Sommerkurser 2016
Impressioner fra Kunsthøjskolens sommerkurser 2016. Også i år mødes over 450 engagerede kursister, lærere og assistenter på Kunsthøjskolens 5 sommerkurser. Udover fordybelse i fag som Maleri, Keramik, Fotografi, Serigrafi, Grafik eller Smykker byder vores sommerkurser på foredrag, koncerter, en afslappende atmosfære i skolens café, fællesaftener i parken og ikke mindst god mad. Tak til alle for endnu en vellykket sommer på Kunsthøjskolen.
Keramik fernisering -
Forår 2016
Alikka Garder Petersen fortalte, at den første del af undervisningen i faget Keramik var koncentreret om de grundlæggende teknikker med fokus på bl.a. formforståelse og materialekendskab, som er forudsætning for, at eleverne senere kan forme og udtrykke det, de ønsker.
Til de indledende, klassiske formopgaver hørte bl.a. arbejdet med de udstillede hænder, som eleverne havde modelleret og støbt i alginat og gips.
Blandt de færdige, individuelle projekter var både eksempler på værker, hvor eleverne havde fundet deres eget udtryk i teknikken og eksempler på konceptuelle, idébårne værker.
Udstillingen viste stor formmæssig og teknisk variation med bl.a. lamper, installationer, krukker og skulpturer i både porcelæn, keramik og gips, og flere af eleverne har efterfølgende besluttet, at de vil søge ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Kun en af eleverne havde tidligere arbejdet med faget, resten startede helt fra bunden. I løbet af undervisningen har de fået nye erfaringer fra processen og teknikker, som de kan tage med sig videre – også til andre kunstformer.
Alikka Garder Petersen, underviser i faget Keramik
Se billeder fra resten af udstillingen her: Fernisering efter 1. periode på forår 2016
Arkitektur fernisering –
Forår 2016
Udstillingen i faget Arkitektur viste den faglige progression fra de indledende tegne- og formundersøgelser til elevernes arbejde med rumlige udsagn og begreber og de fælles arkitektoniske værker.
Sidsel Tuxen Jakobsen fortalte, at det er en stor fordel for faget, at højskolen har faciliteterne og pladsen i Laden, så eleverne kan bygge de rumlige projekter i 1:1.
De udstillede færdige modeller var sammensatte af tre dele, som eleverne først havde opmålt på højskolens område bl.a. siloen og en bogreol.
Det har virkelig været et dedikeret hold, hvor alle har arbejdet igennem hver dag. Af de 11 elever på holdet er 10 søgt ind på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor de redskaber, som de har fået i undervisningen – ved et rent tilfælde – lægger direkte op til den hjemmeopgave, de har fået til optagelsesprøven.
Sidsel Tuxen Jakobsen, underviser i faget Arkitektur
Se billeder fra resten af udstillingen her: Fernisering efter 1. periode på forår 2016
Maleri & Tegning - Forår
2016
Som udgangspunkt for undervisningen har eleverne arbejdet med billedkunstneriske begreber som streg/strøg, komposition, kontrast, tid og rum mm. Første del af kurset afsluttedes med portrætter og selvportrætter tegnet på A4 og A3 papir.
I undervisningsforløbet har eleverne også været med Daniel Milan på studietur til København, hvor de har besøgt gallerier og er blevet introduceret til samtidskunsten.
Resultatet var en spændende udstilling, der bl.a. viste store ekspressive malerier, serielle værker, maleriet som objekt og et værk, der havde udviklet sig til en kunstinstallation.
En del af læringen har været at have et færdigt resultat klar til ferniseringen. I den forbindelse har vi bl.a. arbejdet med værkernes præsentation og deres titler.
Daniel Milan, underviser i faget Maleri & tegning
Se billeder fra resten af udstillingen her: Fernisering efter 1. periode på forår 2016
Serigrafi udstilling -
Forår 2016
Resultatet af elevernes arbejde med det serigrafiske tryks mange muligheder blev præsenteret på en spændende udstilling, der illustrerede flere teknikker bl.a. serigrafi & tegning, serigrafi & foto og serigrafi & tekstil.
Hanne Houlberg fortalte, at eleverne bl.a. har arbejdet med portrætter, collage og Bitmap grafik, der består af raster.
