Video Grafik Grafisk Design Maleri Keramik Installation Udstilling 1. periode Efteråret 2018 cover

Hemmelig kommunikation, taktile scenerier, stilhed i
bevægelse. Rum i flader... og i rum

Sidst i september endte den første fag-periode af efterårsholdet 2018 med en stærk og mangfoldig udstilling torsdag den 27.
Og igen, med åbent hus for venner og familie den 30. september.

 

Dybe flader, sorte figurer, og tegn i mange formater

Grafik udstillede i laden og på 1. sal af hestestaldene, og gangen foran -og i, Karens kammer. Det grafiske sprog blev smukt repræsenteret ved så mange tekniker og formater som muligt.

Her blev vist værker med stærke traditionelle greb som monotopi, træsnit, linolium, kobberstik, akvatinte og raderinger. Sine steder udstillet i mere traditionelle ophængninger og andre steder i mere utraditionelle iscenesættelser – med lyssætninger og skæve vægge med indhak.
 

Se alle billeder af Grafikværkstedet fra udstillingen her.
 

Secret – Hemmeligheder i fastlagt tema

Første periodes Grafisk Design hold udstillede på det nærmeste overalt på skolen! En del af elevernes Grafiske Design -værker var tænkt i et rum, eller i relation til et rum. Mens en anden del igen var værker og projekter: på papir, som bøger, til skærme, som projektioner – og endda som outdoor kæmpeformat og som påklædning. Fælles for alle udstillede projekter i Grafisk Design var at de forholdte sig til det, for værkstedet, udstukket tema: Secret.

Den mangeartede visuelle kommunikation og formidling smøg sig tæt og opfindsomt rundt om det hemmelige udgangspunkt for udstillingen. Undervejs i udstillingen, på ‘opdagelse’ med Grafisk Design, viste sig således nye sammenhænge og retninger i buskaber og udtryk.
 

Alle billeder fra Secret og Grafisk Design her.
 

Inddragende rum og imposante installationer i rummet

Røde snore ud af en mund på et lille løst hoved, syntes at binde hele ‘verden’ (laden) sammen. Installation & Rum udstillede deres værker i laden. Undersøgelser og statements i mange forskellige materialer, i lag, og dryp – lys og stoflighed. Installationer frit svævende, eller solidt smeltende og dryppende. Men også værker som bestod af rester fra eller vidnesbyrd om, performative værker opført ved tidligere lejligheder, var udstillet i laden.

Her var også konstruerede rum i rummet: En papkasse hule med kighuller, og med et lysende og teknologisk glimtende indre, samt et lettere stofligt ‘ophængt’ rum, med et lysende janushoved indeni.
 

Se alle billeder fra udstillingen af Installation & Rum.
 

Taktile overflader og udformninger – i objekter og iscenesættelser

Keramik udstillede i og omkring musiklokalet, samt i keramikværkstedet. I skabe, på chatollet, på podier, og på lave opsatser stod – små og store objekter af både skulpturel og kunsthåndværksmæssig karakter.
Dertil var også nogle få projekter med et mere installatorisk omfang og udtryk – knækkede hvide scenerier med en enkelt iboende performance, samt en ‘vildt voksende’ opsats mellem musik og hvid familie gang.
 

Se alle billederne fra udstillingen af Keramik.
 

Farver på flader

Maleri udstillede i deres værksted; ateliererne. En lang centreret væg med ophængte værker fandtes i begge atelierrum. Blandt værkerne kunne man se mange forskellige eksempler på portrætarbejder, side om side med billeder af mere abstrakt og undersøgende karakter. Eksperimenter med mixed-media, fundne objekter, små malede skulpturer, ekspressive strøg, koloristiske billedlige rum i store og små formater – alle medvirkede de til en fornemmelse af et værkstedsforløb med unikke kunstneriske læringsprocessor.
 

Se alle billederne fra den første af efterårets maleriudstillinger.
 

Stilhed i bevægelse

Video holdet for efteråret 2018 havde en fælles fremvisning på Achillesscenen, hvorfra hele den samlede udstilling for 1. periode åbnede. Elevernes værker spændte vidt og bredt i udtryk der vidnede om en legende og eksperimenterende udforskning af mediet. I studie A kunne man – i loop på computere og med høretelefoner – opleve flere af værkerne på egen hånd. Fra korte videoværker med udgangspunkt i egne og hinandens fluxus-tekster, til længere individuelle abstraktioner med poesi forelæg og kollaborationer på alt fra lyd score til medvirken foran kameraet. Bagerst i lokalet var et video/projektor -installations værk, hvor en film af et ansigt blev projekteret på en buste gennem den gamle projektor-luge. I det gamle teori-lokale Mortensen var blev et video-værk vist i sin ‘egen’ opbyggede kulisse, et installations meta-værk.
 

Se hele video værker, ‘screen-shots’ og billeder fra visningen, og af videoholdet.