Hvad er sanser?
Sanserne skal ikke forstås udelukkende som de fysiske sanseorganer; der eksisterer utallige måder, hvorpå sanser og følelser integreres i processer i krop og sind, som ligger langt ud over, hvad de fysiske sanser kan opfatte (f.eks. er det som bekendt muligt at se billeder for sit indre øje og forestille sig musik, man ikke kan høre). I det hele taget kan sanser og følelser ses som skabere af tilværelsen, eftersom alle indtryk går gennem sanser og følelser. Fortolkningen af vores indtryk er det, der skaber vores virkelighed, og dermed bliver veludviklede sanser vejen til en rigere og mere ‘frivillig’ virkelighed, hvor forfining af sanseindtrykkene også vil omsættes til forfinet virkelighedsopfattelse.
Sanser er en elektromagnetisk kraft, der konstant tiltrækker indtryk og kontaktflader fra omgivelserne. Man skal ikke lære at sanse – man skal lære at lade være med at holde op med det.
Martin Spang Olsen er cand. mag i Musikvidenskab og Oldtidshistorie fra Kbh. Universitet og Royal Holloway University (UK). Han er privatuddannet i klassisk guitar, klaver, sang, komposition, direktion, dans kampkunst, stunt, stage fight, skuespil samt diverse massage- og healingsformer.