Eleverne hjælper hinanden i trykprocessen, som har karakter af serieproduktion helt i tråd med popkunstneren Andy Warhols arbejde med serigrafi som kunstmedie på the Factory i New York i 1960’erne.
Hanne Houlberg, underviser i faget Serigrafi
Se billeder fra resten af udstillingen her: Fernisering efter 1. periode på forår 2016
Grafik fernisering –
Forår 2016
Udstillingen viste det imponerende resultat af elevernes arbejde i faget, som i første periode var et formiddagsfag med blot to timer dagligt på skemaet.
Der var eksempler på både højtryk som linoleumstryk og træsnit, dybtryk som f.eks. kobberstik, og monotypi, hvor hvert trykbillede er unikt.
Jeg synes, der har været en god energi på holdet, hvor nogle har fordybet sig og arbejdet med detaljerne, mens andre har fået lavet en masse og afprøvet flere teknikker. Undervejs har vi talt om forholdet mellem teknik, indhold og kontekst og også set på, hvordan grafik bruges af aktuelle kunstnere.
Peter Larsen, underviser i faget Grafik
Se billeder fra resten af udstillingen her: Fernisering efter 1. periode på forår 2016
Udstilling efter første
periode
I weekenden den 16. – 18. februar blev forårets første periode afsluttet med en intern fernisering og en efterfølgende udstilling for inviterede gæster. Her præsenteredes fagene Keramik, Arkitektur, Visuel Kultur, Maleri & Tegning, Serigrafi, Grafik og Litteratur.
BREAK DOWN (cont´d)
Elevudstillingen blev indledt med en filmforevisning på Achillesscenen som viste elevernes arbejde i faget Visuel Kultur.
Publikum faldt i åbningstraileren ned i et dybt ’hul’ sammen med eleverne og fagets undervisere og havnede i en verden spækket med budskaber og fantasi.
Der var både ultrakorte, små perler af under et halvt minuts varighed og længere komplekse fortællinger på 3-5 minutter.
Eleverne havde arbejdet med claymation, animation, live video, flash animation og photoshop animation, og indholdet spændte over emner så forskellige som parforhold, formering/deformering, ytringsfrihed, performancekultur og det stof, drømme er gjort af.
Se alle filmen:
Det er sjovt at arbejde med de unge, som kommer her i dag, for de er vokset op med computere og medier og har gode forudsætninger for faget. Samtidig er det interessant, at de efter kursets 6 uger får en ny forståelse af den billedstrøm, som vi alle sammen udsættes for hver dag. Det gør dem bedre rustede i en verden, hvor visuelle kompetencer er lige så vigtige som de boglige.
Nis Rømer, underviser i faget Visuel Kultur
PRESSEMEDDELELSE VISUEL KULTUR
BREAK DOWN (cont´d)
Skriveformen (cont’d) bruges som standard i filmmanuskripter når en person genoptager en talestrøm efter en handling. Titlen hentyder til en oplevelse af kontinuerligt sammenbrud afløst af ageren som et billede på vores samtid. Finans-, klima- og flygtningekriser er bare nogle af mange sammenbrud, som afføder handlinger fra politikere og borgere. Det er også mediefortællinger som har deres egen dramaturgi ikke ulig den der findes på film med skurke, forviklinger, helte og modfortællinger. I visuel kultur tager vi ingenting for givet. Vi tager tidens fortællinger og syrer dem til, drejer dem rundt og returnerer dem i fiktionen.
Velkommen til udstillingen BREAK DOWN (cont’d) på Kunsthøjskolen i Holbæk forår 2016.
Morten Bay Skov tager claymation genren til den inderste zone og den yderste konsekvens med animationen Omerta; der handler om mafiaens Code of Silence. Hvis man bryder den bliver ens liv ofte dramatisk afkortet. Det er et drama om ytringsfrihed, og om hvad der kan og må siges på film og i virkeligheden. Hold your guns, sit back and pray.
Savan Mohammad-Amen har lavet en dødsdroms animationen ”Transformation” med hundredevis af håndtegnede frames lavet i Flash. Den handler om frihed og om at trodse kroppens fysiske begrænsninger som et metafor for mentale forandringer. Tegnefilmens uendelige univers af forandringsmuligheder krystalliseres i en enkelt scene.
