“På Kunsthøjskolen kan du arbejde med samtidskunst i forskellige medier. Igennem vejledning og undervisning i de forskellige fag kan Kunsthøjskolen hjælpe til med at producere kvalificeret ansøgningsmateriale til de videregående kunstneriske skoler: Kunstakademier, Arkitekt-/ Designskoler o.lign
Forårskurset 2019 begynder den 6.januar og afsluttes den 25.maj.
Kunsthøjskolen er et sted der skaber og kræver plads til tankens fri bevægelse. Her udvikles det enkelte menneskes evner, samt sans for rummelighed og flertydighed. Her dannes netværker af kunstinteresserede og engagerede mennesker, som spiller en aktiv rolle i det danske kunst- og kulturliv.
Sammensæt dit eget forløb
På Kunsthøjskolen sammensætter du selv dit forløb. Undervisningen er ikke delt op i linjer, men derimod i 3 perioder med et udvalg af forskellige fagtilbud. På den måde får du muligheden for at arbejde kunstnerisk i forskellige medier.
Vi er i gang med at planlægge forårsholdet 2019. Til din orientering kan du her se en list over de fag vi planlægger at tilbyde i forår 2019.
Vi tilbyder: Analogt fotografi, Animation, Arkitektur, Arkitekturhistorie, Design, Digitalt fotografi, Filmhistorie, Filosofi, Grafik, Grafisk Design, Skulptur, Keramik, Kunsthistorie, Litteratur, Lyd, Maleri, Serigrafi, Skulptur, Smykker, Tegneserie, Video
Klik på de enkelte perioder for at se fagtilbuddet
Du kan vælge 2 af disse fag ( et formiddagsfag og et eftermiddagsfag )
FormiddagsfagEftermiddagsfag
Filmhistorie
Allan Grønvall PedersenArkitektur
Nis RømerKunsthistorie
Nanna Gro HenningsenGrafisk Design
Jeppe Pendrup JørgensenLitteratur
Claus Handberg ChristensenKeramik
Christin JohanssonMaleri
Thomas FriisholmSerigrafi
Hanne Lange HoulbergVideo
Steen Schapiro
Du kan vælge 2 af disse fag ( et formiddagsfag og et eftermiddagsfag )
FormiddagsfagEftermiddagsfag
Arkitekturens idéhistorie
Sølve Møller MadsenAnalogt fotografi
Hanne Lange HoulbergFilosofi
Tobias KirsteinDesign
Anne BrandhøjTegningEr
Thomas FriisholmIntuitive Processer
Christin JohanssonLyd og lydinstallation
Michael Nielen, Tobias KirsteinMaleri
Martin Aagaard HansenTegneserie
Simon Bukhave, Sofie Louise Dam
Du kan vælge et af disse fag
Værkstedsfag
Animation
Sara KoppelDigitalt fotografi
Jeanette Land SchouGrafik
Anne Marie PlougKeramik
Alikka Garder PetersenMaleri
Melou VanggaardSkulptur
Anders Bonnesen, Anders Møller MadsenSmykker
Marie-Louise Kristensen
Under forløbet skal du vælge fag tre gange. Du har dagligt 5 timers undervisning, mandag til fredag, og kan have op til 5 forskellige fag i løbet af dit ophold. Ideen er, at du får mulighed for at tænke tværfagligt og afprøve forestillinger om de forskellige fags indhold, idéer og muligheder i et professionelt og tværfagligt miljø.
I de første to perioder har man både et formiddags og et eftermiddagsfag. I tredje og sidste periode har man kun ét værkstedsfag, både formiddag og eftermiddag.
I forår 2019 tager vi på studietur til Berlin
Kunsthøjskolens netværk af undervisere består af professionelt udøvende billedkunstnere, forfattere, musikere, arkitekter, designer m.fl. Skolen har 5 fastlærere som bor, lever og underviser på skolen.
Skiftende gæstelærere og foredragsholdere bidrager til konstant udvikling af et levende og aktivt miljø, i kontakt med det aktuelle kunstliv omkring os. I tæt samspil mellem faste lærere og inviterede gæstelærere fra ind- og udland, skabes et dynamisk miljø for læring og udveksling.
Kunsthøjskolen inviterer også tidens aktuelle kunstnere til at fortælle om deres praksis og projekter, så vi kan få et indblik i deres arbejde indenfor mange forskellige kunstneriske discipliner. Se aktuelle arrangementer her.
På de lange kurser tager vi på studietur til Berlin. Det er en 4 dages intens studietur, pakket med samtidskunst i alle former, beundring af de store mestre på klassiske museer, Philarmonien og verdens bedste symfoniorkester, arkitektur-tur som giver baghjul til det meste, et slaraffenland i den berlinske undergrundkultur af barer, koncertsteder og nogle af verdens bedste natklubber. Det er 4 dage fyldt med undersøgelser, opdagelser og indtryk til bagagen og inspirationsdepoterne.
Vi laver et program, hvor nogle ting er fælles for alle, samt en masse anbefalinger, så du selv kan sammensætte turen med de ting, der interesserer dig mest. Programmet vil blive præsenteret i ugerne op til turen.
Kunsthøjskolens vejledning tager hovedsageligt sigte på de kunstneriske uddannelser. På hvert hold arrangeres et møde med studerende fra akademier, designskoler, arkitektskoler med videre. De studerende er fortrinsvis tidligere elever på Kunsthøjskolen. Her præsenteres de respektive studier og der er lejlighed til at få besvaret alle relevante spørgsmål. Hver uge får vi besøg af en billedkunstner, forfatter, arkitekt, musiker eller lignende, som holder foredrag. I forbindelse hermed vejledes efter ønsker og behov. Kunsthøjskolens lærere, som alle er praktiserende kunstnere, står til rådighed i alle vågne øjeblikke med råd, samtaler og evt. henvisninger til yderligere kvalificerede kontakter angående den enkeltes videre vej.
Prisen er for øjeblikket: Forår 2019 (20 uger): 32.000 dkk. Kursusprisen tillægges 2000 kr. for udenlandsrejse (Berlin) + evt. tillæg for enkeltværelser m/u bad og dobbeltværelser med bad. (Ret til prisændringer forbeholdes). Kursusprisen dækker undervisning (5 timer dagligt mandag til fredag ), foredrag og arrangementer, kost og logi. Materialeudgifter er meget individuelle. De afholdes af den enkelte elev og er således ikke indeholdt i prisen. Kursusprisen betales i 3 rater (1/2 – 1/4 – 1/4 ). Med brev om skolens bekræftelse på optagelse opkræves et indmeldelsesgebyr på 1.000 kr. Dette beløb bliver ikke tilbagebetalt i tilfælde af framelding.
Hvis du afbryder dit højskoleophold, betales skolepenge for 4 uger fra dagen, hvor du forlader skolen, eller frem til kursets afslutning. Derudover mister du dit indmeldelsesgebyr. Hvis skolen på tidspunktet for din afrejse har betalt for din deltagelse på studietur, skal du dække de udgifter, som skolen har haft i forbindelse hermed.