kl. 20:00 – 21:00 på Kunsthøjskolen i Holbæk

Peter Land har arbejdet på tværs af medier med både skulptur, installation, video, objekter og tegning. Hans kunstneriske virke er overvejende figurativt fortællende og kredser, primært med udgangspunkt i menneskekroppen, omkring sociale, psykologiske, politiske og eksistentielle temaer.

Peter Land er født i Aarhus, 1966. Bor og arbejder i København. Uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademi i København 1988 – 94, og Goldsmith’s College fra 1995-96. I hans arbejde anvendes ofte humor som en strategi rettet mod at engagere betragteren. Lands produktion er præget af skift, både formelt og indholdsmæssigt. Formelt har han ikke fastholdt sig selv i et bestemt medie eller materiale, men har ladet indholdet diktere formen.
Han fik sit gennembrud overfor et større kunstpublikum i 1990’erne med videoarbejder, i hvilke han selv optrådte i forskellige roller. Fælles for disse videoer er, at de viser hovedpersonen (kunstneren) i situationer, som omhandler kontroltab; fysisk såvel som mentalt.

De seneste år har Peter Land primært arbejdet med afstøbninger af menneskefigurer, som fremstilles i glasfiber og indfarvet gummi med menneskehår og glasøjne. Derved opnås en høj grad af realisme. Dog tilføjer han ofte ekspressive detaljer i den færdige figur.
peterland.dk

Wunderkind(2012)PeterLand

Dagens helt

Udstilling 2019, Kvindemuseet i Danmark
31. januar – 28. april
kvindemuseet.dk/udstilling/dagenshelt/
I udstillingen indgår flere af Peter Lands tidlige videoværker, nyere billeder og skulpturer samt helt nye værker lavet specifikt til udstillingen på Kvindemuseet.

Noget jeg ofte bliver spurgt om af folk, der har set det jeg laver er, hvorfor jeg selv optræder i så mange af mine egne arbejder. Jeg vil gerne i mit arbejde tydeliggøre afsenderen af budskabet: Jeg vil gerne have, at modtageren oplever, at det er funderet i en personlig erfaring. At der opstår en form for empati mellem den, der ser, og det sete.

– Peter Land

Den første mand på Kvindemuseet

Interview i Kulturmagasinet Fine Spind – med museumsinspektør, Julie Rokkjær Birch.
Billedkunstneren Peter Land er aktuel med udstillingen Dagens Helt om køn og maskulinitet på Kvindemuseet. Som teenager blev han nægtet en kop kaffe på grund af sit køn, men i dag ser han en fælles bevægelse, hvor kønnene sammen gør op med stereotype kønsroller.

Peter Land har desuden i en længere årrække nu, undervist som gæstelærer på Kunsthøjskolen i Holbæk.

Arrangementer

Overvejer du at tage på højskole og er du nysgerrig på Kunsthøjskolens fysiske rammer, værksteder og fag? Så kom og besøg os – vi har...
Overvejer du at tage på højskole og er du nysgerrig på Kunsthøjskolens fysiske rammer, værksteder og fag? Så kom og besøg os – vi har...
Overvejer du at tage på højskole og er du nysgerrig på Kunsthøjskolens fysiske rammer, værksteder og fag? Så kom og besøg os – vi har...

Se alle aktuelle arrangementer ->