Maleri

Fag i 3. periode ( 23. april – 25. maj ), Værkstedsfag

På Maleri skal vi arbejde med udgang i den to dimensionale flade. Som udgangspunkt er maling og lærred materialet i opbygningen af det malede billedrum, og det er her vi starter. Det handler om at male.

I området mellem maleriets intentioner og det håndgribelige – maling, pensel og lærredet – er processen som vi i praktisk kommer til at arbejde med på værkstedet. I vil blive præsenteret for metodisk tilgang til maleriet som redskab og igangsætter.

Maleriet er fyldt med muligheder, og det handler om at klargøre hvilke greb, der skal beherskes for at nå det ønskede resultat. Desuden vil jeg vise en række tematiserede præsentationer af maleriet, punknedslag i især samtidskunsten og dens løsninger på værket, kontekst og materien. Både som en nødvendig orientering for nysgerrigheden, som inspiration og mulig løsning på tekniske problemer med maleriet.

Vi vil også tage på gallerirundture, for at se hvad der rør sig lige nu og her, se værker “live” og møde nogle af gallerierne, projektrummene og kunstnerne bag de aktuelle udstillinger.


Læs om værkstedet for Maleri