kl. 20:00 – 21:30

KIIBU præsenterer hermed deres kunstneriske værk “hjemmegjort”. Udgivelsen består af otte håndskårne vinyler der hver især akkompagneres af et originalt maleri samt en håndlavet booklet.

Navnet KIIBU er selvopfundet og sammensat af slægtsnavnene Kirketerp og Buur. Disse tilhører grundlæggerne og komponisterne Benjamin og Troels. Sammen med de mesterlige musikere Martin Maretti Andersen og Thommy Andersson har de, med “hjemmegjort”, skabt en nynordisk genre, de selv kalder “sydvestjysk visejazz”.

Igennem de sidste par år, har kvartetten samarbejdet med den prisvindende norske trompetist Gunnar Halle. Til denne koncert deler han igen scenen med KIIBU.
Visionen med “hjemmegjort” er at skabe en helstøbt kulturel oplevelse, der pirrer både de ydre og indre sanser. I bookletten findes tekstmateriale til hvert stykke musik der, sammen med den sydvestjyske kunstner Jan Petersens malerier, sætter rammen for udgivelsen. Han har frit omsat hvert enkelt af pladens otte stykker musik til hver sit maleri.

Udgivelsen “hjemmegjort” hylder samspillet, og den kollektivt improviserede skabelse af et musikalsk udtryk. Lyden er global inspireret fra både mellemøsten, fransk impressionisme, gregoriansk messe og nordisk fællessang. Udtrykket rodfæster sig i komponisternes ophav i det sydvestlige Jylland mellem den barske kyst
og den idylliske ro fra marker og enge.

Line-up

Gunnar Halle – Trompet
Thommy Andersson – cello
Martin Maretti Andersen – trommer
Troels Buur Lauridsen – guitar
Benjamin Møller Kirketerp – elbas

Se nærmere om KIIBU her

Arrangementer

Anker Bak: Design med mening og menneskelighed I dette foredrag inviterer den prisvindende møbel- og hjælpemiddeldesigner Anker Bak publikum med ind i sin verden, hvor...
Ana Pavlović (født i Serbien/ Ex-Jugoslavien i 1977 og har boet i Danmark siden 2000). Pavlović blev færdiguddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2014....
Jeg arbejder med tegning. Men ikke kun tegning. Jeg breder mig over maleri og alle mulige former for grafik også. Tuschmaleri og tegning. Tegning med...

Se alle aktuelle arrangementer ->