Sofia Nørgaard Manara har tegnet filmen ”Is there Happiness on Mars?”. En Flashanimation med ufatteligt mange håndtegnede frames. Verden starter. Alting begynder. Men det begynder bare forfra. Igen. Og. Igen. Hovedpersonen er fanget i et loop indtil en ufattelig udefrakommende kraft trækker ham ud af loopet. Se med og se om du kan genkende dig selv.
Birte Spreckelsen har lavet animationen ”Tetris vs Cubism – a Study” om formens inerti og “My Teachers Pullover”; Et studie i feminin til maskulin intimitet med en sweater som stedfortræder. Det handler om vores relation til objekter. Er det patologisk at vi viser kærlighed til hinanden gennem objekter? Kan relationen heles, eller er hullet det der tillader at kærligheden kan slippe ind?
Victoria Franckers film ”An Eternal Trip” er et visuelt trip og en menneskelig rejse. Tiden er blevet bøjet. Krystaller splintrer virkeligheden i tusind billeder. Den røde planet er blevet et kosmisk fødselsøje. Filmen handler om hvordan tanker og verdener tager form. Formering (parring) og deformering afløser hinanden. Vi er alle sammen uendelige og i uendelig transformation og tingene er ikke nødvendigvis hvad de giver sig ud for. En krævende film for den skarpe seer.
Gertrud Aggers film ”Budbringeren” er en flash amination om beskeden der kan få jorden til at skælve, om talehandlinger der ændrer os og skaber verdener. Budskabet er både et dødbringende våben og en kærlighedserklæring.
Sigurd Lauritz Duch Sørensen og Lykke Næss Hellands animation ”Politics according to Trump” er en stopmotion så ærke klassisk som applepie, hotdogs og chickenwings. Vi er helt inde i filmreplikken hjemland med snappy combacks og movie insults. Hvad der er virkelighed og hvad der er fiktion er fucking ligegyldigt loser! I don’t like you so jerk off!
Tobias Lehrskov-Schmidt og Amalie Hviid Bartholdy; ”Tryllerkunstnerakrobaten Timmo”. En film der eksperimenterer med tid og rum og gør manipulationen til en kunstform. Showbiz og performancekulturen får et kærligt squeeze. Findes der en kærlig mellemmenneskelig manipulation? Du finder snart ud af det.
Amalie Hviid Bartholdy og Savan Mohammad-Amen har lavet claymation animationen Spidderman. Den behandler skismaet mellem at skulle være en helt og samtidigt deale med hverdagens trakasserier og evindelige og ofte trivielle valg. Det går galt som i Michael Douglas ”Falling Down” helt helt galt.
Tobias Lehrskov-Schmidt og Trine Schultz; ”The mind” Vi dollyzoomer helt ind I det menneskelige sind, der hvor de beskidte underbukser ligger og flyder sammen med unævnelige menneskelige drifter. En god blanding af live video og claymation.
Simone Kirk Aarup har lavet claymation filmen: ”All I ate”. En meditation over de dyr hun har spist gennem hendes liv. Det er også en metafortælling om modellervoksfilmen der ofte inkluderer dyr, men hvor mediet udfordres til et andet æstetisk formål. To eat meat or not er spørgsmålet.
Amalie Hviid Bartholdy, “Intruder” og “Most of my Generation is Falling” er drømmefilm lavet i After Effects. Drømmer en generation fælles? Og hvad slipper igennem huden og perceptionens grænser fra hverdagens og mediernes billedstrøm? Jung er på flyvetur i et sur-erotisk loop.
Lena Birgisdóttir har lavet claymation filmen ”Bloom” om selvtillid og kropsbilleder i 2016. En delikat animation om menneskers indre liv modelleret op i en poetisk og surreel sekvens der ikke minder om noget du har set før. Filmen kan også ses som installation i brudte rammer i skolens musiklokale.
William Schou; Kender du ”Historien om øjet” af Bataille, hvor en kvinde dræber en præst, skærer hans øje ud og sætter det op i kussen så det kigger ud? Måske skulle du læse bogen om hvordan seksualitet kan være forbundet med lemlæstelse og død. Eller du kan se filmen her hvor død og skabelse er intimt forbundet. Photoshop animation.
