Sommerkurser 2016
Impressioner fra Kunsthøjskolens sommerkurser 2016. Også i år mødes over 450 engagerede kursister, lærere og assistenter på Kunsthøjskolens 5 sommerkurser. Udover fordybelse i fag som Maleri, Keramik, Fotografi, Serigrafi, Grafik eller Smykker byder vores sommerkurser på foredrag, koncerter, en afslappende atmosfære i skolens café, fællesaftener i parken og ikke mindst god mad. Tak til alle for endnu en vellykket sommer på Kunsthøjskolen.
Kunsthøjskolen på
Uddannelsesmesse
Den 9. og 10. februar kunne de besøgende på uddannelsesmessen ’Uddannelse uden grænser’ i Bella Centret i København få en introduktion til Kunsthøjskolen i Holbæk under overskriften ’Plads til Kunst’.
Kunsthøjskolens stand var opbygget af 60 flyttekasser, der var indrettet individuelt af skolens værksteder. Til sammen dannede kasserne et hele, som illustrerer, at Kunsthøjskolens fagrække giver eleverne mulighed for at sammensætte deres eget uddannelsesforløb på skolen:
-Vi ville gerne vise det brede spektrum af fag, vi kan tilbyde eleverne. Ikke fordi vi bare vil samle så mange forskellige fag som muligt, men fordi vi tror på tværfagligheden, og på at de enkelte fag i mosaikken befrugter hinanden, forklarer forstander Michael Nielen og uddyber:
-Når eleverne skal vælge fag, plejer jeg at sige til dem, at de skal prøve at lukke øjnene og sætte et kryds. For det er ikke afgørende, hvilket fag de vælger. Det vigtige er den måde, de går ind i arbejdet på. De kan lære noget af undervisningen i alle fagene, og vi prøver at lukke op, så man f.eks. gerne må fremlægge et digt i faget Design. Jeg hører, at censorerne på de videregående, kunstneriske uddannelser sætter pris på den tilgang, og på de elever, der kommer ud af det.
Kunsthøjskolens stand på uddannelsesmessen i Bella Centret var velbesøgt og begge dage ’bemandet’ med lærere fra skolen, som kunne hjælpe med at besvare de besøgendes spørgsmål til kurserne det kommende efterår og foråret 2017.
Se billeder fra Kunsthøjskolens stand på uddannelsesmessen her:
Der er ikke nogen, der
spilder tiden
Silke Hoelgaard fra Vordingborg har lige siden 9. klasse vidst, at hun ville på højskole, og valget faldt på Kunsthøjskolen i Holbæk, fordi hendes lærer på BGK anbefalede skolen.
For at realisere planerne fandt hun et arbejde efter studentereksamen og sparede sammen, så hun kunne starte på forårsholdet i januar måned.
Roomies
Silke var med sine egne ord vild med stedet allerede fra den første dag og synes, at det var nemt at falde til. Specielt nyder hun at bo sammen med en masse andre unge:
-Jeg bor på et tremandsværelse med to andre piger, som er stille og rolige og nede på jorden. Vi føler os trygge og hjemme i hinandens selskab, og kan sagtens ligge og læse i en bog eller kigge på computeren, mens der er stille imellem os, og vi har det rart sammen, forklarer hun.
De tre roomies har besluttet at være på skolen så meget som muligt og få det meste ud af opholdet, hvor dagligdagen fungerer så godt, at Silke næsten ikke synes, at der er behov for ’verden udenfor’:
-Vi er inde i sådan en lille boble her, hvor vi kan ordne alting på stedet. Også de praktiske ting, hvor man kan få alt fra et frimærke på kontoret til nogle vildt lækre materialer i skolens ’materialebutik.’
