“På Kunsthøjskolen kan du arbejde med samtidskunst i forskellige medier. Igennem vejledning og undervisning i de forskellige fag kan Kunsthøjskolen hjælpe til med at producere kvalificeret ansøgningsmateriale til de videregående kunstneriske skoler: Kunstakademier, Arkitekt-/ Designskoler o.lign
Semesteret for efteråret 2021 på Kunsthøjskolen
begynder den 15. august og afsluttes den 18. december
Kunsthøjskolen er et sted der skaber og kræver plads til tankens fri bevægelse. Her udvikles det enkelte menneskes evner, samt sans for rummelighed og flertydighed. Her dannes netværker af kunstinteresserede og engagerede mennesker, som spiller en aktiv rolle i den danske samtids kunst- og kulturliv.
Sammensæt dit eget forløb
På Kunsthøjskolen sammensætter du selv dit forløb. Undervisningen er ikke delt op i linjer, men derimod i 3 perioder med et udbud af forskellige fag. På den måde får du mulighed for at arbejde med forskellige kunstneriske discipliner og fremgangsmåder.
Ved hver periodes start vælger du nye fag. I de første to perioder har man både et formiddags- og et eftermiddagsfag. I den sidste periode har man det samme fag hele dagen. På den måde har du mulighed for i alt at have haft 5 forskellige fag i løbet af dit ophold.
På den måde får du mulighed for at tænke tværfagligt og afprøve forestillinger om de forskellige fags indhold, idéer og muligheder i et professionelt og tværfagligt miljø.
FormiddagsfagEftermiddagsfag
Arkitekturens idéhistorie
Sølve Møller MadsenKeramik
Christin JohanssonKunsthistorie
Nanna Gro HenningsenLitteratur
Adam DrewesTegningEr
Thomas FriisholmMaleri
Martin Aagaard HansenVandringer
Nis RømerRum & Installation
Mette Kit JensenTegneserie
Halfdan PisketVideo
Jeanette Land Schou
FormiddagsfagEftermiddagsfag
Filmhistorie
Allan Grønvall PedersenArkitektur
Sølve Møller MadsenFilosofi
Tobias KirsteinDigitalt Fotografi
Astrid Kruse JensenLydkunst
Michael NielenGrafisk Design
Annemarie RongstedSansninger
Christin JohanssonMaleri
Christina HamrePerformance
Kat Staub, Peter Scherrebeck HansenSerigrafi
Hanne Lange Houlberg
Værkstedsfag
Animation
Nis RømerDesign
Jair StraschnowGrafik
Melou VanggaardKeramik
Alikka Garder PetersenMaleri
Thomas FriisholmSmykker
Gitte Nygaard
Kunsthøjskolens netværk af undervisere består af professionelt udøvende billedkunstnere, forfattere, musikere, arkitekter, designer m.fl. Skolen har 5 fastlærere som bor, lever og underviser på skolen.
Skiftende gæstelærere og foredragsholdere bidrager til konstant udvikling af et levende og aktivt miljø, i kontakt med det aktuelle kunstliv omkring os. I tæt samspil mellem faste lærere og inviterede gæstelærere fra ind- og udland, skabes et dynamisk miljø for læring og udveksling.
Kunsthøjskolen inviterer også tidens aktuelle kunstnere til at fortælle om deres praksis og projekter, så vi kan få et indblik i deres arbejde indenfor mange forskellige kunstneriske discipliner. Se aktuelle arrangementer her.
Kunsthøjskolens vejledning tager hovedsageligt sigte på de kunstneriske uddannelser. På hvert hold arrangeres et møde med studerende fra akademier, designskoler, arkitektskoler med videre. De studerende er fortrinsvis tidligere elever på Kunsthøjskolen. Her præsenteres de respektive studier og der er lejlighed til at få besvaret alle relevante spørgsmål. Hver uge får vi besøg af en billedkunstner, forfatter, arkitekt, musiker eller lignende, som holder foredrag. I forbindelse hermed vejledes efter ønsker og behov. Kunsthøjskolens lærere, som alle er praktiserende kunstnere, står til rådighed i alle vågne øjeblikke med råd, samtaler og evt. henvisninger til yderligere kvalificerede kontakter angående den enkeltes videre vej.
28.800 DKK. (18 uger)
Kursusprisen dækker 5 timers daglig undervisning mandag til fredag, samt foredrag, arrangementer, kost og logi + evt. tillæg pr. uge for enkeltværelser med/uden bad (+100 kr./ +75 kr.) og dobbeltværelser med bad (+50 kr.).
Pris pr. uge (siden 2019)
Der kan betales i 3 rater; første rate betales inden kursusopstart og udgør halvdelen af den samlede kursuspris, de 2 næste rater betales løbende derefter.
Når du har modtaget en bekræftelse på optagelse, opkræves der samtidig et tilmeldingsgebyr på 1.000 kr. (heraf 500 kr. som depositum for værelset). Dette beløb bliver ikke tilbagebetalt i tilfælde af afbud eller frafald. Du er først sikret en plads, når du har modtaget bekræftelse og indmeldelsesgebyret er betalt.
Afbrydelse af ophold
Hvis du afbryder dit højskoleophold, betales skolepenge for 4 uger fra dagen, hvor du forlader skolen, eller frem til kursets afslutning.
Hvis skolen på tidspunktet for din afrejse har betalt for din deltagelse på studietur, skal du dække de udgifter, som skolen har haft i forbindelse hermed.
Ved afbud senere end 4 uger før kursusstart betales skolepenge for de første 4 uger, medmindre skolen finder en elev, der kan overtage din plads.
Afbud skal altid ske skriftligt til mail: info@kunsthojskolen.dk
Materialeomkostninger
Udgifter til materialer betales af den enkelte elev og er afhængige af hvilke fag der vælges og hvor meget der produceres.
Materialeudgifter er meget individuelle og er således ikke indeholdt i kursusprisen. Der indbetales imidlertid et seperat aconto beløb på 2.000 kr. til elevens materialekonto, som er tilknyttet skolens butik. Materialekontoen bliver opgjort ved hvert periodeskift.