet en rundvisning, samt et mere detaljeret blik ind i en animationsfilm i spillefilmslængde, der akkurat er i produktion.


Interaktiv arkitektur -
Efterår 2016

Hvordan påvirker det arkitekturen, når sensorer er bygget ind i vores huse og kan reagere på vores ønsker og behov? Kan vi få arkitektur, der er klogere end en dør, intelligent ligefrem? Vi har kigget på en række sensorer, der kan læse vores miljø eller aflæse data fra menneskers kroppe. Vi har arbejdet med flex-, tryk- og lydsensorer. Vi har programmeret Arduino computere – små billige computere, der potentielt kan bygges ind i hvad som helst – til at læse data og styre en række servomotorer og andet output. Og vi har været på RUCs Fablab og laserskære modeller og dele til projekterne. Projekterne sparker til grænserne for hvad arkitektur kan være og åbner et land af muligheder for Smart Arkitektur.

Læs mere


Bornholmerfærgens
Bistro

I den lille bog Bornholmerfærgens Bistro har litteratur- og grafikkeleverne fra Kunsthøjskolen i Holbæk arbejdet sammen. Inspireret af den amerikanske digter Gertrude Steins madtekster, har eleverne forsøgt at skabe et alternativt og til tider abstrakt menukort i billede og tekst. Udgangspunktet er retter fra Bornholmsfærgens Bistro.

Læs mere