Kære sommerkursister 2020,
Mange af jer er interesserede i; Om, og hvordan Kunsthøjskolen kan efterkomme myndighedernes retningslinjer, og anbefalinger til minimering af smitterisiko med coronavirus.
Siden retningslinjerne for højskolerne ikke endeligt er formuleret, retter vi os i vores forberedelser efter retningslinjer for sammenlignelige institutioner (bl.a. efterskoler).
Her har vi særlig fokus på at holde afstand og rengøring. I forhold til plads har vi købt 2 solide telte, og derved udvidet spisestuernes kapacitet med 100 m2. I spisestuerne vil man sidde i faste grupper værkstedsvis, og maden bliver serveret enten portionsanrettet eller fra serveringsborde.
Værkstederne er indrettet på en måde som gør det muligt at overholde afstandskravene og på hvert værksted bliver der etableret rutiner, til at overholde anbefalinger vedr. hygiejne. Selv efter en forventelig lempelse af nogle regler, regner vi ikke med, at kunne gennemføre indendørs fælles arrangementer for hele holdet, f.eks.: samlinger eller café. Her må vi tænke i mindre grupper.
Vi ansætter ekstra rengøringspersonale for at efterkomme retningslinjerne om rengøring af toiletterne, og øvrige relevante områder.
Til sidst men ikke mindst regner vi naturligvis med, at alle vores kursister udviser en adfærd som bidrager til at minimere smitterisikoen for alle kursister og ansatte på Kunsthøjskolen. I denne sammenhæng anbefaler vi, hvis muligt, at medbringe egen dyne og hovedpude. Vi udsender et mere detaljeret informationsbrev ca. en uge inden kursusstart.
kunsthojskolen.dk/sommerkurser
Vi glæder os til at komme i gang med det vi er bedst til – at være højskole og at give Plads til Kunst.