I dagene op til den store udstilling efter 2. periode, i weekenden den 13.-15. november, summede Kunsthøjskolens værksteder af aktivitet og sidste-øjebliks-forberedelser:
I den store ladebygning var lærer Niels Bonde og eleverne i gang med at få installationerne til at finde plads imellem hinanden, med bl.a. et ”plasttelt” i hele bygningens loftshøjde, lyserøde ”candyfloss” skyer og en færøsk grindehval i snit.
Sara Behr Ludvig, som var kunstneren bag den tredelte, 6 meter lange installation fortalte, at grindehvalen er en vigtig del af hendes færøske baggrund. Dette symboliseredes bl.a. af hvalens strikkede tarme og dens indre, som afslørede det sort/røde traditionelle mønster, der også findes i den færøske nationaldragt. Sara havde i sin installation ikke taget stilling for/imod ”grinddrabet”, som det også kaldes af de færinger, der hvert år i sommermånederne driver hvalerne ind på lavt vand og slagter dem.
I et stille hjørne af laden var Sif Dam Sonniks i gang med at arrangere de tegneseriefoldere, som formiddagsholdet havde fremstillet i 2. periode. Heriblandt tre af hendes egne, der samlede tegninger under overskrifterne ”Body” og ”Forced Repetition.”
Arkitekturholdet, som er et værksteds/eftermiddagsfag, var dagen inden udstillingen i fuld gang med at opmåle udstillingsfelterne på gulvet i laden, ligesom modellerne fik den sidste finish.
Lærer Heidi Svenningsen Kajita og Mia Mustad Ludviksen vurderede sammen Mias nystøbte gipsvæg i størrelsesforholdet 1:20. I modellen arbejdede Mia med en facetteret overflade med store, skråtstillede sprækker til lysindfald, dybdevirkning og ventilation. Ideen var opstået en aften, hvor hun som tidsfordriv havde siddet og foldet et stykke papir og var blevet optaget af den kantede, mange-facetterede flade.
I Maleri-atelieret hos lærer Andreas Schlaegel havde japanske Asami Suzuki for en stund forladt det afsluttende arbejde med de fire, store manga-inspirerede paneler. En stor, blå, skællet dragehale var det gennemgående motiv gennem de fire, himmelblå akvareller, men endnu manglede Asami at finde ud af, hvilken farve dragens øje skulle have.
Blyantsskitser af Andri Pór Arason mellem de mange andre skitser og færdige værker i atelieret kunne ifølge Andreas Schlaegel bruges som en fin illustration af den proces i undervisningen, hvor udviklingen af maleriet og eleven/kunstneren er tæt forbundet.
Andreas Schlaegel fortalte, hvordan det var planen, at lade elevernes skitser blive liggende fremme på borde mellem værkerne, så de besøgende ferniseringsgæster kunne få anledning til at spørge: ”How did this happen?”
Badekarret har hjemme i Lisa Strömbecks lejlighed på højskolen, hvor ingen ringere end den danske forfatterinde Inger Christensen skulle have skrevet dele af værket ”Det” i selv samme badekar, da hun i begyndelsen af 1960’erne var lærer på skolen.
Der blev arbejdet lige så intenst ved de andre borde og computere i lokalet, og Lisa Strömbeck forklarede, hvordan eleverne i undervisningsperioden har arbejdet med iscenesat fotografi, og at de alle har flyttet sig markant fra de ”Facebook-fotos”, alle kan lave, til at skabe unikke, personlige kunstværker.
Hos keramikholdet ventede lærer Christin Johansson og eleverne stadig på det sidste stentøj og porcelæn fra keramikovnene, som arbejdede på højtryk i efterårsmørket. Eleverne Anna Christine Borck og Amalie Ertmann Christiansen fortalte, at det havde været en travl og spændende periode, hvor der også var blevet tid til en ekskursion til et teglværk og CLAY Keramikmuseet i Middelfart.
Anna Christine Borck havde ligesom flere andre af skolens elever valgt at kombinere præsentationen af værkerne fra værkstedsfaget med en performance. Hendes skulle efter planen foregå i biblioteket i Hovedbygningen, hvor hun med keramikhorn i panden ville undersøge de kulturelle sider af ”menneskedyret” med tydelig reference til det gedehoved, hun også udstillede.