Nyt Spisefællesskab

Foreløbig fire aftener i efteråret er afsat til et nyt initiativ på Kunsthøjskolen i Holbæk, som inviterer borgere udefra til at komme og nyde et sundt og lækkert måltid, høre et kort foredrag eller et stykke musik og indgå i spontane debatter om lokale emner.

Formålet med spisefællesskabet er at give rum til enkle, nye fællesskaber på tværs af befolkningsgrupper, alder og sociale skel.

Læs mere


Serigrafi - Efterår
2015

På serigrafi er der arbejdet med det serigrafiske tryk som billede, med tegning omsat til serigrafiske tryk i serier. Samt marmorering i dialog med den analoge skrivemaskine. Teknikker som tegning / collage / fotos og serigrafi er anvendt i forskellige bogobjekter, dvs. noget, der befinder sig mellem bogen og objektet, mellem det, der entydigt er en bog, og det, der tydeligvis er noget andet.
Undervisere: Hanne Houlberg

Se billeder fra resten af udstillingen her: Fernisering efter først periode på efterår 2015


Fernisering efter første periode
på efterår 2015

Så er efterårs første periode afsluttet. Efter fem ugers arbejde holdt vi fernisering på skolens værksteder. Det begyndte med screening af film fra Visuel Kultur og derefter gik vi rundt på skolens værksteder for smykker, maleri, serigrafi, grafik og skulptur.

Se billederne


Grafik udstilling -
Efterår 2015

Grafikholdt har arbejde med mange forskellige former for teknikker og vidt forskellige udtryk. Der er blevet snittes, ridses, tegnes og eksperimneteres med både store og små motiver. Vi har undervejs set på grafikken i samtiskunsten og de løsninger og teknikker der arbejdes med. Vi har lavet grafisk tryk med en 3 tons vejtromle.

Undervisere: Anne Marie Ploug


Tryk processen med en 3 tons vejtromle:


Se billeder fra resten af udstillingen her: Fernisering efter først periode på efterår 2015


Maleri udstilling efter først
periode - Efterår 2015

Undersøgelse af en udvidet forståelse af maleri, experimenter med hvad maleri kan. Afstikkere til maleriets beslægtede discipliner som bl.a. collage, performance og installation. Samtaler og diskussioner om betydningen af ideerne bag værkerne. Kurset starter med fokus på maleriet som handling, som aktion. Der gives grundlæggende instruktion i maleriets forudsætninger og teknik med akvarel, akryl, olie, lak, fernis, terpentin, sprit, æg og mælk. Påføring af maling, vådt i vådt, vådt på tørt, tørt på tørt, hælde, smide, gnubbe, lime etc. Maleri uden pensel, uden maling og uden lærred. Brug af overheadprojektor, episkop, lamper, røgmaskiner og maracas.

Undervisere: Niels Bonde og Søren Martinsen

Se billeder fra resten af udstillingen her: Fernisering efter først periode på efterår 2015


Skulpturholdet - Udstilling
efterår 2015

På skulpturholdet har vi arbejdet med temaet A Home Away From Home, som også er titlen på holdets færdige udstilling. Selvom vi har haft dette tema som fælles referenceramme, er der kommet utrolig mange forskellige og særlige arbejder og værker ud af forløbet – både i deres forhandling af form, æstetik samt diskussion og refleksion over generelle samt meget personlige observationer og oplevelser.
Undervisere: Lea G. Hestelund og Christine O. Hansen

Se billeder fra resten af udstillingen her: Fernisering efter først periode på efterår 2015


Udstillet idérigdom i
glashus

På smykkeværkstedet eksperimenteres med materiale, idé og form. Der sigtes mod udvikling af kompositioner af bærbar reflektion, historiefortælling og kontekst. Hver elev har gennem 5 uger åbent forholdt sig til egne projekter og stillede opgaver af teknisk karakter. Udstillingen viser et glimt af deres spirende entusiasme og idérigdom.
Undervisere: Therese Mørch-Jørgensen

