Maleri

Kursus C: 7. juli – 20. juli, 2019 ( 6400 kr. )

Jeg vil hjælpe jer til at se objektivt på jeres maleriske virkemidler, og opmuntre til form- eksperimenter, for derved at sætte jer i stand til effektivt at nå frem til de resultater i ønsker at opnå.
Vi skal naturligvis også diskutere indhold: Hvad vil I f.eks. gerne have at andre skal opleve når de ser på jeres billeder?

Undervejs i kursusforløbet vil jeg også stille jer nogle få bundne opgaver der kan være med til at give jer en bedre forståelse af de materialer i står og arbejder med. Men det primære er jeres eget maleri, som vil danne udgangspunkt for den daglige undervisning.
Hver morgen starter med, at jeg holder et meget kort foredrag, hvor jeg viser billeder af en kunstner som jeg tror kan være interessant for jer at stifte nærmere bekendtskab med. Derfra er det ind foran staffeliet, og arbejdet på jeres egne malerier, som jeg kommer rundt og taler med jer om.

Det vil ikke blive et teknisk kursus. Jeg vil f.eks. ikke forsøge at lære jer at tegne eller male figurativt, med mindre disse ting indgår som forudsætning i jeres eget arbejde med maleriet.
Kurset vil fortrinsvist rette sig mod arbejdet med akryl eller oliefarver. Men man er også velkommen til at eksperimentere med andre materialer undervejs i forløbet, f.eks. akvarel eller gouache.
Akrylfarver, oliefarver, pensler og lærred kan købes i skolens butik.

Vel mødt
Peter Land

Tilmelding
Læs om værkstedet for Maleri