En tegneserie er en måde at fortælle en historie på. Mediet er narrativt. Men i modsætning til litteraturens rene tekst er tegneserien visuelt anskueliggjort i form af tegninger. Og dog. For tegneserien er også en tegn-serie. Billederne bliver brugt som fortællingens byggesten – og fungerer derfor som nærmest hieroglyfiske tegn.
Eller mere konkret: Vi bruger tegninger, rammer, talebobler og forskellige visuelle kneb – fartstriber, springende svedperler, lydtekster: aargh, bonk, crash – til at fortælle en historie.
Adskillige tegneserier fra hele verden vil inspirere os.