Se billeder fra resten af udstillingen her: Fernisering efter først periode på efterår 2015


Introprojekt efterår
2015

Holbæk Klatrepark, som er nabo til Kunsthøjskolen i Holbæk, var rammen for efterårsholdets introprojekt.
(mere…)


FUNKTIONEL VARIANS

FUNKTIONEL VARIANS: [foɳ(g)ˈʃo?nel vɐriˈan’s] Term der omhandler menneskers kropslige variationer.
Det kan være en person med ekstraordinær hørelse, en
person med en, eller tre arme, tre brystvorter, eller alt andet
end 10 tæer. Snarere end at se det som en begrænsning
ses det som en anledning til at udvidde rammerne for det
menneskeligt mulige i animation.

Filmene fra udstillingen:

Undervisere: Nis Rømer, Anders Møller og Johan Grann

Spilleliste til udstillingen:

Istället för musik;forvirring af Luna Emilie Jakobsen er en uafhængig claymation musikvideo til et nummer af bob hund. En freeflow mental improvisations jazz om at alting er forbundet og livet finder underlige smutveje mellem støj og nedtur.

Somewhere only we know af Marie-Louise Krogdal Steen er en full on depri low-fi claymation om vores eksistens skrøbelighed. Psykologisk drama, der tager leret alvorlig – til ler skal du blive…..

Rebirth af Marie-Louise Krogdal Steen er en flash animation, der tager melankoli; (cute+ død) til nye højder. Far og datter er ved gravstenen. Træet vokser. Intet forsvinder nogensinde fra universet.

Ulv er en coproduktion af Amalie Ertmann Christiansen og Nicolai Lorits. Teknologien bliver det tredje ben, der forbinder mennesker og natur. HumaTechBeast; en ny livsform, som vi alle er ved at morfe til. Animationen bruger også selv alle de teknologiske muligheder vi har for at animere: Teksturer trækker ind i After Effects og gøres levende i syntetiske rum.

The Deathday af Amalie Ertmann Christiansen. Et helt livsforløb spejles lakonisk i en enkel handling. Kort, skønt og forfærdeligt som livet selv.

Zulu af Nicolai Lorits. En mand i ørkenen møder en livsform og interagerer med den i et interkulturelt krydsfelt.

Tree story af Asami Suzuki er en film om en ung dreng og et gammelt træ. Den handler om sindets forbundethed til verdens økologi, om psykologiske transformationer og healing. Katastrofen og det fantastiske væves ind i hinanden. Claymation med After Effects.

Unlucky Man af Saeed Mahmoud Abbas er en Flash animation om at have en rigtig møgdag på trods af at have mødt dagen med de bedste intentioner og en positiv indstilling.

Hey, Afi! (Hej bedstefar!) af Andri Arason handler om hierakier mellem aldersgrupper, der fucker op, og hvordan det kan trække en lavine af uforudsete og negative konsekvenser med sig.

Alfred Hitchcocks Suicide af Lukas Myrgård Backer er en flash animation, der arbejder med vores forventninger til suspense og filmmediet som Alfred var med til at revolutionere. Her på den yderste dag må Hitchcock selv stå til regnskab foran eksistensen. Kan man både lykkes som kunstner og menneske? En metafortælling om det blævrende kød placeret mellem virkelighed og fiktion.

The Godforsaken Farm af Thomas Esteves Lau er et satirisk indslag om den amerikanske mediepsyke, hvor rumvæsner, cowboys og andre arketyper mixer religion og action og afbrydes af kommercielle breaks. Animationen kiler sig ind i samtidens store diskussioner om hvem vi er og hvor vi hører til, men efterlader alle illusioner i ruiner.

Sanity – An Operators Manual af Felix Schul og Mikkel Jerichau er en abstrakt claymation animation om verdens fysikalitet og begærets vildveje. Et psykologisk drama, som det næsten gav filmskaberne cancer i øjnene at lave.