Silke har en cykel og kan godt finde på at tage på en lille indkøbstur, hvis hun f.eks. får lyst til at lave pandekager, men ellers er hun glad for den hjemmelavede mad fra højskolens køkken:
-Maden her er så sund, at man ikke kan få det bedre eller lave det bedre selv. Jeg er tit ude at snakke med dem i køkkenet, fordi der er et par ting, jeg ikke kan tåle, og de er altid venlige, og jeg føler aldrig, at jeg er til besvær.
Arbejdsmoral
Silke har haft Keramik i første periode, hvor et af højdepunkterne var ugen op til udstillingen for gæsterne udefra:
-Vi boede nærmest i værkstedet, fordi vi havde en masse, der skulle nå at blive færdigt. Så snart tingene var sat i ovnene, sad vi og hyggede og spillede kort og var samlede om slutspurten og det projekt, vi havde været igennem sammen. Vi var både enormt udmattede og havde det samtidig rigtigt godt, husker hun.
Silke fremhæver den gode arbejdsmoral på skolen og muligheden for at arbejde døgnet rundt, hvis det er det, man gerne vil:
-Det er fedt, for folk går virkelig meget op i det, de laver, og der er ikke nogen her, der spilder tiden. Det sker, at vi går med hinanden over på værkstederne om aftenen, hvor man virkelig kan få åbnet øjnene for noget nyt og få et indblik i det, de andre arbejder med.
Silke kom på Kunsthøjskolen for at få erfaring med andre kunstformer end dem, hun har arbejdet med tidligere. I anden periode har hun valgt Design, hvor hun glæder sig til at komme ind i en ny tankegang og en ny proces og lave ’de vildeste ting i det kæmpe store værksted i Laden.’
Hendes fremtidsplaner lige nu er, at søge ind på Københavns Erhvervsakademi på linjen ’Jewellery, Technology and Business’ for at blive guldsmed.
Ann Flensberg stopper efter et langt
arbejdsliv på Kunsthøjskolen
Der er travlhed på kontoret på 1. sal i hovedbygningen, hvor Ann Flensberg og hendes kolleger tager sig af højskolens administration. Ann er med sine egne ord i færd med at putte 365 arbejdsdage ind i én kalendermåned, for hun skifter nu jobbet som forretningsfører ud med aktiv pensionisttilværelse – og inden skal erfaringer, rutiner osv. gives videre til hendes afløser, Helle Højbjerg.
Præcist 36 ½ år er der gået, siden Ann blev ansat af højskolens grundlægger og første forstander, Ulrikka Marseen.
Ann husker tydeligt den samtale, hun var til i forstanderboligen Sankt Hans-dag i 1979 og den bemærkning, hun fangede om en ’formiddagsbajer’, da hun ankom. Det viste sig senere, at der var tale om noget så ’uskyldigt’ som en fredelig stund med evaluering efter skiftedag om lørdagen i sommerperioden, men Ann var alligevel klar over, at Kunsthøjskolen ikke var en helt traditionel arbejdsplads.
I tilbageblik har hun mange gange i sit arbejdsliv haft brug for sin indbyggede stædighed, når hun f.eks. har skulle rykke for ting eller har insisteret på at få de rigtige bilag til regnskabet.
Samtidig er det netop det frie, kunstneriske miljø og den store kontakt med både lærere og elever, hun har elsket. Specielt med sommerkursisterne har hun knyttet tætte kontakter gennem årene, hvor mange har fået tradition for at komme igen og har opfattet Ann som en af garanterne for et godt ophold.
Den daglige kontakt med de unge elever på de lange kurser, er dog mindst lige så vigtig for Ann. Hun har stor forståelse for, hvordan det er at være 18 eller 19 år, og hun tænker tit på, hvordan hun selv havde det, da hun var ung:
-Der er mange, der siger, at ’de unge ikke er, hvad de har været’, men så svarer jeg altid, at det har de jo aldrig været. Man har lov til at være anderledes, når man er ung, og det er fuldstændig det samme, som det altid har været – bare under nogle andre vilkår.
