kl. 18:00 – 20:00 på Kunsthøjskolen i Holbæk

På grund af Corona-restriktionerne er det ikke muligt for os at tilbyde vores arrangementer åbent til den brede offentlighed. Vi tilbyder i stedet en særlig foredragsrække med begrænset tilmelding til borgerne i Holbæk.

Torsdag den 24. september er der foredrag med Kenneth Balfelt under temaet “Kunst og Samfund”.
Foredraget begynder kl. 18:00 og efterfølgende inviterer Kunsthøjskolen til spisefællesskab, hvor man under middagen ydeligere kan diskutere aftenens tema. Aftenen sluttes af med koncert med Diversity Trio.

Foredrag: Kunst & Samfund

Kenneth A. Balfelt er uddannet i Fine Art og Critical Theory fra Goldsmiths University of London og bevæger sig i sit arbejde og tilgang til kunst mellem det æstetiske, sociale og politiske – med særligt fokus på at udfordre underliggende strukturer og opfattelser. Balfelts praksis tager ofte udgangspunkt i konkrete situationer i byrummet, og han benytter sig specifikt af kunstneriske metoder til adressering og inddragelse af socialt udsatte områder og grupper som bl.a. hjemløse og stofbrugere.

“Vi bygger på et menneskeligt og etisk fokus som oversætter og gentænker sociale og udviklingsrelateret behov til konkrete kreative, rumlige, arkitektoniske og kunstneriske løsninger og former. I alle vores projekter arbejder vi med involvering, samproduktion og metodeudvikling for at skabe størst mulig kvalitet og nytænkning.”

Koncert: Diversity Trio

Trioen består af de to klassiske fløjtenister Helene Simonsen og Isabella Hübener samt
den verdenskendte jazzbassist Mads Vinding.
De skaber tilsammen en smuk musikalsk forening af klassisk, jazz og folkemusik.

Trioen har turnéret i ind- og udland og vakt glæde og begejstring hos et stort publikum.
En koncert med trioen er på en gang uhøjtidelig, glædebringende og på højeste kunstneriske niveau, når musikerne levende præsenterer musik af både J. S. Bach overfor bl.a. svensk og irsk folkemusik.

Arrangementer

Kunsthøjskolen inviterer til Grundlovsdagsarrangement onsdag d. 5. juni kl 14.00-17.00. Nærmere information og program for dagen er på vej.    
Koncerten er en del af Theatre of Voices Festival 2024 Køb billetter til koncerten hos Billetto, på linket her: Billet - Theatre of Voices: Gertrude...

Se alle aktuelle arrangementer ->