Ann Flensberg stopper efter et langt
arbejdsliv på Kunsthøjskolen
Der er travlhed på kontoret på 1. sal i hovedbygningen, hvor Ann Flensberg og hendes kolleger tager sig af højskolens administration. Ann er med sine egne ord i færd med at putte 365 arbejdsdage ind i én kalendermåned, for hun skifter nu jobbet som forretningsfører ud med aktiv pensionisttilværelse – og inden skal erfaringer, rutiner osv. gives videre til hendes afløser, Helle Højbjerg.
Præcist 36 ½ år er der gået, siden Ann blev ansat af højskolens grundlægger og første forstander, Ulrikka Marseen.
Ann husker tydeligt den samtale, hun var til i forstanderboligen Sankt Hans-dag i 1979 og den bemærkning, hun fangede om en ’formiddagsbajer’, da hun ankom. Det viste sig senere, at der var tale om noget så ’uskyldigt’ som en fredelig stund med evaluering efter skiftedag om lørdagen i sommerperioden, men Ann var alligevel klar over, at Kunsthøjskolen ikke var en helt traditionel arbejdsplads.
I tilbageblik har hun mange gange i sit arbejdsliv haft brug for sin indbyggede stædighed, når hun f.eks. har skulle rykke for ting eller har insisteret på at få de rigtige bilag til regnskabet.
Samtidig er det netop det frie, kunstneriske miljø og den store kontakt med både lærere og elever, hun har elsket. Specielt med sommerkursisterne har hun knyttet tætte kontakter gennem årene, hvor mange har fået tradition for at komme igen og har opfattet Ann som en af garanterne for et godt ophold.
Den daglige kontakt med de unge elever på de lange kurser, er dog mindst lige så vigtig for Ann. Hun har stor forståelse for, hvordan det er at være 18 eller 19 år, og hun tænker tit på, hvordan hun selv havde det, da hun var ung:
-Der er mange, der siger, at ’de unge ikke er, hvad de har været’, men så svarer jeg altid, at det har de jo aldrig været. Man har lov til at være anderledes, når man er ung, og det er fuldstændig det samme, som det altid har været – bare under nogle andre vilkår.
Selvom en stor del af Anns arbejde handler om at få de benhårde tal i regnskabet til at stemme, så har hun også en masse kontakt med eleverne, som tit kommer til hende på kontoret med personlige ting, de måske ikke lige vil tale med deres lærer om.
Det er også Ann, som sætter eleverne sammen på værelserne, hvor hun nærlæser deres ansøgninger men indimellem godt kan savne de tider, hvor ansøgningerne var håndskrevne:
– Sammenholdt med indholdet af ansøgningen gav håndskriften et utroligt godt billede af, hvilken person man havde for sig, og det hjalp en del, når man skulle finde den rette værelseskammerat. Det er blevet sværere i dag med de elektroniske ansøgninger, forklarer hun.
Teknologisk set er der sket meget, siden Ann blev ansat og som noget af det første bad om at få en elektrisk skrivemaskine, der var det sidste nye, avancerede hjælpemiddel dengang, hvor man stadig trykte fagbeskrivelserne på stencils.
Meget har i tilbageblik ændret sig i de næsten fire årtier, hvor Ann har arbejdet sammen med i alt fem forstandere på højskolen. Men elevtallet og antallet af faste lærere er det samme, som da hun startede, og det er ånden også, synes hun. Selvom der med den nuværende forstander, Michael Nielen, er blevet lukket en del mere op overfor omverdenen end tidligere:
-I gamle dage sagde man altid i Holbæk, at man aldrig hørte noget fra Kunsthøjskolen, men samtidig oplevede vi, at der aldrig kom nogen, når vi inviterede til Maj-udstilling eller Åbent Hus. Det er ændret meget nu, med et større samarbejde udadtil både med byen og med den professionelle kunstverden. Det er rigtig godt, og også det der skal til for at skaffe nye elever.
Ann er ikke blevet ’smittet’ af sit arbejdsmiljø, og hun er hverken begyndt at lave keramik eller male efter de mange år på Kunsthøjskolen. Men malerier, som hun har fået i gave af eleverne, har gennem årene fundet plads mellem arvestykkerne på væggene hjemme i dagligstuen. Og hun opsøger også kunstgallerierne, når hun er på ferie med sin mand.
Sit otium regner Ann med at bruge på flere ture med familiens sejlbåd til Norden og Tyskland, mere tid sammen med børnebørnene og måske en motorcykeltur til England til ’Barnaby-land’ med sin mand, for hun har motorcykelkørekort – men har bare ikke haft tid til at bruge det så meget endnu.
Kunsthøjskolen takker Ann Flensberg for hendes store indsats med en afskedsmiddag for alle ansatte på skolen og vil gerne ønske hende og hendes familie alt godt fremover – både på motorcykelturene, på sommertogterne med sejlbåden og videre i livet.
