Kuratering

Fag i 1. periode ( 12. jan. – 1. mar. ), Formiddagsfag

I kuratering skal vi kigge på udstillingshistorie og især med blik for kunstneren som initiativtager, og hvordan har kunstneren udforsket og udfordret rammerne for kunsten. En praksis som tager udgangspunkt tilbage fra Salons des Refusés (1863) og til nu hvor de kunstnerdrevne udstillingssteder både bliver betragtet som undergrund og retningsgivende på hvor samtidskunsten er på vej hen. Projekter skabt ud af nødvendighed, men også ønsket om selv at tage styringen, og skabe nogle anderledes rammer.

Vi skal også selv arbejde med rum, rum-dannelser og udstillinger gennem en række praktiske øvelser. Vi kommer til at lave udstillinger, hvor vi skal afprøve forskellige greb og metoder.

At skabe et rum for kunst, at arbejde med konteksten, at sætte udstillinger sammen, at hænge værker op på en væg det er alt sammen en del af kuratering. Værker, rum og steder påvirker hinanden og oplevelsen af kunstværket kan blive vidt forskellig alt efter hvordan og i hvilke rammer det præsenteres. Hvad gør det ved vores oplevelse af kunsten? Og hvad sker der når billeder hænger side om side og ”snakker” sammen? Hvordan skabes eller forandres aflæsningen?

Vil du prøve kræfter med installering af en udstilling, fra de små nærer intime rammer til et mere offentligt rum? Vi bruger de værker du og dine medstuderende skaber til at afprøve udstillingsformater med og diskuter hvordan det præsenteres og hvordan det færdiggør værkerne.

Vi vil også komme ind på hvordan man åbner et udstillingssted eller laver et udstillingsprojekt, skal arbejde med værkerne i konteksten, installering og lave pressemeddelelse osv.

Og så skal vi se på nogle kunstnerdrevne udstillingssteder der lige nu præger samtidskunsten.