Jytte Høy (1951) er en dansk kunstner. Jytte Høy er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Jytte Høy var i perioden 1996-2007 rektor for Det Jyske Kunstakademi i Århus.
Jytte Høy arbejder konceptuelt. Hendes værker har ofte en skrøbelig og dog insisterende karaktér. Hun arbejder i flere forskellige medier herunder skulptur, tegning , tekst og collage. Hverdagsgenstande som for eksempel elastikker, som ikke normalt tillægges større værdi, kan indgå i hendes værker på lige fod med mere ’ædle’ materialer såsom for eksempel bronze. Værkerne udgør ofte undersøgelser af tingenes bagvedliggende strukturer og betydninger og er ofte præget af humor og stor præcision.
jyttehoy.dk
Freestyle Island – udstilling på Ringsted Galleriet, 2018
Udstillingen tager udgangspunkt i Høys tanker omkring Ringsted Galleriet som en ø, et rum, hvor der gives mulighed for at afprøve og eksperimentere med den kunstneriske praksis – og nå ja – så også lige til at vise værket fra 1993: Jeg tæller 5 med 4, hvor Høy dekonstruktion af stole og funktion…
idoart.dk/kalender/jytte-hoy-freestyle-island
Statens Værksteder for Kunst
Da Jytte Høy fik til opgave at udforme fire skulpturer til Kämpetorpsskolan, vidste hun godt, at det ville blive en længerevarende proces. Hun brænder for sin idé om at få skolegårdens træer til at genopstå som skulpturer, og samtidig er der lidt mere frihed i et sideløbende udstillingsprojekt.
Ugens kunstner – Jytte Høy, kunsten.nu 2014
Tanker og kruseduller omsættes til skulpturer og små objekter, når Jytte Høy som en kunstnerisk forsker borer i oversete begivenheder og skjulte sammenhænge.