Ler og glasur som formmateriale

Kursus A: 12. juni – 19. juni, 2021 ( 4400 kr. )

Ler- og glasur-materialer
– som formelementer og kunstnerisk undersøgelse.

På den keramiske kunstscene er der de seneste år sprængt rammer for, en ellers noget fastlåst opfattelse af, hvad et keramisk værk er.

Ler har uanet varianter af konsistens, farver og anvendelses muligheder. Ligeledes har glasur. Råstofferne er mange og sammenfaldende i ler og glasur. Derfor er det også muligt at arbejde kreativt i dette spændingsfelt af flydende (overflade) og fast (form).

I det kunstneriske felt er der heldigvis en nysgerrighed på materialerne, som har givet det keramiske felt et nyt udtryk. I vil blive præsenteret for kunstnere der er gået ud over den traditionelle materialeanvendelse og proces inden for det keramiske arbejde med leremner (krop) og glasur (overflade). Det kan være så meget mere end en krop man skal lægge en overflade på.

På kurset vil vi arbejde med med hele dette spænd af materialer, i en materialeundersøgelse som kommer til at danne et erfarings kartotek, som du kan tage med hjem og bruge i praksis.
Hvilke nyt materiale opstår der når man blander 2, 3 eller 4 forskellige materialer (mineraler, metaller, grundstoffer ect.)? Hvilke overflade har det? Har det en formbar krop? Hvordan kan man ændre det i den retning man gerne vil? Flydende, fast, mat, boblende mv.
De første dage bruger vi readymade, forglødet, lerprøver, til at afprøve materiale forsøgene på. Der vil disse dage være mulighed for at modellere mindre genstande til afprøvning af materiale resultaterne/forsøgene sidst på kurset.

Det vil være et kursus hvor der er fokus på undersøgelser frem for færdigt produkt. Det vil ikke være et kemi kursus, men en undersøgende og nysgerrig tilgang til brugen af materialer.
I forhold til sidste års lignende kursus, vil der i år blive taget et skridt væk fra traditionel glasur opbygning.
Der vil kun blive brændt i EL ovn.

Der skal regnes med et materiale forbrug mellem ca. 800 – 1.500 kr. og ca. 200 i fælles udgifter.
Medbring arbejdstøj og værktøj hvis man har det. (Der er lidt fælles værktøj, ellers kan der købes i skolens butik).
Der må ikke medbringes eget ler.

Vi ses i keramikværkstedet.

Tilmelding