Selvom en stor del af Anns arbejde handler om at få de benhårde tal i regnskabet til at stemme, så har hun også en masse kontakt med eleverne, som tit kommer til hende på kontoret med personlige ting, de måske ikke lige vil tale med deres lærer om.
Det er også Ann, som sætter eleverne sammen på værelserne, hvor hun nærlæser deres ansøgninger men indimellem godt kan savne de tider, hvor ansøgningerne var håndskrevne:
– Sammenholdt med indholdet af ansøgningen gav håndskriften et utroligt godt billede af, hvilken person man havde for sig, og det hjalp en del, når man skulle finde den rette værelseskammerat. Det er blevet sværere i dag med de elektroniske ansøgninger, forklarer hun.
Teknologisk set er der sket meget, siden Ann blev ansat og som noget af det første bad om at få en elektrisk skrivemaskine, der var det sidste nye, avancerede hjælpemiddel dengang, hvor man stadig trykte fagbeskrivelserne på stencils.
Meget har i tilbageblik ændret sig i de næsten fire årtier, hvor Ann har arbejdet sammen med i alt fem forstandere på højskolen. Men elevtallet og antallet af faste lærere er det samme, som da hun startede, og det er ånden også, synes hun. Selvom der med den nuværende forstander, Michael Nielen, er blevet lukket en del mere op overfor omverdenen end tidligere:
-I gamle dage sagde man altid i Holbæk, at man aldrig hørte noget fra Kunsthøjskolen, men samtidig oplevede vi, at der aldrig kom nogen, når vi inviterede til Maj-udstilling eller Åbent Hus. Det er ændret meget nu, med et større samarbejde udadtil både med byen og med den professionelle kunstverden. Det er rigtig godt, og også det der skal til for at skaffe nye elever.
Ann er ikke blevet ’smittet’ af sit arbejdsmiljø, og hun er hverken begyndt at lave keramik eller male efter de mange år på Kunsthøjskolen. Men malerier, som hun har fået i gave af eleverne, har gennem årene fundet plads mellem arvestykkerne på væggene hjemme i dagligstuen. Og hun opsøger også kunstgallerierne, når hun er på ferie med sin mand.
Sit otium regner Ann med at bruge på flere ture med familiens sejlbåd til Norden og Tyskland, mere tid sammen med børnebørnene og måske en motorcykeltur til England til ’Barnaby-land’ med sin mand, for hun har motorcykelkørekort – men har bare ikke haft tid til at bruge det så meget endnu.
Kunsthøjskolen takker Ann Flensberg for hendes store indsats med en afskedsmiddag for alle ansatte på skolen og vil gerne ønske hende og hendes familie alt godt fremover – både på motorcykelturene, på sommertogterne med sejlbåden og videre i livet.
Det er ”luksus” at være
på højskole
Felix Schol, 20 år, véd ikke, hvad han skal studere, når hans andet sabbatår er slut, men han har nydt at få mulighed for at afprøve mange forskellige kunstneriske discipliner på Kunsthøjskolen i Holbæk:
-Jeg tror, at man på mange andre kunsthøjskoler nærmest skal vide helt præcist, hvad man vil være, inden man starter, så jeg synes, det er sindssygt fedt, at jeg har kunne afprøve det hele her og ikke har skulle commite mig til én linje i alle fem måneder.
Felix er tæt på at afslutte 2. periode på Efterårsholdet 2015, og han har bl.a. været glad for fagene Litteratur, Animation og Lyd. Når højskoleopholdet er slut, vil han gerne tage noget af inspirationen med sig og har planer om at indrette et ”kunststed”, hvor han kan arbejde med musik på computeren, når han skal indrette sin nye lejlighed.
Felix synes, at man udvikler sig som menneske i løbet af opholdet, ikke mindst fordi man er så tæt og intenst sammen med de andre elever:
-Man udvikler sig ret meget – både fordi man lærer mange nye mennesker at kende, og fordi de alle sammen er spændende og har noget kunstnerisk og kreativt på hjertet, forklarer han.
