Motiver i aftryk og farvede
strøg

Grafik og maleri er forskellige, men dybt indbyrdes forbundne visuelle kunstformer, der deler fundamentale aspekter som farve, komposition og tegn, samtidig med at de adskiller sig i metodologi, direktehed og reproducerbarhed. Mens maleri er en direkte, unik og ofte spontan proces, er grafik generelt en indirekte, medieret og iterativ proces.

I Grafik med Benjamin Savi har forårets elever arbejdet med et stort udvalg af grafiske teknikker, udtryk, og traditioner.
Såsom; træsnit, linoleumstryk, kobbertryk og monotypier – Hver teknik har sit eget sprog og temperament som man enten har kunnet følge eller søge at udfordre.

Udstillingen viser mange divergerende motivverdener og formater bla. tarot-kort, hæfter, og selve trykmediet (træpladen), som er også blevet en del af udstillingen.

Hvad giver dig lyst til at male? Hvordan kommer man i gang, hvad skal det handle om og hvordan kommer man videre?

Det er nogle af de spørgsmål som var med til at starte processen i Maleri med Trine Boesen hvor maleriet undersøges i det udvidede felt. Hvad sker hvis maleriet vokser ud over sine grænser? Hvornår stopper et maleri eller kan et maleri været et rum? Hvad sker der hvis man er flere om at lave et værk?

Udstillingen af malerierne har været en involveret process, et “studie”, som har været med til at fremhæve den kunstneriske proces – forsøg og fejl, fiaskoer og opdagelser gjort under skabelsen – udgør summen af værkerne.


Rummeligheden mellem flader
ord og tid

Tre af forårsemestrets værksteder udstiller i laden som afrunding af første periodes undervisning.

Tværmedial Rumlig Praksis – har blandt andet inddraget lys og lyd til deres rumlige installationer i skulpturelle materialer – med underviser Nanna Gro Henningsen.

The In-Between Image – har bevæget sig undersøgende igennem grænselandet mellem foto og vide, og det manifestere sig på fineste vis i udstillingen – med underviser Niels Østergaard Munk.

Litteratur – har arbejdet med tekst i et udvidet kunstnerisk felt – Skrift kan være digte og prosa, men også værktekster, indkøbslister, kunstkritik, dialoger eller sms-beskeder. Sproget er alle vegne og har et kæmpe potentiale som kunstnerisk materiale – med underviser Luka Holmegaard.


Hvem skal vi være for at
passe ind?

På højskolen lever vi sammen på tværs af alder, erfaring og personligheder – vi er tilsyneladende tætte, men samtidig også stadig nye for hinanden.

Vi har forskellige måder at håndtere vores udfordringer og følelser på.

Vi kommer alle med forventninger – til os selv og til fællesskabet – med ønsker, håb og drømme, som måske, måske ikke, vil lykkedes.

Derfor afsætter vi tid til at snakke sammen, med udgangspunkt i nogle specifikke spørgsmål, som skal guide vores snakke et fælles-sted hen.

I ‘samtalesalon’ opdeles fællesskabet i små grupper á max 5 personer, efter et tilfældighedsprincip, for derefter at starte snakken med udgangspunkt i spørgsmålene fra ‘samtale-menuen’.

Det er en god måde at komme i snak med hinanden uden at skulle bruge tid på at spørge “Nå, hvad laver du så?”

Spørgsmålene til samtale grupperne i denne omgang var blandt andet:

– Hvad gør dig tilpas i et fællesskab?
– Hvad gør du for, at andre skal føle sig tilpas?

– Er du opmærksom på de forventninger du har til dig selv? Til andre?
– Stiller du høje krav til dig selv? Til andre?

– Hvad synes du er det sværeste ved lære andre at kende?
– Hvad synes du er det sværeste ved at andre skal lære dig at kende?

– Hvornår har du følt, at du skulle være en anden for at passe ind?

– Hvordan kan du mærke, om du trives? Er det noget, som andre kan aflæse?

– Har du følt dig ensom på højskolen? Hvornår/ hvordan?
– Hvad gør du for at afhjælpe følelsen af ensomhed?
– Hvad kan andre gøre?

– I hvilke sammenhænge føler du dig mest nærværende?
– Er der forskel på dit nærvær når du er alene eller sammen med andre?