The Boxer af Felix Schul, Mikkel Jerichau, Lukas Myrgård Backer og Andri Arason
Handler om en fars kærlighed til sine børn og de forbindringer han må gå igennem for at give dem et ordentligt liv. Et hårdtslående claymation boxedrama.

The walk af Søs Nielsen er en cutout animation, der viser en tur ind i en verden hvor ideologi og religion mødes og bryder sammen til speakerens kværnen.

Se billeder fra resten af udstillingen her: Fernisering efter først periode på efterår 2015


3 tons vejtromle

Grafisk tryk med en 3 tons vejtromle på efterår 2015 holdt.
(mere…)


SERIGRAFI føreste uge på højskole

Første uge på
SERIGRAFI

I første uge på SERIGRAFI har eleverne arbejdet 2 og 2 med PORTRÆT.
Opgaven var dels at arbejde med karakteren af STREG (kul) + STRØG (blæk) , dels skabe RUM til tegningen. Blindtegning med kul blev afløst af blindmaling med blæk på transperent ovenpå hinandens tegning, altså et dobbeltportræt. FORM / RUM til portrættet blev klippet / revet i sort karton og limet på transperent. Til slut blev TEGNING + RUM belyst til to serigrafirammer og portrætterne trykt og præsenteret i Hannedammen sammen med collager og små bøger afledt af opgaven.

Se mere


Sommerkurserne på
Kunsthøjskolen

Nu er sommerkurserne på Kunsthøjskolen i fuld gang. Også denne sommer besøger 350 kursister Kunsthøjskolen i Holbæk for at fordybe sig i fag som maleri, fotografi, grafik, keramik, smykker og animation. Hovedingredienserne for et inspirerende højskoleophold er kvalificeret undervisning, god mad, dejlige omgivelser, fællesskab samt foredrage og andre arrangementer omkring aktuelle og historiske, kunstneriske og kulturelle emner. Her er billeder fra udstillinger og dagligdagen fra de to første kurser. Vi glæder os allerede til de næste uger.

Se mere


Grafik workshop på Højskole

Grafik weekend
workshop

På grafik weekend workshop blev der arbejdet med det sort/hvide udtryk i monotypi, ætsning og linoleumssnit… Det var med stolthed vi kunne præsentere en ret omfattede præsentation af værker efter de to dage arbejde…


Arkitektur udstilling -
forår 2015

Arkitektur

Arkitekturholdet har været hjemme og besøge og interviewe en række Holbækkere. Vi har lavet udstillingen STANDARD om de standarder vi lever under. Vi har bygget modeller af boligerne, der varierer fra bedre byggeskik over tæt-lav bebyggelse til en større social boligblok. STANDARD vises også på Værftet i Holbæk.
Vi har bygget os gennem arkitekturhistorien, lavet 3D animationer og andre visualiseringer af arkitektur. Se udstillingen [MAKE] med instruktioner til hvordan man kan bygge boliger. En række studerende har løst hjemmeopgaven til arkitektskolen se dem og se også udstillingen PSYCHO ARKITEKTUR om hvordan arkitekturen påvirker vores os eller kan være udtryk for vore indre liv.

PRESSEMEDDELELSE


ARKITEKTUR HJEMMEOPGAVE
ARKITEKTUR HISTORIE
PSYCHO ARKITEKTUR
STANDARD
[MAKE] 3D

Arkitekturholdet har bygget sig gennem arkitekturhistorien fra Vladimir Tatlins Monument for the 3rd International (1920) til Rem Koolhaas China Central Television (2008). En tour de force i hurtigt udført modelarbejde. Vi har lavet 3D animationer af rum fra erindringen som ses på den store projektion. Du kan også se udstillingen [MAKE] med manualer til hvordan man kan bygge en bolig. En række studerende har løst hjemmeopgaven til arkitektskolen – se deres skarpe bud. I udstillingen STANDARD har vi været hjemme hos en række Holbækkere og bygget modeller af deres boliger. De varierer fra bedre byggeskik over tæt-lav bebyggelse til en større social boligblok og beskriver et snit gennem ideer om det gode liv og om leve- og bolig standarder gennem tiden.

