Du skal lave et maleri, men det må ikke være et maleri som du kender det. Du må ikke bruge maling, du må ikke bruge lærred – men det skal dog alligevel stadig være i et 2D format. Hvad definerer egentlig et maleri og hvordan kan man arbejde med maleriet som medie uden nødvendigvis at tage maling og pensel i hånden og påføre det på et stykke udvalgt lærred? Netop det har eleverne på maleri i første periode af efterårssemesteret arbejdet med. Underviser Melou Vangaard stillede opgaven: Skab et maleri i materiel form – og det kom der en aftenvisning ud af.