Achillesscenens keramiske
skatkammer

Leret er med sine bløde og formbare egenskaber et fantastisk materiale, som kan formes til stort set alt. Det rummer en intuitiv og umiddelbar kvalitet, som eleverne fra F22 på værkstedsfaget Keramik har haft i mellem hænderne i semesterets 2. periode. Resultaterne herfra blev fremvist i Achillesscenens magiske rum til 2. periodes udstilling, hvor alle stole var rykket ud og de keramiske værker rykket ind. 

Underviser: Lea Mi Engholm