Maleriet er en to-dimensionel forestilling om den tre-dimensionelle verden, vi befinder os i, eller befandt os i – eller drømmer om at befinde os i – eller ikke vil finde os i. Kunstneren selv er at finde på tilværelsens skrå brædder. I krig og fred, mellem himmel og jord, mellem helvede og paradis, mellem Troja og Ithaka. Her giver han form til gudeskikkelser, bjerge, appelsiner, æbler, kejsere og tiggere, hunde, baronesser og benzintanke, og skibet der skal sejle en nat. Vi vil på værkstedet finde os selv, malende alt det, vi kan forestille os, og samtidig se på andre kunstneres forestillinger. Eksempelvis Cezanne, Picasso, Malevitch, Chagall, Kitaj, Clemente og Tal Rige andre – og lære noget om farve, form, rum og komposition.