Forårssemesterets elever og undervisere stod samlet i Lades, til tider næsten kirkelige, rum. 2. periodes 6 uger var gået og i midten stod gæsteunderviser Frida og malerlærer klar til at indvie elevernes anden udstilling. Efter et par vise ord og en symbolsk “ofring” af en vårhare gik udstillingen i gang med visning fra Performanceholdet og udstillinger fra Keramik, Serigrafi, Tegneserie, Design og Maleri.
Forårets tegneserieværksted afsluttede første periodes 5 uger med udstilling i Studie A. Her kunne man se sit snit til at få fingrene i og læse et eller flere af de flotte fan-zines; The Red lady, Ungrateful, Escape Unreality Tyve minutter, Moon Bound, Lebannen, Let Go, Stinky Cat, Everything’s Fine og Helvedes Provins, som var blevet produceret til udstillingen.
Udstilling og afslutningen på E22’s første periode, er fyldt med værker skabt i løbet af de seneste 5 uger på værkstederne Maleri, Litteratur, Analogt Fotograi, Keramik, Tegneserie og Tværmedial Rumlig Praksis. Udstillingen sluttede af med oplæsning i Salonen fra eleverne på Litteratur. Tillykke med udstillingen!
I Tegneserier har de arbejdet på et fællesprojekt, hvor de sammen har skabt en storyline og color way, for derefter individuelt tegne én side hver i fortællingen – men samtidigt, på samme papir. Resultatet blev en tegneserie “The Red Lady” – en historie om en ung kvinde på Holbæk Slots Ladegård, som som viser sig – igen – mange år senere da ladegården er blevet til Kunsthøjskolen i Holbæk.
Tak til eleverne på F22 og underviserne Hanne Lange Houlberg, Rasmus Styrmer, Halfdan Pisket, Christin johansson, Jeanette Land Schou og Nis Rømer for en spændende udstilling og klimaks på 5 intense uger!
(mere…)
Efterårets tegneserieværksted afsluttede deres forløb med en udstilling i skolens musiklokale. (mere…)
“Idéen med undervisningen har været at kører et stramt og strikst program, for på den måde at introducerer elverne til de mange detaljer og regler der er ved den disciplin, som det er at lave tegneserier. Tegneserier er nemlig traditionelt et meget regelret medie, som kræver at du tilegner dig grundreglerne eller formsproget før at du ligesom for alvor kan give dig i kast med at lave gode sammenhængende tegneserier.
Det man kan se på Tegneseries udstilling er arbejdet af nogle elever der aldrig tidligere før har lavet tegneserier og som nu har lavet en antologi, som har historier og kan læses. Tak til eleverne der har arbejdet ekstremt hårdt” – Halfdan Pisket underviser i tegneserie efteråret 2019
Tegneserieholdet for foråret 2019 udstillede i et hjørne af laden, som var indrettet som læsestue med sofaer, små borde og et lavthængende loft, hvor man kunne fordybe sig i elevernes tegneserier. (mere…)
Tegneserie udstillede i studie-A, som også har fungeret som deres værksted frem til udstillingen.
Arbejdsborder, lamper, lysborder – og alt der imellem som er blevet brugt i fremstillingen af tegneserier – stod uberørt tilbage i udstillingen, og inviterede til et indblik ind i nogle hårde og dedikerede arbejdsprocesser.
At lave tegneserier, og især at lave tegneserier med Halfdan Pisket som lære, kalder på en knald hård selvdisciplin og fokus.
De sidste dage i marts betød (desværre) også, de sidste dage på formiddagsfagene, i 2. periode på det lange forårskursus. Eleverne fra Tegneserier havde, som afslutning på forløbet, samlet deres værker i et tegneserie-zine som de kaldte ” Kunst i Serier”.
I fagbeskrivelsen til kurset står der: “En tegneserie er en måde at fortælle en historie på. Mediet er narrativt. Men i modsætning til litteraturens rene tekst er tegneserien visuelt anskueliggjort i form af tegninger.” Her kan du se billeder af nogle bud på tegneserier fra efterårsholdet
Underviser: Allan Haverholm
Se billeder fra resten af udstillingen her: Fernisering efter 2. periode på efterår 2015
På tegneserieholdets udstilling præsenterer 14 nyklækkede serieskabere deres tolkning af temaet cirkus, i værker der sprænger de rammer, man almindeligvis forstår tegneserien indenfor. Her findes skulpturel montage, ruminstallationer, serier i metermål og tegneserier på fra gulv til loft. Desuden sælger eleverne de udgivelser, de har produceret gennem kursets forløb, og der bliver mulighed for at tage et kig ind i det mest private hjørne af tegnernes værksted — kunsnernes egne skitsebøger.
Torsdag eftermiddag var der fernisering af værker fra henholdsvis analogt fotografi og tegneserier. Det lyse udstillingsrum gav en god kontrast til oplevelsen af de fotografiske værker på væggen og de grafiske fortællinger, der lå udstillet på bordene. Smukt og tankevækkende.
Efter kun fjorten dages undervisning er efterårets tegneseriehold klar med de første udgivelser online. Der har været frit tema men dog med den begrænsning, at debutværket kun må fylde 8 sider. Det er der kommet en række spektakulære værker ud af. Lige fra fabulerende drømmerejser til benhårde, personlige skildringer af utilstrækkelighed i egen krop. Der er både stof til eftertanke og til lattermusklen, og historierne vil med garanti gå lige i hjertekulen på læseren.