Tværmedial Rumlig Praksis:
OBEJKT & KONCEPT

Værkstedsfaget Tværmedial Rumlig Praksis tager udgangspunkt i samtidskunstens åbne brug af materialer, medier og rum. Der arbejdes skulpturelt og rumligt og undersøges hvordan de traditionelle kunstneriske medier og hverdagens objekter kan indgå i små og store skulpturobjekter og installationer og hvordan får man produceret et værk som både kan bære betydninger og fungere visuelt og rumligt. Værkstedet fokuserer på at give et indblik i de kunstneriske processer og undersøgelser, der ligger til grund for at kunne udvikle en selvstændig arbejds- og værkform.

En øvelse med overskriften “objekt og koncept” udmundede i en aftenvisning af resultaterne – en skammel, en ketcher, et sneglehus, en citron, en bog mv. var taget ud fra praksis og indstillet i en ny konstellation og koncept.