Maleri

Eftermiddagsfag, Fag i 1. periode ( 18 aug. - 6. okt. )

På vores kursus vil fokus være på samtidskunsten.
vi vil vise værker fra et bredt udvalg af kunstnere fra både ind og udland.
Vores undervisning kommer til at kredse om det ekspressive maleri, og maleri i et udvidet felt, vi ønsker kort sagt at introducere en bred vifte af maleriske discipliner.

I værkstedet vil vi tilbyde en række malertekniske workshops, som opspænding af lærreder, grundering, og forskellige blandeteknikker i både akryl og oliemaling.
Vi vil også lave forskellige workshops baseret på kunstneriske opgaver som vi stiller løbende.

Derudover ønsker vi at undervisningen i høj grad skal handle om de enkelte kursisters arbejde i deres atelierer, så vi på den måde får gang i en god konstruktiv snak om maleriet, uanset hvor øvet man er i malerarbejdet.

Vi har begge to en aktiv kunstpraksis, så vi kommer også til at arbejde på vores egne værker, side om side med vores kursister, på den måde vil vi også være tilgængelige udenfor de fastlagte undervisningstimer, til spørgsmål, råd og gennemgang af den enkeltes proces.


Læs om værkstedet for Maleri