Introprojekt: "Grillbaren
lukker nu"

Med udgangspunkt i sangen “Grillbaren” af Røde Mor brugte eleverne på forårssemesteret F24 to dage på at lave en stor kollektiv og animeret tegneserie, som en del af deres introprojekt på Kunsthøjskolen. Introprojektet blev faciliteret af kunstnerne Misja T. Krenchel og Mo Moesgaard.

Det særlige ved tegneserien var at den var rigtig stor. Nemlig A -6  (6,73 m x 9,51 m). De arbejdede med pap, papir, snor, plast, maling og stof og meget andet. Gulvet var papiret og så placerede eleverne elementer ovenpå som dannede tegneserien. Tegning var udgangspunktet, men det var tegning tænkt i en meget udvidet form. Det kunne være en udskæring, en collage, eller figurer syet i stof eller en levende krop. 

Afslutningsvist viste Grupperne på skift deres opslag i en stor fælles performance af tegneserien, hvor pap, lyd og kroppe blev aktiveret i det fortællende element.