Undervisere; Nis Rømer, Anders Møller (Final Cut), Frederik Jeppesen (Photoshop) og Johan Grann (After Effects)
Nyt Smykkeværksted på
Kunsthøjskolen
Kunsthøjskolen kan nu indvie skolens nye smykkeværksted i Laden.
Værkstedet er en skibslignende ’bygning i bygningen’, som er beklædt med birkefiner og har store vinduespartier og døre med småsprossede vinduer, der er genbrug af gamle vinduer fra Hovedbygningen.
Kunsthøjskolen på
Uddannelsesmesse
Den 9. og 10. februar kunne de besøgende på uddannelsesmessen ’Uddannelse uden grænser’ i Bella Centret i København få en introduktion til Kunsthøjskolen i Holbæk under overskriften ’Plads til Kunst’.
Kunsthøjskolens stand var opbygget af 60 flyttekasser, der var indrettet individuelt af skolens værksteder. Til sammen dannede kasserne et hele, som illustrerer, at Kunsthøjskolens fagrække giver eleverne mulighed for at sammensætte deres eget uddannelsesforløb på skolen:
-Vi ville gerne vise det brede spektrum af fag, vi kan tilbyde eleverne. Ikke fordi vi bare vil samle så mange forskellige fag som muligt, men fordi vi tror på tværfagligheden, og på at de enkelte fag i mosaikken befrugter hinanden, forklarer forstander Michael Nielen og uddyber:
-Når eleverne skal vælge fag, plejer jeg at sige til dem, at de skal prøve at lukke øjnene og sætte et kryds. For det er ikke afgørende, hvilket fag de vælger. Det vigtige er den måde, de går ind i arbejdet på. De kan lære noget af undervisningen i alle fagene, og vi prøver at lukke op, så man f.eks. gerne må fremlægge et digt i faget Design. Jeg hører, at censorerne på de videregående, kunstneriske uddannelser sætter pris på den tilgang, og på de elever, der kommer ud af det.
Kunsthøjskolens stand på uddannelsesmessen i Bella Centret var velbesøgt og begge dage ’bemandet’ med lærere fra skolen, som kunne hjælpe med at besvare de besøgendes spørgsmål til kurserne det kommende efterår og foråret 2017.
Se billeder fra Kunsthøjskolens stand på uddannelsesmessen her:
Der er ikke nogen, der
spilder tiden
Silke Hoelgaard fra Vordingborg har lige siden 9. klasse vidst, at hun ville på højskole, og valget faldt på Kunsthøjskolen i Holbæk, fordi hendes lærer på BGK anbefalede skolen.
For at realisere planerne fandt hun et arbejde efter studentereksamen og sparede sammen, så hun kunne starte på forårsholdet i januar måned.
Roomies
Silke var med sine egne ord vild med stedet allerede fra den første dag og synes, at det var nemt at falde til. Specielt nyder hun at bo sammen med en masse andre unge:
-Jeg bor på et tremandsværelse med to andre piger, som er stille og rolige og nede på jorden. Vi føler os trygge og hjemme i hinandens selskab, og kan sagtens ligge og læse i en bog eller kigge på computeren, mens der er stille imellem os, og vi har det rart sammen, forklarer hun.
De tre roomies har besluttet at være på skolen så meget som muligt og få det meste ud af opholdet, hvor dagligdagen fungerer så godt, at Silke næsten ikke synes, at der er behov for ’verden udenfor’:
-Vi er inde i sådan en lille boble her, hvor vi kan ordne alting på stedet. Også de praktiske ting, hvor man kan få alt fra et frimærke på kontoret til nogle vildt lækre materialer i skolens ’materialebutik.’
Silke har en cykel og kan godt finde på at tage på en lille indkøbstur, hvis hun f.eks. får lyst til at lave pandekager, men ellers er hun glad for den hjemmelavede mad fra højskolens køkken:
-Maden her er så sund, at man ikke kan få det bedre eller lave det bedre selv. Jeg er tit ude at snakke med dem i køkkenet, fordi der er et par ting, jeg ikke kan tåle, og de er altid venlige, og jeg føler aldrig, at jeg er til besvær.
