Introprojekt efterår
2015

Holbæk Klatrepark, som er nabo til Kunsthøjskolen i Holbæk, var rammen for efterårsholdets introprojekt.

Under overskriften Forskudte Perspektiver udfordrede billedkunstner Mette Kit Jensen og arkitekt Jens Peter Kruse de 60 elever til en opgave, der skulle give en fornemmelse af rum og af stedets betydning – både for de klatrende, og for dem der færdes på skovstierne under træerne.

Resultatet – 10 kunstværker oppe mellem trækronerne – er alle fremstillet af træ og er hvidmalede, så de skaber et sammenhængende hele. Her er bl.a. en dør med påskriften Nødudgang, en kæmpe frugt fra bøgetræet, og en skikkelse som falder ned i en drømmefanger.

Ved ferniseringen den 23. august blev værkerne præsenteret for de besøgende med bl.a. fremførelse af tekster, lyd og performance.

Procesfotos