Med udgangspunkt i vores nære omgivelser skal vi udvikle mønstre. Først på papir med store og små armbevægelser, klippe det hele i stykker og sætte det sammen igen.
Dernæst videreudvikles mønstrene på stof. Det vil ske vha. pensler, skabeloner, afdækning, spartel, og overføring af film til trykramme.
Undervejs vil vi undersøge hvor meget eller lidt der skal til at lave et mønster og prøve at sætte det i rapport.
Afhængig af materialet afprøves forskellige trykteknikker. Der anvendes materialer fra stofudsalget og hvad I ellers kan få fingrene fat i.
Kirsten Fribert blev uddannet som tekstildesigner på Kunsthåndværkerskolen i Kolding i 1994.
Siden da har hun udført mange trykopgaver for forskellige beklædningsfirmaer bl.a. Baum und Pferdgarten.
Kirsten Fribert lavet boligtekstiler under navnet By Fribert.
Desuden har hun undervist på Designskolerne i København og Kolding.