Billedsprog, tanker og idéer som hver enkelt elev kom frem til i denne værkstedsperiode, var blevet sammenbragt til en mangefacetteret udstilling i Malerværkstedets atelier.
I malerlærer Thomas Friisholms tilgang til maleri og billedsprog er der ingen begrænsninger på valg af materiale eller medie.
Men gennem perioden har eleverne og læreren sammen arbejdet med de mere grundlæggende tematikker, som tegning i maleriet, farvelære, rum, komposition, ideudvikling, og i mødet mellem billede og sprog.
Det har givet liv til en masse spændende og meget personlige og individuelle malerier. Der er blevet eksperimenteret med farver, og flader – men også med rum og iscenesættelser af maleriet i udstillingen.
Se billeder fra forårets første maleriudstilling her under.