Felix er taget hjem til Frederiksberg hver tredje eller fjerde weekend i løbet af højskoleopholdet, men han har af og til oplevet, at han er blevet rastløs af at være væk fra fællesskabet:
-Når jeg er hjemme, ser jeg tit vennerne eller tager ud med dem, men nogen gange fortryder jeg, at jeg er taget hjem, fordi jeg bare sidder og keder mig. Det er meget federe her, og der er hele tiden gang i den.
Det er dog ikke fordi, det hele er en stor fest til hverdag på højskolen, forklarer han:
-Man samler typisk energien til Fredagsfesterne, og resten af ugen arbejder man om dagen og kan måske drikke lidt vin sammen med de andre om aftenen – en eller to gange om ugen.
Felix synes, at det er et pres, at man ikke kan gange sit studentereksamensgennemsnit, hvis man ikke begynder på en uddannelse to år efter Studentereksamen. Han aner stadig ikke, hvad han skal studere næste sommer, men regner med at bruge foråret til at gå til så mange Åbent Hus-arrangementer som muligt på uddannelsesstederne og så ellers vende tilbage til sit bagerjob for at tjene nogle penge til den nye lejlighed:
-Inden jeg kom her havde jeg mit første sabbatår, hvor jeg rejste og arbejdede hos bageren. Til sammenligning med det job, hvor jeg havde gode kolleger, men ikke rigtig brugte min hjerne, har det været luksus at være her og kunne få lov til at afprøve en masse kunstneriske fag, slutter han.
Åbne værksteder og blivende
venskaber
Sofie Aimèe Møller Larsen, 19 år, er taget hele den lange vej fra Løjt Kirkeby i Sønderjylland for at tage to semestre på Kunsthøjskolen i Holbæk.
At valget faldt på kunsthøjskolen her skyldes først og fremmest en varm anbefaling fra Sofies lærer på BGK i Sønderborg. Sofie er efter de første to måneder meget tilfreds med både skolen og den mentorordning, hun er tilknyttet. Hendes mål er at blive optaget på enten Det Kgl. Danske Kunstakademi eller Det Jyske Kunstakademi næste sommer, og hun spilder ikke tiden – om under en time sidder hun på skolens intimscene, Achilles Scenen, og fremfører den performance, hun har øvet ihærdigt og også vil optræde med, når der er Åbent Hus på skolen om to dage.
-Alle har noget kunstnerisk i sig, man skal bare finde frem til det, og det er det, man lærer her på skolen, fortæller Sofie, som synes, at hun glemmer alt andet i verden, når hun tegner og maler.
Sofie nyder, at skolens værksteder er åbne hele døgnet og oplever, at de fleste elever arbejder meget men også har overskud til det sociale liv.
-Man får blivende venner, nå man tilbringer så meget tid sammen, som vi gør, og selv om der er vennegrupper, er der meget åbent og plads til alle her, fortæller Sofie, der bl.a. kan lide at spille spil med de andre i biblioteket eller at gå i skolens nye hønsehus og hente friske æg til pandekager.
Sofie er lige som de andre elever en del af en ’familie’, som bor sammen i skolens fløje og har tilknyttet en lærer, som holder ’familieråd’ en gang om ugen. Det er også ’familierne’, som på skift står for caféen om fredagen.
Fordi alting er så intenst og tæt på skolen, har Sofie af og til lyst til et lille break, og ca. hver tredje uge tager hun hjem i weekenden for at lade op og bruge tid sammen med familien og vennerne.
-Man får så mange indtryk her på højskolen, og alt er nyt og anderledes, så det er godt at få en lille pause ind imellem. Men det betyder ikke, at der er tidspres eller uro her på skolen, forklarer Sofie og fortsætter: -Tværtimod føler jeg, at vi er helt fri for pres fra omverdenen, når vi er her, og har tid og ro til at finde ud af, hvem vi er.