Arbejdsmoral
Silke har haft Keramik i første periode, hvor et af højdepunkterne var ugen op til udstillingen for gæsterne udefra:
-Vi boede nærmest i værkstedet, fordi vi havde en masse, der skulle nå at blive færdigt. Så snart tingene var sat i ovnene, sad vi og hyggede og spillede kort og var samlede om slutspurten og det projekt, vi havde været igennem sammen. Vi var både enormt udmattede og havde det samtidig rigtigt godt, husker hun.
Silke fremhæver den gode arbejdsmoral på skolen og muligheden for at arbejde døgnet rundt, hvis det er det, man gerne vil:
-Det er fedt, for folk går virkelig meget op i det, de laver, og der er ikke nogen her, der spilder tiden. Det sker, at vi går med hinanden over på værkstederne om aftenen, hvor man virkelig kan få åbnet øjnene for noget nyt og få et indblik i det, de andre arbejder med.
Silke kom på Kunsthøjskolen for at få erfaring med andre kunstformer end dem, hun har arbejdet med tidligere. I anden periode har hun valgt Design, hvor hun glæder sig til at komme ind i en ny tankegang og en ny proces og lave ’de vildeste ting i det kæmpe store værksted i Laden.’
Hendes fremtidsplaner lige nu er, at søge ind på Københavns Erhvervsakademi på linjen ’Jewellery, Technology and Business’ for at blive guldsmed.
Ann Flensberg stopper efter et langt
arbejdsliv på Kunsthøjskolen
Der er travlhed på kontoret på 1. sal i hovedbygningen, hvor Ann Flensberg og hendes kolleger tager sig af højskolens administration. Ann er med sine egne ord i færd med at putte 365 arbejdsdage ind i én kalendermåned, for hun skifter nu jobbet som forretningsfører ud med aktiv pensionisttilværelse – og inden skal erfaringer, rutiner osv. gives videre til hendes afløser, Helle Højbjerg.
Præcist 36 ½ år er der gået, siden Ann blev ansat af højskolens grundlægger og første forstander, Ulrikka Marseen.
Ann husker tydeligt den samtale, hun var til i forstanderboligen Sankt Hans-dag i 1979 og den bemærkning, hun fangede om en ’formiddagsbajer’, da hun ankom. Det viste sig senere, at der var tale om noget så ’uskyldigt’ som en fredelig stund med evaluering efter skiftedag om lørdagen i sommerperioden, men Ann var alligevel klar over, at Kunsthøjskolen ikke var en helt traditionel arbejdsplads.
I tilbageblik har hun mange gange i sit arbejdsliv haft brug for sin indbyggede stædighed, når hun f.eks. har skulle rykke for ting eller har insisteret på at få de rigtige bilag til regnskabet.
Samtidig er det netop det frie, kunstneriske miljø og den store kontakt med både lærere og elever, hun har elsket. Specielt med sommerkursisterne har hun knyttet tætte kontakter gennem årene, hvor mange har fået tradition for at komme igen og har opfattet Ann som en af garanterne for et godt ophold.
Den daglige kontakt med de unge elever på de lange kurser, er dog mindst lige så vigtig for Ann. Hun har stor forståelse for, hvordan det er at være 18 eller 19 år, og hun tænker tit på, hvordan hun selv havde det, da hun var ung:
-Der er mange, der siger, at ’de unge ikke er, hvad de har været’, men så svarer jeg altid, at det har de jo aldrig været. Man har lov til at være anderledes, når man er ung, og det er fuldstændig det samme, som det altid har været – bare under nogle andre vilkår.
Selvom en stor del af Anns arbejde handler om at få de benhårde tal i regnskabet til at stemme, så har hun også en masse kontakt med eleverne, som tit kommer til hende på kontoret med personlige ting, de måske ikke lige vil tale med deres lærer om.
Det er også Ann, som sætter eleverne sammen på værelserne, hvor hun nærlæser deres ansøgninger men indimellem godt kan savne de tider, hvor ansøgningerne var håndskrevne:
– Sammenholdt med indholdet af ansøgningen gav håndskriften et utroligt godt billede af, hvilken person man havde for sig, og det hjalp en del, når man skulle finde den rette værelseskammerat. Det er blevet sværere i dag med de elektroniske ansøgninger, forklarer hun.
Teknologisk set er der sket meget, siden Ann blev ansat og som noget af det første bad om at få en elektrisk skrivemaskine, der var det sidste nye, avancerede hjælpemiddel dengang, hvor man stadig trykte fagbeskrivelserne på stencils.
