Kuratorisk udstillingspraksis

Fag i 2. periode ( 1. okt – 11. nov ), Formiddagsfag

At skabe et rum for kunst, at sætte udstillinger sammen, at hænge værker op på en væg det er alt sammen en del af kuratering. Værker, rum og steder påvirker hinanden og oplevelsen af kunstværket kan blive vidt forskellig alt efter hvordan og i hvilke rammer det præsenteres. Kuratoren træffer måske valget om at gemme værket bag noget eller måske hænge malerier ude i en skov? Hvad gør det ved vores oplevelse af kunsten? Og hvad sker der når billeder hænger side om side og snakker sammen? Hvordan skabes eller forandres aflæsningen?

Vi skal arbejde med udstillingen og det er her kuratoren kommer ind og følger kunsten helt til døren, færdiggøre værkets kontekst og bestemmer hvordan det skal ses. Vil du prøve kræfter med installering af en udstilling, fra de små nærer intime rammer til et offentligt rum? Vi bruger de værker du og dine medstuderende skaber til at afprøve udstillingsformater med og diskuter hvordan det præsenteres og hvordan det færdiggør værkerne.

Kurset vil også rumme en historisk introduktion, som blandt andet tager udgangspunkt i at fortælle om traditionen om at kunstnere selv har skabt rammerne tilbage fra f.eks. Salons des Refusés. Herefter til de kunstnerdrevne udstillingssteder, som er skabt ud af nødvendighed, men også ønsket om selv at tage styringen, og skabe nogle anderledes projekter.

Vi vil også komme ind på hvordan man åbner et udstillingssted eller laver et udstillingsprojekt, skal arbejde med værkerne i konteksten, installering og lave pressemeddelelse osv.

Og så skal vi se på nogle kunstnerdrevne udstillingssteder der lige nu præger samtidskunsten.


Læs om værkstedet for Maleri
Læs om værkstedet for Performance
Læs om værkstedet for Skulptur
Læs om værkstedet for Tegning