Maleri

Fag i 3. periode ( 13. april – 30. maj ), Værkstedsfag

Maleriet har en ganske særlig plads i kunstens historie, og vi har nok alle et yndlingsmaleri eller en favoritmaler.

Få medier giver så personlig frihed og mulighed for at udtrykke sig unikt og individuelt som maleriet, og vi vil prøve at dyrke denne særlige kvalitet på kurset.
Maleriet er en af de allerældste metoder mennesket har opfundet til at udtrykke sine tanker, følelser og ønsker.

Nu hvor vi står på tærsklen til den totalt digitale fremtid, har vi så stadig noget at sige ved hjælp af de enkle virkemidler som pensel, lærred og farve? Snarere end at genoplive en gammel diskussion om ‘Hvad maleriet kan” eller “maleriets relevans” vil vi spørge os selv: “Hvad kan JEG med maleriet?”

Det er ikke nødvendigt at kunne male for at deltage, vi kommer til at få en hel del grundlæggende teknisk baggrund, som bliver suppleret med masser af eksempler på særligt vigtige kunstnere og billeder igennem tiderne. Baggrunden for at være med på kurset er sådan set bare at være interesseret i at udtrykke sig på en personlig og vedkommende måde, og det skal vi sammen prøve at opnå.


Læs om værkstedet for Maleri