I livet kan samtalefærdigheder være nøglen til at udtrykke følelser og tanker på en sund måde. Det fører til dybere forståelse og intimitet mellem mennesker.


Plantespirer og orange
naturvin

VÆRK var på studietur på en naturvingård i Odsherred, vi lærte om vinproduktion og hjalp med at grave vinstokke op sammen med skolens gartner Toke, der er en del af Kretzschmer vin. Vi nød den første forårssol og et glas orangevin i verdensklasse. Hjemme i Værk er de første serigrafiske tryk undervejs og planterne spirer.

I faget VÆRK undersøger de verden forfra, med deres nysgerrighed og naturen som udgangspunkt.
(mere…)


Velkomst_Udstilling_P2E20_Aktuelt_cover

Afstande nationer og bevægelse
i udstilling

Udstillingen for efterårets 2. periode blev gennemført under indskærpede covid19-restriktioner.
Men selv med mundbind og god afstand var det en kunstudstilling med imponerende meget at vise.
 
(mere…)


Litteratur afslutning antologi bogrelease og oplæsning Efteråret 2020 udstilling Kunsthøjskolen i Holbæk

Stemning og intens
oplæsning

Efterårets Litteraturforløb kulminerede med en oplæsning af forfatterne selv. Lyse sal var stemningsfuld og intens, mens der blev læst op, sine steder akkompagneret af live saxofon.

Udgivelsen kunne efter oplæsningen erhverves som et samlet værk.
En laserskåret boks med 8 små hæfter;

Litteraturholdets afgangsantologi 2020

I–II
Anna O. Dalton
Cyklonen
Uluru

III–IV
Jacqline E. Lindequist
Til fucking dig
Betragteren og kroppen

V–VI
Josefine Lynge Birk
Et limbo
Understrøm

VII
Luna Barrit Gunlund
Jeg ville ønske vi kunne skrige sammen

VIII
Hugo Lind
Selvportræt


kunstudstilling 2 periode Efteråret 2020 maleri Kunsthøjskolen i Holbæk

Malet allegori og
form

Med udgangspunkt i hver enkelt elevs malerier havde værkstedet for 2. periode af efteråret sammensat en afsluttende udstilling for forløbet.
 


Udstilling 1. periode efterået 2020 Kunsthøjskolen I Holbæk

Kunst i løvfaldets
skær

Efteråret er sat ind, og E20 afsluttede deres 1. periode – ved at udstille høsten af deres kunstneriske arbejder, eksperimenter og undersøgelser.
(mere…)


Tegneserie Udstilling efterået 2020 Kunstøjskolen I Holbæk

Du får brug for en
tykkere tush

Efterårets tegneserieværksted afsluttede deres forløb med en udstilling i skolens musiklokale. (mere…)


Efterårets første maleri udstilling Kunsthøjskolen i Holbæk 2020

Et egenrådigt blik

Med udgangspunkt i hver enkelt elevs malerier havde værkstedet for 1. periode af efteråret sammensat en afsluttende udstilling for forløbet.
(mere…)


Keramik udstillingerne for efterårets første periode 2020

Topologi, koraler og
organer

Keramik udstillingerne for efterårets første periode 2020 var væsensforskellige fra hinanden. I laden udstilles taktile keramik eksperimenter i stor skala. Selvopfundne formsprog, allegorier over topologi, koraler og organer.
(mere…)


Installation og Rum udstilling efterået 2020 kunsthøjskolen i holbæk

Leg med mening og
kontekst

Interaktiv installation, rum af stof, rum af hud og skulpturelle readymades.
(mere…)


grafikens sprog efteråret 2020 grafik værkstedet kunsthøjskolen

Fortællinger i grafikens
sprog

Stor formater – trykt med vejtromle, kobberstik og ætsning,
hængt “til tørrer” på en snor.
(mere…)


Cover_Vandring_til_vejrhøj_og_sove_i_skoven

Vandringer om
formiddagen

Hvordan møder vi verden? Og hvordan handler vi i den? I faget Vandringer udforsker eleverne verden og tanken gennem en række konkrete vandringer i Holbæk og omegn.
(mere…)


Intro Projekt E20 med Mo Moesgaard og Misja T. Krenchel

Kollektiv billedproduktion

Introprojektet for efterårsholdet 2020 blev iscenesat af kunstnerne Mo Moesgaard og Misja T. Krenchel.
(mere…)