Litteratur Højskole

Litteraturholdet forår
2016

Det var ikke med vilje er blevet til på Kunsthøjskolen i Holbæk, og præsenterer nogle af de tekster, som eleverne på litteraturholdet har skrevet i løbet af en måned i begyndelsen af 2016. Alle er skrevet under stærkt tidspres, i forløb af ti minutter til halvanden times varighed.

Der er tekster, hvor forfatterne har fået til opgave at skabe deres egne versioner af nogle af verdenslitteraturens store værker. I bogens første del hører man gen- klangen af Joe Brainards nyklassiker fra 1975 I Remember, og forlægget for bogens tredje del, Variationer over det samme tema, er Wallace Stevens’ digt Thirteen Ways of Looking at a Blackbird fra digtsamlingen Harmonium fra 1923.

I afsnittet Observationer har forfatterne forsøgt, nærmest som tegneren foran et motiv, at beskrive så præcist som muligt, hvad hun eller han så. Det er tekster, der undersøger, hvad der sker, når man giver det materiale plads, der nor- malt sorteres bort, og en regel har været, at forfatteren ikke har måttet skrive om sig selv i processen.

Til sidst i bogen er der et lille udvalg af frie tekster, hvor forfatterne har skrevet, hvad de havde lyst til.

Her er to af teksterne fra bogen:


Undskyld

Hold kæft hvor er jeg træt af at sige undskyld
at krumme ryggen og lægge mig fladt ned i sandet
JEG OVERGIVER MIG, DU VINDER
Lad os bare lægge stridsbuerne og glemme det hele skete

“Du skal stoppe med at være en stor undskyldning for dig selv” sagde min mor 
forleden. “Det handler om respekt. Hvis du undskylder hele tiden og tror alting er din skyld, så får du ingen.”

Undskyld jeg stødte ind i dig
Undskyld du stødte ind i mig
Undskyld du ikke kan lide mig
Undskyld, vil du ikke være sød at kunne lide mig?

Undskyld fordi jeg ikke var den du troede jeg var

For bag facaden gemmer sig et stort falskt gabende røvhul
der trisser ned ad gågaden, de er så nemme at skaffe nu til dags køb 2 få 1 gratis

Nogle gange har jeg lyst til at være ligeglad
fuck dig, fuck dig, og især FUCK DIG
I kan tage min undskyldning og stikke den tværs op i jeres blindtarm specifikt valgt da I tydeligvis ikke kan se, at det faktisk er jer der burde undskylde til mig

Men så kommer den
den knugende fornemmelse i maven, der hvisker og vibrerer gennem mit korpus og når mit indre øre
“Alle synes du er et dumt svin. Hvis der blev lavet en dokumentar om dit liv indtil nu, ville de uden tvivl hive denne situation op af hatten, for at vise hvor selvisk du var”

Sådan siger de. Eller er det, sådan siger jeg? Nogen skal stå til ansvar. Jeg kan tage byrden? Men dens tyngde knækker mig midt over.

Er jeg en dårlig person?
Hvem er ikke?
Jeg hører at ham Jesus vidst var god nok på bunden, når man først havde lært ham at kende.
Jeg indrømmer det
jeg er ikke perfekt
jeg er et fejlfuldt menneske
Hvor mange gange er det ikke blevet sagt
mens tårerne løb, og armene svang ud til siderne i uvidenhed. For hvis jeg var perfekt
ville jeg aldrig have såret dig

SIKKE NOGET PIS
Gult rislende siver det ind i bihulerne og får min hjerne til at vride sig i smerte

Jeg vil så gerne hjælpe, gå på kompromis, undgå konfrontationer Alle danskere er jo så pokkers konfliktsky
Og jeg er stadiet over
En højere magt må give mine synder forladelse
Så jeg slipper for den fornemmelse i maven. Den dårlige samvittighed. Den gode psyke Den gode samvittighed. Den dårlige psyke For hvad hjælper en undskyldning
Når den kommer fra en afbrækket gren af en person Svedet i ilden og spyttet ud igen
Jeg spiser kun eg, dit bøgesvin

Hold kæft hvor er jeg træt af at sige undskyld men mest af alt til mig selv.

(Gertrud)

Tretten betragtninger om sollys

1
Morgenmaden står dampende klar på bordet solen står lysende klar på himlen
Det er lørdag, det er lykke

2
Når solstrålen rammer din smilende mundvig smelter mit hjerte og bliver til smør

3
Skyggen af blomsterne er lige så smuk som selve blomsterne, når vasen står i vindueskarmen, og eftermiddagssolen tegner omridset af tulipanerne henover væggen

4
Selv gennemsigtige medier som luft, vand eller glas, gør lysets hastighed mindre
På sin rejse ind ad vinduet og gennem værelset bliver lyset langsommere
Når lyset rammer dig, går det helt i stå, og tiden ligeså

5
Der er en lille klat sollys på væggen. Solklatten flimrer og bevæger sig Lyset skifter fra koldt til varmt og tilbage igen
Lyset er levende

6
I solens lys findes alle farver
På en gråvejrsdag bliver farverne suget ud af verden Når solen stråler, vågner farverne op
Uden sollys ville der ikke være nogen glade dage

7
Når du kigger på formiddagslysets flimren på fortovet, glemmer du tid og sted

8
Menneskets øje kan ikke opfatte, at lyset bruger tid på at nå fra èt sted til et andet
Lyset ændrer sig akkurat så langsomt, at du ikke lægger mærke til forskellen, og lige præcis så hurtigt, at du ikke kan følge med

9
Sollys har ikke nogen lyd, vægt, smag eller lugt men det former hele din verden

10
Nogen gange bølger lyset i tråde ind af vinduet
andre gange danser det som støvpartikler i en solstråle

11
En solstråle vækker dig om morgenen
Den sidste aftensol sender flammer af lys ind over spisebordet Før du ved af det, er lyset forsvundet, og det er blevet mørkt

12
Forstil dig, at du ikke kunne se Forestil dig en verden uden lys

13
Du kan ikke holde mørket ude, men du kan lukke lyset ind

(Silke)