Meget har i tilbageblik ændret sig i de næsten fire årtier, hvor Ann har arbejdet sammen med i alt fem forstandere på højskolen. Men elevtallet og antallet af faste lærere er det samme, som da hun startede, og det er ånden også, synes hun. Selvom der med den nuværende forstander, Michael Nielen, er blevet lukket en del mere op overfor omverdenen end tidligere:
-I gamle dage sagde man altid i Holbæk, at man aldrig hørte noget fra Kunsthøjskolen, men samtidig oplevede vi, at der aldrig kom nogen, når vi inviterede til Maj-udstilling eller Åbent Hus. Det er ændret meget nu, med et større samarbejde udadtil både med byen og med den professionelle kunstverden. Det er rigtig godt, og også det der skal til for at skaffe nye elever.
Ann er ikke blevet ’smittet’ af sit arbejdsmiljø, og hun er hverken begyndt at lave keramik eller male efter de mange år på Kunsthøjskolen. Men malerier, som hun har fået i gave af eleverne, har gennem årene fundet plads mellem arvestykkerne på væggene hjemme i dagligstuen. Og hun opsøger også kunstgallerierne, når hun er på ferie med sin mand.
Sit otium regner Ann med at bruge på flere ture med familiens sejlbåd til Norden og Tyskland, mere tid sammen med børnebørnene og måske en motorcykeltur til England til ’Barnaby-land’ med sin mand, for hun har motorcykelkørekort – men har bare ikke haft tid til at bruge det så meget endnu.
Kunsthøjskolen takker Ann Flensberg for hendes store indsats med en afskedsmiddag for alle ansatte på skolen og vil gerne ønske hende og hendes familie alt godt fremover – både på motorcykelturene, på sommertogterne med sejlbåden og videre i livet.
Litteraturholdet forår
2016
Det var ikke med vilje er blevet til på Kunsthøjskolen i Holbæk, og præsenterer nogle af de tekster, som eleverne på litteraturholdet har skrevet i løbet af en måned i begyndelsen af 2016. Alle er skrevet under stærkt tidspres, i forløb af ti minutter til halvanden times varighed.
Der er tekster, hvor forfatterne har fået til opgave at skabe deres egne versioner af nogle af verdenslitteraturens store værker. I bogens første del hører man gen- klangen af Joe Brainards nyklassiker fra 1975 I Remember, og forlægget for bogens tredje del, Variationer over det samme tema, er Wallace Stevens’ digt Thirteen Ways of Looking at a Blackbird fra digtsamlingen Harmonium fra 1923.
I afsnittet Observationer har forfatterne forsøgt, nærmest som tegneren foran et motiv, at beskrive så præcist som muligt, hvad hun eller han så. Det er tekster, der undersøger, hvad der sker, når man giver det materiale plads, der nor- malt sorteres bort, og en regel har været, at forfatteren ikke har måttet skrive om sig selv i processen.
Til sidst i bogen er der et lille udvalg af frie tekster, hvor forfatterne har skrevet, hvad de havde lyst til.
