Den sidste udstilling for forårsforløbet 2019
Værkstedet for grafik havde rykket deres udstilling ud af skolens grafiklokale, med de store trykpresser og små borde, og ud i krogene og værelserne rundt omkring på skolen. Dertil var et par kæmpe tryk udstillet i den store lade, hvor de også var blevet frembragt – trykt med vejtromle.
De mange udstillede tryk var lavet med snart sagt alle de forskellige teknikker, som forløbet har budt på; træsnit, linoleumstryk, kobbertryk og monotopier.
Det gav liv til mangfoldige udtryk og til spændende sammenhænge hvor forholdet mellem teknik og indhold sættes i ny kontekst.
Udstilling for maleri i 3. periode af foråret 2019 spændte vidt og bredt. Konceptuelle greb og budskaber, ydre og indre perspektiver, maleriske materiale undersøgelser og mere minimalistiske farveundersøgelser.
Til udstillingen for 3. periode af foråret 2019 udstillede fotografi deres fotokunst. Printet på skolens professionelle inkjet-printer, og sat på væggene i skolens fotoværksted samt på væggene i serigrafiværkstedet. Sammensatte serier i mosaik lignende ophængninger viste, fotos fra opgaver, og øvelser med bla. portrætfotografier og rapportager, narrative forløb og detaljeret iscenesat fotografi.
Smykkeholdet for foråret 2019 udstillede deres færdige designs i skolens festsal, “Lyse Sal”. Arrangeret på podier, spejle, og skiferplader – samt i rammer hængende fra loftet.
(mere…)
Forårsholdets andet keramikhold udstillede i 3. periode primært i skolens musikrum, med det fine træ interiør, og som jo er skabt af skolens grundlægger Ulrika Marseen.
(mere…)
Ved udstillingen for 3. periode af forårsholdet 2019 optog skulpturholdet, med Anders Bonnesen og Anders Møller som lærer, det meste af skolens 1.200 kvm store lade – med mange utrolige, og utraditionelle variationer over begrebet skulptur!
(mere…)
I 6 uger har eleverne arbejdet med hvordan man kan bruge den klassiske håndtegnede Animation til personligt kunstnerisk udtryk. Gennem øvelser med skitse-animation har animationshåndværkets mangfoldighed og udfoldelsesmuligheder åbnet sig for eleverne, og vist sig som et kunstnerisk stærkt og personligt udtryksmiddel.
(mere…)
Organisk og sammenhængende udstilling ved afslutningen af forårets 3. periode, 2019.
Flere steder nærmest smeltede, de forskellige værksteders udstillingsrum, og værker sammen – på tværs af fag og afsæt.
(mere…)
Tegneserieholdet for foråret 2019 udstillede i et hjørne af laden, som var indrettet som læsestue med sofaer, små borde og et lavthængende loft, hvor man kunne fordybe sig i elevernes tegneserier. (mere…)
Udstillingen, som traditionen tro, afrundede 2. periode for Foråret 2019, lagde sig tæt op ad påskens helligdage.
(mere…)
Besøg Kunsthøjskolen til åbent hus
Højskolernes Dag 2019: lørdag den 4. maj.
På denne dag kan interesserede danne sig et personligt indtryk af atmosfæren på skolen og af de værksteder, hvor man som elev kan komme til at arbejde med sine ideer og projekter.
(mere…)
Inddele, Bære, eller Indeholde… Eleverne i Design har løst en opgave stillet af deres lærer Anne Brandhøj, hvori én plade krydsfinér (3mm tyk, 152,5×152,5), skulle bruges til at lave ét designobjekt, med en af de 3 nævnte funktioner.
(mere…)
Den 4 Maj åbner dørene til endnu et skud i festivals bøssen, når forårsholdet 2019 inviterer til treogfyrre00. Med kulørte lamper, kool beats og kærlighed, hylder vi det nytænkende og de smukke omgivelser på kunsthøjskolen.
Lineuppet byder på et kryds af kreative udtryk, med en masse nye funklende talenter, indenfor både musik, litteratur og kunst.
Dørene åbner klokken 13:00, og der vil være mulighed for overnatning i en af skolens mange lokaler eller i eget medbragt telt. Køkkenet tilbyder mad i løbet af dagen, samt morgenmadsbord søndag. Der vil selvfølgelig også være salg af fadøl og snacks.
OBS! KUN FOR GAMLE ELEVER!
Det er naturligvis gratis og vi glæder os meget til at se jer!
Se også facebook eventet.
Videoværkstedet for foråret 2019 åbnede den fælles udstilling for 1. periode på Achillesscenen anført af videolæreren Steen Shapiro.
(mere…)
Billedsprog, tanker og idéer som hver enkelt elev kom frem til i denne værkstedsperiode, var blevet sammenbragt til en mangefacetteret udstilling i Malerværkstedets atelier.
(mere…)