Med serigrafi, også kaldet silketryk, kan man overføre foto, tegning og tekst til de fleste materialer; stof, træ, lærred og papir. Du kan bruge serigrafi til at udvidde dit kunstneriske billedsprog og kommunikere på nye måder. For eksempel kan du kombinere foto, tegning og i begrænset omfang maleri.
Vi starter med en introduktion til de forskellige grafiske teknikker og der kræves således ingen særlige forkundskaber. Enkle opgaver i starten vil give dig mulighed for at blive fortrolig med mediet og derfra vil fokus være på din egen produktion samt på at udvikle og udforske dit personlige billedsprog. Er du allerede en øvet bruger kan vi arbejde med 4-farve, større formater og flere trykgange.
TIl inspiration vil der undervejs være oplæg om aktuelle og historiske kunstnere, der har arbejdet med serigrafi, om popkunst, artist book, maleri, plakater mm. Undervejs taler vi om vores produktioner til gensidig inspiration. Forløbet afsluttes med en udstilling.
På dette kursus vil der også være mulighed for samtidig at arbejde med højtryk i form af træsnit og linoleum.
Skolen har alt nødvendigt udstyr til rådighed.
Medbring gerne oplæg samt eventuelt medier du ønsker at trykke på.
Velkommen :)