Ladgaardens Vestfløjs gamle og nye tag Kunsthøjskolen i Holbæk 2019

Det ny skifertag på Vestfløjen står
endelig færdigt

Sommeren 2019 på Holbæk Slots gamle Ladegård var unægtelig præget af det omfattende renovationsarbejde med taget af Vestfløjen.

Heldigvis har Kunsthøjskolen kun tolerante og forstående kursister, og sommerens kurser blev da også gennemført med samme entusiasme og gåpåmod som vanligt. Det til trods, for den noget aparte ændring i sceneriet omkring; Keramik, Grafik, Lyse Sal og Achilles-scenen – som jo alle har til huse i Vestfløjen.

Sommerkursisterne ved sommerens kurser 2019 har toléreret det omfattende renovationsarbejde
Her er det afslutningen på Sommerkursus D 2019 – som til deres midtvejsfest havde inkorporeret byggeriets stillads, på festligste vis. Med udsmykning gjort i store pap-silhouetter, hvilke man kan ane resterne af på billedet her.

Det er med stor glæde at vi nu her medio november, med generøs støtte af A.P. Møller Fonden, kan melde at byggeriet står endelig færdigt!
Og her på Kunsthøjskolen glæder personale, elver og lærere os kollektivt og dagligt, over den enorme gevinst som det er at vestfløjen har fået fornyet eksistensberettigelse.

Det gælder på alle parametre ikke mindst; lyd, varme/isolering, nye vinduer, bedre ventilation – og ikke mindst fornyet “vand-afvisnings-evne” – som jo må siges, at være det nok vigtigste for et tag.

Dernæst glæder vi os selvfølgelig til at elverne ved det kommende forårshold, F20, (og alle fremtidige hold derefter), også skal få glæde af “Den Nye Vestfløj”.

Men ekstra særligt glæder vi os til, at kunne vise det færdige byggeri frem for vores sommerkursister til Sommeren 2020 – og sige tak endnu engang, til de af dem, som også var med ved sommeren i år, og var så tolerante og forstående mens det stod på. Tilmeldingen til Sommerkurserne 2020 åbner på lørdag den 30. november her

Entreprenøren og Hr. Nielen
“Entreprenøren og Hr. Nielen” – stor tak til Boye fra Mårsø Tømrer- & Snedkerservice, for et fremragende arbejde.

Alle samarbejdspartnere og venner af Kunsthøjskolen i Holbæk er indbudt til indvielsen af Vestfløjens nye tag fredag den 29. november kl. 14:00 .


Det rullende stillads-dække løftes af det færdige tag.