kl. 20:00 – 21:00 på Kunsthøjskolen i Holbæk

Skeel og Skriver, Christian Skeel og Morten Skriver, født hhv. 1956 og 1954, er danske billedkunstnere. Skeel og Skriver er begge uddannet på Kunstakademiet. Fra 1984 og frem har de samarbejdet om bl.a. installationer og bogprojekter.

På websiden: skeel-skriver.dk præsenterer de deres produktion igennem denne periode, både de konkrete projekter og en del af det materiale som kunstværkerne er udsprunget af.
Samarbejdet har formet sig som en fortløbende undersøgelse af kunstens væsen
som en vej til erkendelse.

The Three Body Problem (2018) Skeel, Skriver og Clive Ellegård
Billedet ovenfor her er fra installation The Three Body Problem som bestod af tre dele.
Skabt til Galleri Tom Christoffersen, som et samarbejde mellem Skeel og Skriver og fysikeren Clive Ellegård.

Udstillingens titel er et begreb fra fysikken der handler om umuligheden af at forudsige hvad der sker når tre legemer rammer hinanden samtidigt, fordi deres efterfølgende bevægelser vil være bestemt af selv de mest subtile forskelle i udgangspunktet. Fænomenet antyder en dimension af frihed og spontanitet i et ellers deterministisk fysisk univers…
skeel-skriver.dk/installationer/three-body-problem

Skønhedens befrielse – forslag til en økologisk æstetik
Bogudgivelse fra 2008 af Morten Skriver.
(saxo; bogen er udsolgt fra forlaget)
Citat fra bogens forord:

Da forurening og miljøproblemer for alvor blev et tema i den offentlige debat, følte jeg mig på en ejendommelig måde lettet. For mig gav det dyb mening, at de æstetiske ødelæggelser jeg så i mine omgivelser, måtte have videregående konsekvenser; at de så at sige var imod livet. Jeg fandt det betryggende at vide, at det der var grimt også var sygt.

Økologisk skønhed

MORTEN SKRIVER er navnet på en af vore originale tænkere, der opererer i feltet mellem kunst og videnskab med glimt i øjet, men også med alvorlig klangbund. Dem har vi ikke så mange af. En Bjørn Nørgaard uden tvivl – eller man kan sammenligne med filosofiens Arno Victor Hansen, der ved diverse lejligheder har krænget al vanetænkning af sig, så man lige tænkte hovsa, kan det også hænge sådan sammen?

Visse fremtidsforskere har den samme evne. Det giver ilt og inspiration. Morten Skriver demonstrerede originaliteten, da han for nogle år tilbage var oplægholder ved Informations seminar i Åbenrå for en række toppolitikere og topkulturfolk. F.eks. da han kom ind på noget med, at tips og lotto havde afløst kristendommen som religion, hvorfor kirkerne retteligen burde afløses af tips- og lottotempler.

Han fik sagt noget rigtigt og samtidig folk til at more sig. Han har også skrevet en bog med titlen Blomsternes filosofi, været lektor ved kunstakademiet og er ikke mindst billedkunstner.

Kristen Bjørnkjær
information.dk/debat/leder/2009/01/oekologisk-skoenhed

Arrangementer

Kunsthøjskolen inviterer til Grundlovsdagsarrangement onsdag d. 5. juni kl 14.00-17.00. Nærmere information og program for dagen er på vej.    
Koncerten er en del af Theatre of Voices Festival 2024 Køb billetter til koncerten hos Billetto, på linket her: Billet - Theatre of Voices: Gertrude...

Se alle aktuelle arrangementer ->