Skulptur er kunst, der har et mellemværende med materialer.
Men det har al kunst vel?
Jeg har i hvert fald svært ved at komme på et eksempel på det modsatte.
Det, vi kalder skulptur, har måske alligevel et særligt mellemværende med materialer, der handler om, hvordan og hvad materialer betyder, og især om, hvad det, vi gør ved og med dem, betyder.
Skulptur handler om, hvordan vi forholder os til og udtrykker os gennem materielle ting og sager. Og så må det jo have at gøre med alle de ting og sager, der omgiver os, altså med alting (eller i hvert fald alle ting).
Derfor kan man jo ikke (i hvert fald ikke på andres vegne) rangordne hverken materialer eller metoder. granit og bronze og gips har nogle specifikke egenskaber, grantræer og brunkul og kiks(fx!) har nogle andre. Og der kan være mindst lige så mange interessante betydninger at hente i at gøre tingene forkert.
Først og fremmest handler det om praksis; om at gøre noget og så tale om det, og så måske gøre noget andet, eller gøre det samme igen mere præcist. Og om at finde ud af, hvorfor én gør det, han/hun gør, i stedet for at gøre noget andet.
Og så skal vi selvfølgelig se på, hvad andre – primært nok skulptører i større eller mindre grad – har gjort og tænkt og sagt.
Vi har nok at gøre!