Fernisering efter 2.
periode

I weekenden 13. – 15. november afsluttede vi efterårets anden periode med en intern fernisering og en efterfølgende udstilling for inviterede gæster. Her præsenterede fagene Arkitektur, Fotografi, Keramik, Maleri, Installation, Tegneserie og Grafisk Design et udvalg af værker efter 6 ugers intenst arbejde.

 

Arkitektur

På kurset blev tegnet, bygget og diskuteret hvorfor og hvordan bygninger og rum mellem bygninger ikke bare er form, men også betinget af kontekster, materialer, kultur, det sociale og det personlige. Bl. a. har eleverne udviklet et forslag for et personligt rum som skulle kombinere en detalje I gips med materialer fra yndlingssteder på skolen, fra københavnske byrum, fundne objekter og fra egne reference. Se resultaterne her.

Underviser: Heidi Svenningsen Kajta


Fotografi

Fotoudstillingen viste fotokunstens mange muligheder. Fra rendyrket dokumentar til de konstruerede og fiktive billeder

Underviser: Lisa Strömbeck


Keramik

Det centrale tema for kurset har været at fornemme, lære at kende og eksperimentere med ler som materiale. At give sig selv tid til at lære en teknik som er forudsætning for at man kan forme det man ønsker. Udover et besøg på den kongelige porselænsfabrik i Berlin besøgte vi også et lerhus ved Ribe, Tegelværket i Gørding og Designmuseet Trapholt. På få uger kunne eleverne tilegne sig mange erfaring omkring ler og glasering men endnu vigtigere en glæde ved at fordybe sig i at arbejde med et materiale. Se billedere fra keramikudstillingen her.

Underviser: Christin Johansson


Maleri

Dette kursus ville undersøge maleriets potentiale som en unik teknik til at skabe en subjektiv, legende og poetisk udforskning af verden. Og som en meget individuel måde at skabe, intensivere og dele dine unikke oplevelser på. Hvad kan penselstrøjet på et maleri som adskiller sig fra den digitale billedverden.

Underviser: Andreas Schlaegel


Installation

Her kan du se udstillingsbilleder fra værkstedet “Installation”.

Undervisere: Niels Bonde


Tegneserier

I fagbeskrivelsen til kurset står der: “En tegneserie er en måde at fortælle en historie på. Mediet er narrativt. Men i modsætning til litteraturens rene tekst er tegneserien visuelt anskueliggjort i form af tegninger.” Her kan du se billeder af nogle bud på tegneserier fra efterårsholdet

Underviser: Allan Haverholm


Grafisk Design

Som grafisk designer arbejder man konstant med at komponere billeder. I stedet for farver og pensler har man overskrifter, tekstklummer, billeder, streger, grafik, den hvide flade. Og i stedet for lærred har man et bogomslag, en side et magasin, coveret til en cd, regnskabet i en årsberetning, et visitkort, væggen i et mødelokale. Se nogle eksempler fra kurset “Grafisk Design”

Undervisere Lisbeth Søgård-Høyer og Jeanette Hendeliowitz