kl. 18:00 – 20:00 på Kunsthøjskolen i Holbæk

På grund af Corona-restriktionerne er det ikke muligt for os at tilbyde vores arrangementer åbent til den brede offentlighed. Vi tilbyder i stedet en særlig foredragsrække med begrænset tilmelding til borgerne i Holbæk.

Alle foredrag begynder kl. 18:00 og efter foredrag inviterer Kunsthøjskolen til spisefællesskab hvor man under middagen ydeligere kan diskutere aftenens tema.

Første aften er torsdag den 13. august med Michael Stoltze om “Natur og kunst”

Naturen er kulturens fundament

– skriver Michael Stoltze.

Michael Stoltze web-foto: Dorte Sandberg

Naturen er inspirationsgrundlag for al kultur og kunst. Kunst avler kunst, naturligvis. Men uden naturen som grundlag, var der intet. Det herlige ved kunsten er dens uendelighed, for der er ingen grænser for fantasien. Kunsten er så at sige naturens befriende forlængelse.

Det kunstige, naturfremmede, som mennesket frembringer, er kunst. God eller dårlig, bevægende eller ligegyldig.

Det må den enkelte afgøre. Men kunst er det. Det er anderledes med naturen. Den er aldrig kunst – uanset, hvor skøn og bevægende, den er.

Foredrag med fortællinger, billeder, musik og lyde og med baggrund i bland andet “Naturen, skønheden og kunsten”

Michael Stoltze er biolog, Ph.d., forfatter og fotograf. Speciale ved Københavns Universitet 1985 i afrikanske insekter og Ph.d. ved Københavns Universitet 1994 i danske sommerfugle.
Har siden 2014 arbejdet for blandt andet Naturstyrelsen på Bornholm. Siden 2009 har han desuden været knyttet til Kristeligt Dagblad som essayist og boganmelder og fra og med 2018 også som klummeskriver til avisens bagside.

Arrangementer

Kunsthøjskolen inviterer til Grundlovsdagsarrangement onsdag d. 5. juni kl 14.00-17.00. Nærmere information og program for dagen er på vej.    
Koncerten er en del af Theatre of Voices Festival 2024 Køb billetter til koncerten hos Billetto, på linket her: Billet - Theatre of Voices: Gertrude...

Se alle aktuelle arrangementer ->