Studerende; Jon Oma, Maja Ejby, Zoe Burke, Håvard Ørke, Ayumi Chiba, Christina Refn, Andreas Jensen, Sindre Aslaksen, Sandra Bertelsen, Anders Bergmann, Freja Mølvig, Exner, Asger Christiansen, Sebastian Anton Munk og Amanda Brøndum List.

I udstillingen PSYCHO ARKITEKTUR har vi arbejdet med hvordan arkitekturen påvirker os eller kan være udtryk for vore indre liv:

Ayumi Chiba har lavet en arkitektur i 5 månefaser. En Arduino computer styrer en række lyskasser, der skiftevis oplyser en serie meget delikate arkitektoner. Maja Ejby har arbejdet med arkitekturens grundformer teltet, firkanten, huset, mellem det camperende og kontemplerende menneske og ønsket om at befæste sig udspilles et tyst eksistentielt drama. Andreas Jensen udfordrer ligeledes mødet mellem menneske og verden med en tænketipi der banker en kile ind i de ting vi ellers tager for givet. Jon Oma bøjer tanker i dialog med materialets spændstighed og farvens styrke. Zoe Burke arbejder med drømmen og skyens arkitektur og gives bygningen smag og sanselighed. Anders Bergmann har lavet møblet/rummet Dry Jacuzzi. En enkelt form gentages i en intrikat konstruktion, der skaber en social arkitektur formet som en blomst. Sebastian Anton Munk har slettet arkitekturen som billede – en opstalt, kamuflage – mellem væren og intet. Sandra Bertelsen og Amanda Brøndum List har bygget en labyrint i 1:1 et monumentalt mentalt byggeri om kroppens og sindets krinkelkroge.

Udstilling kan ses på Kunsthøjskolen i Holbæk den 1. og 2. april 2015
STANDARD kan ses Værftet i Holbæk den 23. maj 2015 i forbindelse med projektet Holbæk i Pinsen.


Fernisering efter anden periode på
maleri - Forår 2015

Vi har i Maleri arbejdet med hvad maleri er både på et individuelt plan, som et kollektivt greb. Vi har arbejdet med at indfører dogmeregler for maleriet som valg eller den helt individuelle tilgang. I gennem en række mere teoretiske præsentationer med titlerne: ”Rød/Blå”,” Maleriet materie”, ”Tendenser i maleri”, ”Kontekst baseret maleri”, ”Figurativt maleri (erfarings maleriet)”, ”nyheds/medie reflekterende maleri”, ”Tal R syv farver” og ”metodisk tilgang til maleriet” har jeg forsøgt at skabe en reference ramme at arbejde ud fra. Vi har været på gallerirundtur til København, hvor vi har mødt udstillende kunstnere og gallerister, som har fortalt om de aktuelle udstillinger vi så.
Vi har også afholdt et 12 timers maraton med nye inspirations oplæg hver time.

På 2.periode udstillingen er der blevet vist individuelle værker på papir, lærred og video, hvor alle har fået plads til deres egen femvisning af produktionen. Desuden fælles projekterne ”Albert Hall” – hvor vi har arbejdet med rød/blå farver, samt hvad samstillingen af forskellige værker kan, når de bindes ammen af et enkelt greb – her farven, i både lyssætningen i præsentationen samt farvevalget på værkerne.

Fra 12-timeres maratonet præsenteres på udstillingen også fællesmalleriet, hvor vi malede med alt andet en pensel – som bildæk, påskeliljer og påskydningsfarve.

I opsætningen er også fælles projektet ”Ananas”, hvor alle har fået lavet en blindramme, opspændt med genbrustøjstykker, som allerede er ladet med mønster og betydning, fremfor det hvide lærred eller papir. De 20 individuelle værker blev opsat i et grid og blev således samlet til et hele.

I midten af udstillingen fandtes et mindre, letter skjult, rum med fem store fælles malerier, maler på tid til musik i kursuset første dage – for at illustrerer hvordan energi og styring indvirker på processen.