Her er to af teksterne fra bogen:
Undskyld Hold kæft hvor er jeg træt af at sige undskyld at krumme ryggen og lægge mig fladt ned i sandet JEG OVERGIVER MIG, DU VINDER Lad os bare lægge stridsbuerne og glemme det hele skete “Du skal stoppe med at være en stor undskyldning for dig selv” sagde min mor forleden. “Det handler om respekt. Hvis du undskylder hele tiden og tror alting er din skyld, så får du ingen.” Undskyld jeg stødte ind i dig Undskyld du stødte ind i mig Undskyld du ikke kan lide mig Undskyld, vil du ikke være sød at kunne lide mig? Undskyld fordi jeg ikke var den du troede jeg var For bag facaden gemmer sig et stort falskt gabende røvhul der trisser ned ad gågaden, de er så nemme at skaffe nu til dags køb 2 få 1 gratis Nogle gange har jeg lyst til at være ligeglad fuck dig, fuck dig, og især FUCK DIG I kan tage min undskyldning og stikke den tværs op i jeres blindtarm specifikt valgt da I tydeligvis ikke kan se, at det faktisk er jer der burde undskylde til mig Men så kommer den den knugende fornemmelse i maven, der hvisker og vibrerer gennem mit korpus og når mit indre øre “Alle synes du er et dumt svin. Hvis der blev lavet en dokumentar om dit liv indtil nu, ville de uden tvivl hive denne situation op af hatten, for at vise hvor selvisk du var” Sådan siger de. Eller er det, sådan siger jeg? Nogen skal stå til ansvar. Jeg kan tage byrden? Men dens tyngde knækker mig midt over. Er jeg en dårlig person? Hvem er ikke? Jeg hører at ham Jesus vidst var god nok på bunden, når man først havde lært ham at kende. Jeg indrømmer det jeg er ikke perfekt jeg er et fejlfuldt menneske Hvor mange gange er det ikke blevet sagt mens tårerne løb, og armene svang ud til siderne i uvidenhed. For hvis jeg var perfekt ville jeg aldrig have såret dig SIKKE NOGET PIS Gult rislende siver det ind i bihulerne og får min hjerne til at vride sig i smerte Jeg vil så gerne hjælpe, gå på kompromis, undgå konfrontationer Alle danskere er jo så pokkers konfliktsky Og jeg er stadiet over En højere magt må give mine synder forladelse Så jeg slipper for den fornemmelse i maven. Den dårlige samvittighed. Den gode psyke Den gode samvittighed. Den dårlige psyke For hvad hjælper en undskyldning Når den kommer fra en afbrækket gren af en person Svedet i ilden og spyttet ud igen Jeg spiser kun eg, dit bøgesvin Hold kæft hvor er jeg træt af at sige undskyld men mest af alt til mig selv. (Gertrud)
Tretten betragtninger om sollys 1 Morgenmaden står dampende klar på bordet solen står lysende klar på himlen Det er lørdag, det er lykke 2 Når solstrålen rammer din smilende mundvig smelter mit hjerte og bliver til smør 3 Skyggen af blomsterne er lige så smuk som selve blomsterne, når vasen står i vindueskarmen, og eftermiddagssolen tegner omridset af tulipanerne henover væggen 4 Selv gennemsigtige medier som luft, vand eller glas, gør lysets hastighed mindre På sin rejse ind ad vinduet og gennem værelset bliver lyset langsommere Når lyset rammer dig, går det helt i stå, og tiden ligeså 5 Der er en lille klat sollys på væggen. Solklatten flimrer og bevæger sig Lyset skifter fra koldt til varmt og tilbage igen Lyset er levende 6 I solens lys findes alle farver På en gråvejrsdag bliver farverne suget ud af verden Når solen stråler, vågner farverne op Uden sollys ville der ikke være nogen glade dage 7 Når du kigger på formiddagslysets flimren på fortovet, glemmer du tid og sted 8 Menneskets øje kan ikke opfatte, at lyset bruger tid på at nå fra èt sted til et andet Lyset ændrer sig akkurat så langsomt, at du ikke lægger mærke til forskellen, og lige præcis så hurtigt, at du ikke kan følge med 9 Sollys har ikke nogen lyd, vægt, smag eller lugt men det former hele din verden 10 Nogen gange bølger lyset i tråde ind af vinduet andre gange danser det som støvpartikler i en solstråle 11 En solstråle vækker dig om morgenen Den sidste aftensol sender flammer af lys ind over spisebordet Før du ved af det, er lyset forsvundet, og det er blevet mørkt 12 Forstil dig, at du ikke kunne se Forestil dig en verden uden lys 13 Du kan ikke holde mørket ude, men du kan lukke lyset ind (Silke)
FORSKYDNINGER i
KUNSTEN
Serigrafieleverne har i 2. uge af et fem ugers forløb på baggrund af et oplæg om FORSKYDNINGER i KUNSTEN skabt collager, bearbejdet billederne i photoshop til sort/hvid rastestencil, belyst stencil til serigrafiramme og trykt en serie serigrafier i flerfarvetryk.
HOLBÆK HOLLERBACK SOUND
SYSTEM PLØK
Forårsholdet 2016 byggede en kæmpe Storm P. maskine som introprojekt.Det var anden gang at vi på skolen i samarbejde med forfatteren og gæstelærer Peter Adolphsen brugte introugen til at konstruere en store fællesmaskine.
