En række åbne opgaver har forsynet eleverne med redskaber og rammer for at kunne udvikle et personligt kunstnerisk udtryk i videomediet. Det har for eksempel været at skabe et loop, hvor historien “bider sig selv i halen”, en kort fortælling – eller en billedcollage, som tager udgangspunkt i et digt eller en tekst.
Opgaverne har også taget højde for videokunstens specielle platforme: TV skærmen, de sociale netværk, projektionen, biografen eller gallerirummet.
Vi har set en lang række video- og filmværker, skabt af kunstnere, kendte som ukendte. Disse daglige input har vi brugt til at kikke på forskellige fortælleteknikker, analysere indhold og se på kunsthistorien i videokunstens lys.
Der blev desuden undervist i brug af semiprofessionelle digitale video kameraer og mac programmet Final Cut Pro X.
Homo Effugium (E2018) video Elisa Josefine Zederkof, tekst Lasse Schmidt Hansen, LydMix William Nielsen
Crepusculum (2018) Elisa Josefine Zederkof
10 Cold Showers (2018) Clara Trier
beskåret version, 480p