Film kan bruges på samme måde som alle andre kunstformer, til at udtrykke sig abstrakt og personligt med.
Det kan f.eks. både være konceptuelt, som installation, som en abstract dagbog, som musisk montage, som grafik og billedkunst og som symbolfyldt manifest.
Kunsthøjskolens filmkursus har fokuseret på at arbejde abstrakt og kunstnerisk med film, video, mobil og digitaloptagelser. Der blev undervist i at filme, redigere, og udtrykke sig via visual fortælling.
Man kan “fortælle” gennem æstetiske eller konceptuelle valg. Klipningen kan være ultralangsom eller manisk hurtig, tiden kan bøjes og manipuleres som en skulptur, billederne kan gå efter det lyriske eller et personligt manifest, indholdet kan være rituelt performance eller found footage, mulighederne har været endeløse.
Samtidig med indlæringen af det tekniske og skabelsen af elevernes egne værker, blev der vist og diskuteret en hvirvelstrøm af både klassiske og nye værker og eksperimentalfilm.
Målet har været at udvikle et individuelt sprog, baseret på vor egne fascinationer, passioner og (over)følsomheder. Visningen af filmkursets værker fandt sted som åbningen af den samlede udstilling for 1. periode forår 2018.
Underviser: Steen Schapiro
Se billeder fra resten af udstillingen her: Udstilling for Forårsholdets 1.Periode, 2018